Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Fredningsnævnets afslag på tilladelse til omlægning af en markvej på en ejendom beliggende i det fredede Dybbøl-område. Fredningen, etableret i 1987, har til formål at bevare områdets nationale og landskabelige værdier samt sikre offentlig adgang. Ejendommen ligger i delområde A, et historisk kerneområde med skærpede fredningsbestemmelser, der blandt andet forbyder terrænændringer og anlæggelse af nye veje, medmindre de følger det naturlige terræn.
Klager havde tidligere i 2014 ansøgt om en mere omfattende omlægning af markvejen, der skulle flyttes ca. 110 meter sydpå. Fredningsnævnet afslog ansøgningen med henvisning til, at den ville trække et synligt spor i landskabet og forstyrre indsigten mod Dybbøl Mølle og skanserne. Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede i 2015 afslaget, idet hensynet til bevaring af Dybbøl-områdets historiske interesser vejede tungere end klagers gener.
I 2016 indsendte klager en ny, mindre omfattende ansøgning om at flytte markvejen 60 meter mod syd. Begrundelsen var en markant stigning i trafikken på markvejen, der medførte gener for privatlivets fred og sikkerhed. Klager anførte, at den ændrede vejføring ville være usynlig fra de historiske interessepunkter og følge terrænet naturligt. Kommunen anbefalede dispensation, da omlægningen kunne afhjælpe generne uden at forringe offentlighedens adgang eller den visuelle oplevelse af landskabet. Museum Sønderjylland var dog imod, da de mente, at det ønskede vejforløb ville virke påfaldende og unaturligt.
Fredningsnævnet fastholdt sit afslag i februar 2017. Nævnet henviste til fredningens formål om at bevare områdets nationale og landskabelige værdier og de skærpede bestemmelser i delområde A. De vurderede, at den foreslåede omlægning ville give vejen et unaturligt forløb i landskabet og henviste til Natur- og Miljøklagenævnets tidligere afgørelse om, at de historiske interesser vejede tungere end klagers gener. Nævnet bemærkede også, at en tidligere ændring af markvejens forløb ikke kunne føre til yderligere ændringer, der afveg fra det oprindelige forløb.
Klager påklagede afgørelsen og anførte, at den ansøgte omlægning ville medføre, at området synsmæssigt ville fremstå som hidtil, især da jorden foran haven ville blive omlagt til hestefold. Klager bestred Fredningsnævnets fortolkning af fredningsbestemmelserne vedrørende anlæggelse af nye veje og henviste til, at den nye markvej ville fremstå usynlig og naturligt placeret i terrænet. Klager understregede, at den nye ansøgning havde taget højde for de tidligere afslagsgrunde.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede Fredningsnævnets afgørelse af 6. februar 2017 og meddelte tilladelse til omlægning af markvejen, dog med specifikke vilkår.
Nævnet traf afgørelse efter Naturbeskyttelsesloven § 50, stk. 1, som tillader dispensation fra fredningsbestemmelser, hvis det ansøgte ikke strider mod fredningens formål. Nævnet vurderede, om den ansøgte omlægning var i strid med fredningens formål, og om der kunne gives dispensation.
Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at den ansøgte omlægning ikke var i strid med fredningens formål, forudsat at markvejen følger det naturlige terræn og anlægges i overensstemmelse med fredningens øvrige bestemmelser, herunder forbud mod beplantning og terrænreguleringer. Nævnet lagde vægt på fredningsbestemmelsernes § 9, der specifikt tillader anlæggelse af markveje, der følger det naturlige terræn. Nævnet var uenig i Fredningsnævnets antagelse om, at fredningsbestemmelserne generelt forbyder nye markveje.
Nævnet fandt grundlag for at meddele dispensation, men kun til en placering nærmere ejendommen end oprindeligt ansøgt. På baggrund af besigtigelse og terrænforhold vurderede nævnet, at markvejen maksimalt kan flyttes 25-27 meter mod syd fra den eksisterende markvejs midte, da terrænet herefter bliver mere nedadgående. Dette sikrer, at vejen følger terrænet naturligt og ikke er synlig fra de historiske interessepunkter eller kyststien. Der blev endvidere stillet vilkår om, at arealet mellem ejendommen og den nye markvej udlægges i græs.
