Konkursretlig omstødelse og releaseaftalers gyldighed: Topdanmark Forsikring A/S mod Reassuranceafviklingsaktieselskabet under konkurs

Sagen omhandlede to uafhængige spørgsmål vedrørende Reassuranceafviklingsaktieselskabet (RAAS) under konkurs og Topdanmark Forsikring A/S (Top). Det første spørgsmål var, hvorvidt en indgået releaseaftale mellem parterne var bortfaldet som følge af Tops tilbagebetaling af 47.642.928 kr. til konkursboet. Det andet spørgsmål drejede sig om opgørelsen af en fordring, som Top havde overtaget fra Scan Re Insurance Company Ltd. (Scan Re), specifikt vedrørende IBNR-krav (Incurred But Not Reported).

Baggrund for RAAS og releaseaftalen

RAAS, et helejet datterselskab af Top, beskæftigede sig med international reassurance. Selskabet havde et svagt kapitalgrundlag og benyttede sig af "commutations" – førtidige afslutninger af genforsikringskontrakter – for at reducere forpligtelser. I 1985 indgik Top og RAAS en Retrocession and Management Agreement, hvor Top videreførte forpligtelser fra en genforsikringsaftale med Gjensidige Norsk Skadesforsikring A/S (Gjensidige) til RAAS.

Den 18. april 1995 indgik Top og RAAS en releaseaftale, hvor RAAS mod betaling af 47.642.928 kr. til Top blev løst fra alle sine forpligtelser over for Top i henhold til den tidligere aftale. Denne betaling blev senere omstødt af konkursboet, og Top tilbagebetalte beløbet i december 1998 mod en anmeldelsesret i boet.

Finanstilsynet havde i marts 1995 pålagt RAAS at udarbejde en genoprettelsesplan og krævede yderligere hensættelser på 13,1 mio. kr., hvilket førte til, at RAAS indstillede betalingerne i august 1995 og blev erklæret konkurs i juli 1996.

Scan Re-kravet

RAAS havde i 1979 indgået en Quota Share Agreement med Scan Re. Efter aftalens ophør var Scan Re berettiget til at afkræve RAAS beløb for kendte skader og IBNR-krav. Scan Re anmeldte sit krav i konkursboet i september 1996, og kravet blev overdraget til Top i 1998. Kurator anfægtede den del af fordringen, der vedrørte IBNR-kravet, med henvisning til utilstrækkelig dokumentation.

Parternes påstande

Top anførte, at releaseaftalen var en gensidigt bebyrdende aftale, hvor betalingen var en væsentlig forudsætning. Da betalingen blev omstødt, burde aftalen bortfalde, og Top skulle stilles, som om aftalen aldrig var indgået. Konkursboet fastholdt, at omstødelsen ikke medførte bortfald af aftalen, og at Top selv måtte bære risikoen for aftalens ugunstighed, da Top havde fuldt indblik i RAAS' økonomiske situation.

Sø- og Handelsretten fandt, at releaseaftalen af 18. april 1995 utvivlsomt var betinget af, at Top modtog det aftalte vederlag. Denne forudsætning var væsentlig, relevant og klart kendelig for RAAS. Aftalens gensidigt bebyrdende elementer var udtrykkeligt opstillet som gensidige betingelser, og intet i aftalen indikerede, at Top efter tilbageførslen af vederlaget fortsat skulle være bundet af sit afkald på yderligere krav mod RAAS.

Retten fastslog, at Konkurslovens omstødelsesregler § 77 udtømmende regulerer konsekvenserne af omstødelige dispositioner, og at omstødelse principielt skal udligne resultaterne af trufne dispositioner. Boets standpunkt ville i realiteten have udgjort en yderligere sanktion over for Top, hvilket ikke var begrundet hverken aftaleretligt eller konkursretligt.

Vedrørende Scan Re-kravet fandt retten, at den af KPMG afgivne erklæring på tilstrækkelig vis dokumenterede, at Scan Re's opgørelse af IBNR-kravet var i overensstemmelse med aftalen. Det måtte komme boet til skade, at det først flere år efter modtagelsen af den endelige anmeldelse af kravet krævede yderligere dokumentation for kravets eksistens.

Thi kendes for ret: Reassuranceafviklingsaktieselskabet under konkurs tilpligtes at anerkende, at Topdanmark Forsikring A/S er berettiget til at anmelde yderligere 53.204.498 kr. i boet som simpel fordring efter Konkurslovens § 97. Konkursboet blev desuden pålagt at betale 1 mio. kr. i sagsomkostninger til Topdanmark Forsikring A/S.