Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klage over Silkeborg Kommunes afslag på at inddrage arealer til fremtidig byudvikling samt kommunens endelige udpegning af dele af arealerne på [adresse1] som beskyttet overdrev efter Naturbeskyttelsesloven § 3. Klagen er indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet af ejers advokat. Klager anførte, at afgørelsen hvilede på urigtige og forældede oplysninger samt usaglige hensyn, og bestred, at arealet var omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.
Silkeborg Kommune meddelte den 25. februar 2015 afslag på byudvikling for arealerne k674-06-ov og k674-07-ov, da en stor del af [adresse1] var udpeget som beskyttet overdrev. Dagen efter, den 26. februar 2015, meddelte kommunen den endelige udpegning af to arealer som overdrev. Arealerne ligger i landzone, grænser op til byzone og er omgivet af registrerede eng- og overdrevsarealer samt beplantninger. Kommunen baserede sin udpegning på en besigtigelse fra 19. august 2009, hvor der blev fundet karakteristiske overdrevsplanter, samt luftfotos fra 1980-2015, der viste, at arealerne havde henligget udyrkede siden 1990. Området er B-målsat i Silkeborg Kommuneplan 2013–2025, hvilket tillader mindre indgreb efter konkret vurdering.
Klager gjorde gældende, at afgørelsen om afslag på byudvikling hvilede på et urigtigt retligt grundlag, da der ikke var tale om et beskyttet overdrev. Klager anførte desuden, at udpegningen af arealerne var sket efterfølgende og som en reparation af den første afgørelse. Vedrørende udpegningen af overdrev fremhævede klager:
Silkeborg Kommune fastholdt, at arealet ligger i landzone og ikke var udlagt til byudvikling i kommuneplanen. Kommunen havde tidligere afvist lignende ønsker om byudvikling på grund af landskabs- og naturinteresser samt nærhed til Jyllandsringen. Kommunen bemærkede, at sandede jorder har stort potentiale for at udvikle sig til overdrev, når dyrkning ophører, og at afgræsning kan fremme processen. Kommunen henviste til artslister fra besigtigelsen i 2009, udført af kompetente biologer, og anførte, at udpegningen bygger på fund af karakteristiske overdrevsarter. Kommunen henviste desuden til Natur- og Miljøklagenævnets praksis, hvor alderskriteriet på 30-50 år for udvikling af overdrev er en hovedregel, men at kortere perioder ikke er udelukket under gunstige lokale forhold, især på sandjorder.
Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse efter Planlovens § 58 og Naturbeskyttelsesloven § 3.
Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at den ansøgte inddragelse af et areal i landzonen til fremtidig byudvikling var i strid med den eksisterende planlægning, herunder afgrænsningen til byzone. Nævnet kunne derfor ikke give medhold i klagen over Silkeborg Kommunes beslutning om ikke at inddrage arealet til fremtidig byzone på [adresse1]. Kommunerne kan til enhver tid beslutte at tilvejebringe planforslag og ændringsforslag til de eksisterende kommunale planer i overensstemmelse med de procedurer, som er fastsat i Planlovens kapitel 6, når det er planlægningsmæssigt relevant. Efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, kan Natur- og Miljøklagenævnet tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven.
Nævnet vurderede arealerne efter Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2, nr. 4, som omhandler beskyttelse af biologiske overdrev. Nævnet gennemgik tilgængelige luftfotos fra 1978-2014 og fandt, at arealerne – med undtagelse af ridebanen – havde karakter af overdrev. Opvækst af spredte fyrtræer og buske indikerede, at arealerne ikke havde haft intensiv drift i flere år, og at de sandsynligvis havde videreudviklet sig som biologisk overdrev siden besigtigelsen i 2009. Nævnet bemærkede, at alderskriteriet på 30-50 år for udvikling af overdrev er en hovedregel, men at kortere perioder ikke er udelukket under gunstige lokale forhold.
For så vidt angår arealet med ”ridebanen” på k674-06-ov, fandt nævnet, at kommunen skulle foretage en ny vurdering af, hvorvidt dette areal var omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Dette skyldtes, at anvendelsen af ridebanen vidnede om en anden og mere intensiv brug efter omlægningen i 2006, og der manglede oplysninger om botanikken specifikt på dette areal. Kommunen blev pålagt at foretage en ny besigtigelse af arealet.
Natur- og Miljøklagenævnet hjemviste Silkeborg Kommunes afgørelse for så vidt angår den endelige udpegning af arealet med ”ridebanen” på k674-06-ov til fornyet behandling hos kommunen. Nævnet stadfæstede dog Silkeborg Kommunes endelige udpegning af de øvrige dele af arealerne k674-06-ov og k674-07-ov som omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.

Den nationale energikrisestab (NEKST) foreslår konkrete tiltag for at fjerne barrierer og sikre en firedobling af vedvarende energi frem mod 2030.



Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Thisted Kommunes afgørelse omhandlende § 3-beskyttede arealer på to ejendomme.
Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
Et 22 hektar stort landbrugsareal i Nationalpark Thy er omlagt til vild natur med nye paddeskrab for at styrke biodiversiteten.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Aalborg Kommunes afgørelse om, at et areal var omfattet af [Natur...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Helsingør Kommunes afgørelse om at registrere et areal som beskyt...
Læs mereForslag til Lov om én indgang for produktionsvirksomheder og statslig udpegning af industriparker