Planklagenævnets afgørelse om aktindsigt i Greve Kommunes lokalplansag

Greve Kommune afslog en anmodning om aktindsigt i et internt dokument vedrørende lokalplan nr. 12.47, Strandvejsområdet i Greve. Klageren, en ejer af en ejendom i lokalplanområdet, anmodede oprindeligt om aktindsigt i dokumenter vedrørende lokalplanen den 23. august 2017. Kommunen gav delvis aktindsigt, men undtog dokument 253-2017-124397 og 253-2017-125371 med henvisning til, at de indeholdt administrationens interne overvejelser, jf. Offentlighedsloven § 23, stk. 1. Kommunen overvejede også meroffentlighed efter Offentlighedsloven § 14, men fandt ikke grundlag herfor.

Klageren bad kommunen genoverveje afslaget den 4. september 2017. Kommunen fastholdt afslaget for dokument 253-2017-124397 den 13. september 2017, idet den igen henviste til, at det var et internt dokument, og at det ikke indeholdt oplysninger, som kommunen var forpligtet til at give aktindsigt i efter Offentlighedsloven § 26, Offentlighedsloven § 28 og Offentlighedsloven § 29.

Klageren klagede den 27. september 2017 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse. Klageren anførte, at dokumentet angiveligt indeholdt betragtninger/vurderinger fra kommunen om klagerens ejendoms status som bevaringsværdig/fredet, og at kommunen ikke havde givet en reel og konkret begrundelse for at undtage dokumentet. Klageren gjorde endvidere gældende, at dokumentet skulle udleveres, da det havde betydning for vurderingen af, hvorvidt de forvaltningsretlige regler var overholdt i forbindelse med vedtagelsen af lokalplanen.

Planklagenævnet ophævede Greve Kommunes afgørelse om afslag på aktindsigt og traf selv afgørelse i sagen.

Planklagenævnets kompetence og partsstatus

Planklagenævnet fastslog sin kompetence til at behandle klagen, da nævnet er klageinstans for kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, herunder lokalplaner. Dette gælder uanset om aktindsigtsanmodningen er omfattet af Forvaltningsloven § 16, stk. 4, Offentlighedsloven § 37, stk. 1 eller Miljøoplysningsloven § 4, stk. 6.

Nævnet vurderede, at klageren måtte betragtes som part i sagen om vedtagelse af lokalplanen. Dette skyldtes, at klagerens ejendom var udpeget som bevaringsværdig i lokalplanen, hvilket medførte indgribende bestemmelser, der kunne have konsekvenser for ejendommen. Nævnet fandt, at klageren havde en tilstrækkelig væsentlig og individuel interesse, jf. Forvaltningsloven § 9, stk. 1, da klagerens sommerhus var det eneste af de 12 udpegede ejendomme, der blev benyttet som sommerhus, og dermed var individuelt berørt.

Anvendelse af miljøoplysningsloven

Planklagenævnet vurderede, at anmodningen om aktindsigt skulle behandles efter Miljøoplysningsloven § 2, stk. 1, jf. Forvaltningsloven § 9. Nævnet lagde vægt på den brede fortolkning af miljøoplysningsbegrebet, som omfatter oplysninger om foranstaltninger (f.eks. planer), der kan påvirke miljøelementer som landskaber og kystområder, jf. Miljøoplysningsloven § 3. Vedtagelsen af en lokalplan blev derfor anset for en foranstaltning, der falder ind under miljøoplysningsloven.

Retlig mangel og Planklagenævnets afgørelse

Kommunens afgørelse var behæftet med en væsentlig retlig mangel, da den var truffet efter offentlighedsloven og ikke miljøoplysningsloven. Kommunen havde dermed ikke foretaget den konkrete afvejning af offentlighedens interesser over for interesserne ved at afslå udlevering, som kræves efter Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3, 1. pkt.. Denne mangel havde potentielt betydning for afgørelsens udfald, og afgørelsen blev derfor anset for ugyldig.

Planklagenævnet ophævede Greve Kommunes afgørelse af 13. september 2017. Da lokalplanen var påklaget til nævnet, overtog nævnet selv behandlingen af aktindsigtsanmodningen. Nævnet behandlede anmodningen efter Miljøoplysningsloven § 2, stk. 1, jf. Forvaltningsloven § 12, stk. 1 (interne dokumenter) og Forvaltningsloven § 12, stk. 2 (ekstrahering), samt Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3 (afvejning af interesser).

Nævnet fandt, at der i forhold til det meste af dokumentet var et tungtvejende hensyn til beskyttelsen af kommunens interne beslutningsproces, da det indeholdt foreløbige og umiddelbare overvejelser, som kommunen endnu ikke havde taget endelig stilling til. Dog skulle følgende passager udleveres, da de indeholdt faktiske oplysninger:

• ”Lokalplansagen skal på TMU nu på torsdag, og ejer skal have et svar på hvad vi indstiller (holder vi fast eller ændrer).”
• ”Ejendomsværdien er (1.10.2016) 5.3 mill., grundværdi 4.235.800 kr., altså huset er vurderet til en lille Mill.”

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.