Command Palette

Search for a command to run...

Afslag på lovliggørende dispensation til gæstehus i fredskov

Dato

12. juli 2018

Nævn

Miljø- og Fødevareklagenævnet

Eksterne links

Læs hele sagen

Kategori

Skovloven

Højdepunkt

Afgørelse i sag om afslag på lovliggørende dispensation til gæstehus i fredskov i

Sagen omhandler en klage over Miljøstyrelsens afslag på lovliggørende dispensation til et gæstehus på en fredskovspligtig ejendom i Ikast-Brande Kommune. Ejendommen, der er på 80 ha, er pålagt fredskovspligt, og gæstehuset er opført i skovkanten nær ejendommens øvrige bygninger, herunder et lovligt opført sommerhus, en carport, et maskinhus og en overdækket brændestabel. Gæstehuset, der er ca. 12 m2 og opført i træ med veranda, blev ifølge klager opført i 2010 som et ombygget legehus indrettet med seng, bord, stol, toilet og håndvask. Klager anvender det som arbejdsskur for skovarbejdere og til overnatning for egne børn.

Miljøstyrelsens afgørelse

Miljøstyrelsen konstaterede under en besigtigelse i juni 2016, at gæstehuset var opført uden tilladelse efter skovloven. Styrelsen afslog den 27. marts 2017 klagers ansøgning om lovliggørende dispensation. Begrundelsen var, at der efter Skovlovens § 11, stk. 1 ikke må opføres bygninger uden sammenhæng med skovdriften på fredskovspligtige arealer. Selvom Skovlovens § 38 åbner mulighed for dispensation, fandt styrelsen ikke, at der forelå særlige grunde, da praksis er meget restriktiv og kun gives, hvis der ikke findes alternative placeringer uden for fredskov, og hvis overordnede samfundsmæssige formål vejer tungere end hensynet til fredskoven. Styrelsen vurderede, at gæstehuset ikke tjener overordnede samfundsmæssige formål og ikke er af underordnet betydning. Desuden blev det vurderet, at gæstehuset ikke er en beboelsesbygning nødvendig for skovdriften, da skoven er mindre end 100 ha, og huset ikke bebos af ejer eller en person med hovedbeskæftigelse i skoven. Gæstehuset kunne heller ikke anses for et arbejdsskur efter Skovlovens § 11, stk. 2, da det er større end 10 m2, har en veranda, og der allerede findes beboelses- og driftsbygninger på ejendommen.

Klagerens anbringender

Klager påklagede afgørelsen den 19. april 2017 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at skuret anvendes som arbejdsskur og overnatning for børn, at forholdet er af underordnet betydning, da det ikke kan ses udefra og ikke generer nogen, og at der ikke er fældet træer for at opføre det. Klager fremhævede, at et afslag ville tvinge dem til at investere i en skurvogn for at opfylde krav til toiletforhold for skovarbejdere.

Miljøstyrelsens bemærkninger til klagen

Miljøstyrelsen fastholdt, at et skur på 12 m2 ikke er af underordnet betydning, og at privatøkonomiske forhold ikke kan begrunde en dispensation. Styrelsen præciserede, at kun mobile skurvogne, der opstilles midlertidigt i forbindelse med konkret arbejde, er tilladt uden tilladelse i fredskov.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har stadfæstet Miljøstyrelsens afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation til gæstehuset. Nævnet lagde vægt på, at formålet med skovloven, jf. Skovlovens § 1, er at fremme bæredygtig skovdrift med hensyn til både træproduktion, biologisk mangfoldighed, landskab, natur- og kulturhistorie, miljøbeskyttelse og friluftsliv.

Vurdering af gæstehusets status

Nævnet bemærkede, at gæstehuset på grund af sin størrelse og udformning ikke kan anses for et arbejdsskur i henhold til Skovlovens § 11, stk. 2. Ligeledes fandt nævnet ikke, at der var tale om byggeri, der er nødvendigt for skovdriften, da der allerede findes andre driftsbygninger på ejendommen, herunder et maskinhus. Gæstehuset kan heller ikke betragtes som en beboelsesbygning, der er nødvendig for skovdriften, da det ikke bebos af skovens ejer eller en ansat med fuldtidsarbejde i skoven.

Dispensation og praksis

Da gæstehuset ikke falder ind under undtagelserne i Skovlovens § 11, stk. 2, kræver det dispensation efter Skovlovens § 38. Nævnet understregede, at praksis for dispensation er restriktiv og kun gives, hvis det ansøgte ikke kan placeres andre steder end i fredskov, og hvis samfundsmæssige hensyn vejer tungere end hensynet til at bevare fredskoven. Nævnet fandt ikke, at der i den konkrete sag forelå særlige grunde, der kunne begrunde en dispensation. Der blev lagt vægt på den restriktive praksis og den uønskede præcedensvirkning, en dispensation ville kunne medføre i lignende sager. Det forhold, at klager eventuelt skal stille andre faciliteter til rådighed for arbejdere i skoven, kunne ikke føre til et andet resultat.

Endelig afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Skovlovens § 64. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Lignende afgørelser