Sag om tilbageholdsret og ejendomsforbehold i konkursbo vedrørende luksusbil

Sagen omhandlede spørgsmålet, om sagsøger, Arne Wulff Nielsen, havde tilbageholdsret eller ejendomsforbehold og dermed separatistrettighed i en Bentley Continental bil, reg. nr. YM 59 035, i konkursboet efter Strauss ApS.

Sagsøgers påstande

• Principalt: Sagsøgte, Strauss ApS under konkurs, skulle anerkende, at bilen ikke skulle inddrages i konkursmassen, og udlevere bilens originale dokumenter.
• Subsidiært: Samme som den principale påstand, men mod sagsøgers betaling af 5.000 kr. til konkursboet.

Sagsøgtes påstand

• Frifindelse.

Sagsfremstilling

Sagsøger overførte den 16. februar 2007 136.000 euro til en tysk bilforhandler. Samme dag bekræftede Mads Rademacher, regnskabsfører hos Strauss ApS, modtagelsen af beløbet som depositum for leje af bilen. Den tyske forhandler udstedte faktura på bilen til Strauss ApS, som også blev registreret som ejer af bilen hos TOLD og SKAT.

Sagsøger indgik en lejeaftale med Strauss ApS om bilen for perioden 24. februar 2007 til 23. februar 2009. Det var aftalt, at sagsøger ved lejeperiodens udløb kunne anvise en køber til bilen for 5.000 kr. Den 13. april 2007 fik sagsøger tinglyst ejendomsforbehold i bilen i bilbogen.

Strauss ApS blev i 2006 udtaget til kontrol af SKAT, hvilket resulterede i et afgiftskrav på 19.311.252 kr. Til sikkerhed for dette krav blev bilen arresteret den 12. oktober 2007, og Strauss ApS' tilladelse til at udleje valutakøretøjer blev inddraget. Selskabet blev erklæret konkurs den 16. november 2007.

Kurator meddelte, at konkursboet ikke ville indtræde i lejeaftalen. Sagsøger anmeldte et separatistkrav på 885.000 kr. med sikkerhed i bilen, men kurator indstillede kravet til afvisning efter Konkursloven § 82. Kurator oplyste, at der forventedes en dividende på 30 % til simple fordringer efter Konkursloven § 97.

Parternes synspunkter

Sagsøger gjorde gældende, at den indbetalte sum reelt var købesummen for bilen, og at han derfor havde tilbageholdsret i bilen, da tilbagebetaling af depositum ikke var mulig. Konneksitet mellem kravet på tilbagebetaling og besiddelsen af bilen blev fremhævet. Subsidiært fastholdt sagsøger ejendomsretten via det tinglyste ejendomsforbehold og retten til at købe bilen for 5.000 kr. ved lejeperiodens udløb.

Sagsøgte anførte, at sagsøger ikke kunne udøve tilbageholdsret, da kravet ikke var opgørbart, og der manglede den fornødne konneksitet. Det blev fremhævet, at en lejer normalt ikke har tilbageholdsret i det lejede som sikkerhed for et depositum, og at tilbageholdsret er snævrere i konkurstilfælde. Sagsøger burde have sikret sig med underpant. Sagsøgte bestred gyldigheden af ejendomsforbeholdet, da tinglysningen ikke i sig selv dokumenterer det bagvedliggende retsforhold. Da konkursboet ikke var indtrådt i lejeaftalen, måtte sagsøger i stedet kræve erstatning efter Konkursloven § 59.

Skifteretten lagde til grund, at sagsøger ikke var ejer af bilen. Den indbetalte sum på 136.000 euro var en del af salgssummen, hvor Strauss ApS var køber og registreret ejer. Det tinglyste ejendomsforbehold ændrede ikke på dette, da tinglysningen i sig selv ikke stifter særlige rettigheder.

Retten fandt, at der ikke forelå den fornødne konneksitet mellem sagsøgers besiddelse af bilen og et eventuelt krav på tilbagebetaling af depositum. Derfor havde sagsøger ikke tilbageholdsret i bilen i forhold til konkursboet. Sagsøgers principale påstand blev afvist.

Da konkursboet ikke var indtrådt i lejeaftalen, kunne sagsøgers subsidiære påstand heller ikke tages til følge.

Afgørelse:

• Sagsøgte, Strauss ApS under konkurs, frifindes.
• Sagsøger, Arne Wulff Nielsen, skal betale 22.024 kr. i sagsomkostninger til Strauss ApS under konkurs.