Nævnet lagde vægt på, at adgangen til at anlægge en markvej, jf. fredningsbestemmelsernes § 9, i dette konkrete tilfælde måtte betragtes som mere tungtvejende end fredningsbestemmelsernes § 1 og § 2, som omhandler fredningens formål og pligten til at bevare det fredede område i dets nuværende tilstand. Nævnet vurderede, at en mindre omlægning ikke ville ændre oplevelsen af de kulturhistoriske interessepunkter nævneværdigt, og at de landskabelige værdier ville bevares. Det blev også bemærket, at markvejens forløb tidligere er blevet ændret, hvilket svækker dens historiske værdi, og at den ansøgte ændring ligger i forlængelse af tidligere ændringer. Nævnet vurderede, at en mulig præcedensvirkning var ringe på grund af sagens konkrete forhold og den beskedne ændring.
Regeringen går nu videre med udpegningen af de første 17 arealer til energiparker, som skal bidrage til en firedobling af grøn strøm fra sol og vind på land.

Sagen omhandler en klage over Fredningsnævnet for Sydjylland, sydlig dels afslag på dispensation til opførelse af en tilbygning på en ejendom beliggende i Haderslev Kommune. Ejendommen, matr. nr. F1 på A4, er omfattet af Overfredningsnævnets kendelse af 29. august 1968, der fredede strækninger af den gamle A1 i F2 og F3 sogne.
Ifølge fredningsbestemmelserne skal vejen henligge i sin oprindelige tilstand, og en 60 meter bred bræmme på hver side af vejen skal friholdes for beplantning og bebyggelse af enhver art. Fredningen blev vedtaget på baggrund af Nationalmuseets forslag fra 1964, med særlig vægt på områdets historiske og landskabelige værdier, herunder vejstrækningens forløb gennem tunneldale og over israndslinjen. Ejendommen ligger i landzone på den sydlige side af vejen, omgivet af træer mod syd, øst og vest, med frit udsyn mod nord.
Erhvervs- og bierhvervsfiskere kan nu søge om deltagelse i et videnskabeligt forsøgsfiskeri efter stenbider i danske farvande med opstart i foråret 2026.
En kommunal rehabiliteringsplads får ikke kritik for sin håndtering af smertelindring til en terminal patient, da medicinen blev administreret korrekt efter løbende behovsvurderinger.
Ejendommens ejer ansøgte om dispensation til en tilbygning på cirka 38 m² med en højde på 4,4 m, der skulle opføres i samme stil som den eksisterende bygning på 87 m². Fredningsnævnet meddelte afslag den 17. oktober 2017 med henvisning til Naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1. Under sagsbehandlingen anmodede Fredningsnævnet Miljøstyrelsen om teknisk bistand, jf. Naturbeskyttelseslovens § 33, stk. 4, hvor Miljøstyrelsen ikke havde bemærkninger. En besigtigelse blev foretaget med deltagelse af klager, Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening og Haderslev Kommune. Danmarks Naturfredningsforening udtalte sig imod dispensationen, mens Friluftsrådet og Haderslev Kommune ikke modsatte sig.
Fredningsnævnets flertal vurderede, at tilbygningen ville stride mod fredningens formål, idet de lagde vægt på fredningens historiske og landskabsmæssige betydning, det klare forbud mod bebyggelse inden for 60 meter af vejen, og at der ikke tidligere var givet lignende tilladelser til udvidelse af eksisterende bygninger i området. Mindretallet fandt derimod, at det ansøgte ikke ville stride mod fredningens formål, med henvisning til den eksisterende bygnings ringe størrelse, en tidligere dispensation til et 120 m² hus på en anden ejendom inden for fredningen, og at tilbygningen ville forbedre bygningens helhedsindtryk.
Klageren påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 9. november 2017. Klageren anførte navnlig, at der var en selvmodsigelse i Fredningsnævnets afgørelse vedrørende tidligere tilladelser. Klageren henviste til, at flere huse blev undtaget fra fredningen i 1968, og at der var opført en ny lade langs vejen 300 meter fra ejendommen. Desuden fremhævede klageren, at vejstrækningen ud for ejendommen ikke indeholder broer eller fortidslevn, og at tilbygningen ikke ville inddrage fredet natur eller føre til yderligere tilbygninger. Klageren fremsatte også supplerende bemærkninger om en tidligere tilladelse til opgravning og nedlæggelse af en spildevandsledning under grusvejen.

Sagen omhandler Lyngby-Taarbæk Kommunes ansøgning om dispensation til etablering af et midlertidigt grusfortov inden for...
Læs mere
Sagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Fredningsnævnet for Københavns afgørelse af 12. oktobe...
Læs mere