Sag om uretmæssig bortvisning og fordringsprøvelse i konkursbo

Sagen omhandler to ægtefæller, BB og FF, der var ansat som funktionærer hos Nordentoft & Co. 1993 ApS. Selskabet blev solgt i sommeren 2000, og i den forbindelse opstod der uenighed om anmeldernes fratrædelse og krav på godtgørelse.

Baggrund og tvistens kerne

Anmelderne nedlagde påstand om, at Nordentoft & Co. 1993 ApS under konkurs skulle anerkende deres erstatningskrav i henhold til Konkursloven § 95, stk. 1. BB krævede 64.928 kr., og FF krævede 118.618 kr., begge med procesrente fra den 11. september 2000. Kurator havde anerkendt og udloddet henholdsvis 34.428 kr. til BB og 50.993 kr. til FF, hvilket efterlod resterende krav på 30.500 kr. for BB og 67.625 kr. for FF.

Den centrale tvist drejede sig om, hvorvidt anmelderne selv havde opsagt deres stillinger og indgået en bindende aftale om fratrædelsesgodtgørelse på 10.000 kr. hver, eller om de uberettiget blev bortvist fra deres arbejdsplads og derfor havde krav på løn og feriepenge i opsigelsesperioden i henhold til funktionærloven.

Formalitetsspørgsmål

Boet påstod afvisning af sagerne, da anmelderne ikke gav møde ved den skiftesamling, hvor deres fordringer blev prøvet. Boet mente, at dette gjorde kurators indstilling endelig og udelukkede anlæggelse af sag i henhold til Konkursloven § 133, stk. 1.

Anmelderne fastholdt, at en skriftlig indsigelse mod kurators indstilling var tilstrækkelig, og at de ikke skulle være afskåret fra at gøre deres fordringer gældende, blot fordi de udeblev fra skiftesamlingen.

Hændelsesforløb og forklaringer

• Maj 2000: Møde afholdt den 25. maj 2000, hvor anmeldernes fremtid blev drøftet. Indholdet af drøftelserne var omtvistet.
• 30. maj 2000: Advokat Carsten Mikkelsen sendte udkast til opsigelser til anmelderne, der indeholdt en fratrædelsesgodtgørelse på 10.000 kr. Anmelderne underskrev ikke disse.
• 15. juni 2000: Endelig overdragelsesaftale for selskabet blev indgået. Anmelderne hævdede, at de blev bortvist fra arbejdspladsen samme dag ved at blive bedt om at aflevere nøgler og rydde skriveborde. Boet bestred dette og hævdede, at anmelderne misligholdt deres ansættelsesforhold ved at forlade arbejdspladsen uden aftale.
• September 2000: Selskabet erklæres konkurs. Anmeldernes advokat anmeldte kravene til kurator.
• Februar-Marts 2001: Kurator indstillede til delvis anerkendelse af kravene. Anmeldernes advokat fastholdt de oprindelige krav og meddelte, at der ville blive udtaget stævning.
• 5. april 2001: Fordringsprøvelse afholdt, hvor kun kurator var til stede. Anmeldernes krav blev godkendt som indstillet af kurator.

Forklaringer fra parterne:

Retten skulle vurdere, om anmelderne havde misligholdt deres ansættelsesforhold, eller om de var blevet uberettiget bortvist.

Rettens afgørelse

Ad formaliteten: Retten fandt, at boets afvisningspåstand ikke kunne tages til følge. Selvom forarbejderne til konkursloven forudsætter, at en anmelder skal give møde ved fordringsprøvelsen for at få kurators indstilling prøvet, fremgår det ikke af ordlyden af Konkursloven § 132, at mødepligt er en betingelse for at kunne anlægge sag mod boet. Da anmeldernes advokat forud for fordringsprøvelsen gentagne gange skriftligt havde fastholdt anmeldernes indsigelser og meddelt, at der ville blive udtaget stævning, var kurator bekendt med anmeldernes fortsatte indsigelse. Under disse omstændigheder burde anmelderne ikke være afskåret fra at anlægge sag efter Konkursloven § 133, selvom de ikke gav møde.

Ad realiteten: Efter bevisførelsen, herunder særligt forklaringerne fra anmelderne og vidnet Per Vincent Nordentoft, fandt retten det ikke godtgjort, at anmelderne på mødet den 25. maj 2000 eller efterfølgende selv havde opsagt deres stillinger og dermed accepteret fratrædelsesgodtgørelsen på 10.000 kr. hver. Retten bemærkede, at BB ikke deltog i mødet den 25. maj 2000, og at FF ikke var bemyndiget til at handle på sin hustrus vegne i spørgsmålet om opsigelse.

Retten lagde til grund, at anmelderne den 15. juni 2000 blev bedt om at aflevere deres nøgler og rydde deres skriveborde. Anmelderne havde derfor med rette anset sig som bortvist. Rettens vurdering støttedes delvist af Per Vincent Nordentofts forklaring i forhold til forløbet lige efter mødet den 15. juni 2000. Retten lagde ikke vægt på Ole Pedersens forklaring.

Da anmelderne således ikke havde misligholdt deres ansættelsesforhold, fandt retten, at de var berettiget til løn i opsigelsesperioden.

Afgørelse:

• Nordentoft & Co. 1993 ApS under konkurs tilpligtes at anerkende BB's anmeldte krav på 64.928 kr. med procesrente fra den 11. september 2000, jf. Konkursloven § 95, stk. 1 og Konkursloven § 98.
• Nordentoft & Co. 1993 ApS under konkurs tilpligtes at anerkende FF's anmeldte krav på 118.618 kr. med procesrente fra den 11. september 2000, jf. Konkursloven § 95, stk. 1 og Konkursloven § 98.
• Anmeldernes påstande om procesrente for tiden efter konkursdekretets afsigelse tages kun til følge som efterstillede krav, jf. Konkursloven § 98.
• Konkursboet skal betale 25.000 kr. i sagsomkostninger til statskassen.

Sagen føres sammen med P-0019-01.Sagsøger er anonymiseret til BB.