Afgørelse om dispensation til omlægning af markvej i Dybbøl fredningsområde

Juridisk grundlag og nævnets prøvelse

Nævnet traf afgørelse efter Naturbeskyttelsesloven § 50, stk. 1, som tillader dispensation fra fredningsbestemmelser, hvis det ansøgte ikke strider mod fredningens formål. Nævnet vurderede, om den ansøgte omlægning var i strid med fredningens formål, og om der kunne gives dispensation.

Overensstemmelse med fredningens formål

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at den ansøgte omlægning ikke var i strid med fredningens formål, forudsat at markvejen følger det naturlige terræn og anlægges i overensstemmelse med fredningens øvrige bestemmelser, herunder forbud mod beplantning og terrænreguleringer. Nævnet lagde vægt på fredningsbestemmelsernes § 9, der specifikt tillader anlæggelse af markveje, der følger det naturlige terræn. Nævnet var uenig i Fredningsnævnets antagelse om, at fredningsbestemmelserne generelt forbyder nye markveje.

Dispensation og vilkår

Nævnet fandt grundlag for at meddele dispensation, men kun til en placering nærmere ejendommen end oprindeligt ansøgt. På baggrund af besigtigelse og terrænforhold vurderede nævnet, at markvejen maksimalt kan flyttes 25-27 meter mod syd fra den eksisterende markvejs midte, da terrænet herefter bliver mere nedadgående. Dette sikrer, at vejen følger terrænet naturligt og ikke er synlig fra de historiske interessepunkter eller kyststien. Der blev endvidere stillet vilkår om, at arealet mellem ejendommen og den nye markvej udlægges i græs.

Nævnet lagde vægt på, at adgangen til at anlægge en markvej, jf. fredningsbestemmelsernes § 9, i dette konkrete tilfælde måtte betragtes som mere tungtvejende end fredningsbestemmelsernes § 1 og § 2, som omhandler fredningens formål og pligten til at bevare det fredede område i dets nuværende tilstand. Nævnet vurderede, at en mindre omlægning ikke ville ændre oplevelsen af de kulturhistoriske interessepunkter nævneværdigt, og at de landskabelige værdier ville bevares. Det blev også bemærket, at markvejens forløb tidligere er blevet ændret, hvilket svækker dens historiske værdi, og at den ansøgte ændring ligger i forlængelse af tidligere ændringer. Nævnet vurderede, at en mulig præcedensvirkning var ringe på grund af sagens konkrete forhold og den beskedne ændring.

Ansøgning og Fredningsnævnets afgørelse

Ejendommens ejer ansøgte om dispensation til en tilbygning på cirka 38 m² med en højde på 4,4 m, der skulle opføres i samme stil som den eksisterende bygning på 87 m². Fredningsnævnet meddelte afslag den 17. oktober 2017 med henvisning til Naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1. Under sagsbehandlingen anmodede Fredningsnævnet Miljøstyrelsen om teknisk bistand, jf. Naturbeskyttelseslovens § 33, stk. 4, hvor Miljøstyrelsen ikke havde bemærkninger. En besigtigelse blev foretaget med deltagelse af klager, Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening og Haderslev Kommune. Danmarks Naturfredningsforening udtalte sig imod dispensationen, mens Friluftsrådet og Haderslev Kommune ikke modsatte sig.

Fredningsnævnets flertal vurderede, at tilbygningen ville stride mod fredningens formål, idet de lagde vægt på fredningens historiske og landskabsmæssige betydning, det klare forbud mod bebyggelse inden for 60 meter af vejen, og at der ikke tidligere var givet lignende tilladelser til udvidelse af eksisterende bygninger i området. Mindretallet fandt derimod, at det ansøgte ikke ville stride mod fredningens formål, med henvisning til den eksisterende bygnings ringe størrelse, en tidligere dispensation til et 120 m² hus på en anden ejendom inden for fredningen, og at tilbygningen ville forbedre bygningens helhedsindtryk.

Klagerens anbringender

Klageren påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 9. november 2017. Klageren anførte navnlig, at der var en selvmodsigelse i Fredningsnævnets afgørelse vedrørende tidligere tilladelser. Klageren henviste til, at flere huse blev undtaget fra fredningen i 1968, og at der var opført en ny lade langs vejen 300 meter fra ejendommen. Desuden fremhævede klageren, at vejstrækningen ud for ejendommen ikke indeholder broer eller fortidslevn, og at tilbygningen ikke ville inddrage fredet natur eller føre til yderligere tilbygninger. Klageren fremsatte også supplerende bemærkninger om en tidligere tilladelse til opgravning og nedlæggelse af en spildevandsledning under grusvejen.