Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Kystdirektoratets afslag på en anmodning om genoptagelse af en sag vedrørende lovliggørende dispensation til ændret anvendelse af et areal til haveformål inden for strandbeskyttelseslinjen. Ejendommen, beliggende i Sønderborg Kommune, består af flere matrikler, hvoraf den omstridte matrikel, [matrikel1], ligger ca. 60 meter fra kysten og er adskilt fra bygningsparcellen af Oldenorvej. Arealet er omfattet af den udvidede strandbeskyttelseslinje, der trådte i kraft i 2003.
Klager søgte den 16. juni 2014 om lovliggørende dispensation til at bibeholde et haveanlæg på [matrikel1], bestående af køkkenhave, frugttræer, buske, birketræer og løvtræshegn. Kystdirektoratet meddelte den 19. maj 2017 afslag på ansøgningen og påbud om retablering. Denne afgørelse blev ikke påklaget.
Den 5. december 2017 orienterede Kystdirektoratet klager om en ændring i Naturbeskyttelsesloven § 15, specifikt Naturbeskyttelsesloven § 15 a, stk. 1, nr. 8, som kunne have betydning for sagen. Efter en besigtigelse den 13. december 2017, hvor det blev konstateret, at dele af beplantningen var nedskåret, anmodede klager om genoptagelse af sagen.
Klager anførte i anmodningen, at det eksisterende haveareal ved boligen var uegnet til haveformål på grund af en stejl skråning, og at det omstridte areal frem til ca. 1982 havde været anvendt som have. Klager påpegede også en uforholdsmæssig lang sagsbehandlingstid hos Kystdirektoratet.
Kystdirektoratet vurderede, at der ikke var begået fejl i sagsbehandlingen, og at de nye oplysninger om arealets tidligere anvendelse ikke kunne begrunde en genoptagelse. Direktoratet lagde vægt på, at arealets anvendelse på tidspunktet for den udvidede strandbeskyttelseslinjes ikrafttræden i 2003 var afgørende. På dette tidspunkt havde arealet været anvendt til afgræsning med dyrehold i ca. 19 år, og en tidligere anvendelse som have mere end 30 år forinden blev ikke tillagt betydning.
Klager fremhævede, at frugttræerne plantet i 2014 var vokset til og i god bæring, og at den lange sagsbehandlingstid var urimelig. Klager anførte desuden, at området ikke fremstår som uberørt natur på grund af nærliggende lystbådehavne og regulering. Klager ønskede, at arealet fortsat kunne benyttes som have, da det var naturligt for et hus på landet at have en nyttehave, og det eksisterende haveareal var uegnet. Alternativt ønskede klager dispensation til at beholde de 40 frugttræer langs det nordlige hegn.
Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) stadfæstede Kystdirektoratets afgørelse af 5. januar 2018 om afslag på anmodning om genoptagelse af sagen. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1.
MFKN bemærkede, at klagerens anbringender primært vedrørte spørgsmålet om lovliggørende dispensation, som Kystdirektoratet havde truffet afgørelse om den 19. maj 2017. Da denne afgørelse ikke var påklaget, kunne nævnet alene tage stilling til Kystdirektoratets afslag på genoptagelse af dispensationssagen. På grund af den begrænsede prøvelse fandt nævnet ikke grundlag for at foretage en besigtigelse af ejendommen.
En myndighed har pligt til at genoptage en sag, hvis der fremkommer nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning, som med sandsynlighed ville have ændret sagens udfald, eller hvis der er begået væsentlige sagsbehandlingsfejl. MFKN fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Kystdirektoratets vurdering. Nævnet var enig i, at det afgørende for vurderingen var arealets anvendelse på tidspunktet for den udvidede strandbeskyttelseslinjes ikrafttræden den 28. juli 2003. Oplysninger om en tidligere anvendelse af arealet som have, der lå mere end 30 år tilbage, kunne derfor ikke føre til et andet resultat. Nævnet fandt heller ikke, at Kystdirektoratet havde begået væsentlige fejl i sagsbehandlingen.
Klima-, Energi- og ForsyningsministerietNEKST-arbejdsgruppen lancere fem forslag til hurtigere klagebehandling og kampagnen ‑Mytedræberne‑ for at fremme vedvarende energi på land.
KystdirektoratetKystdirektoratet
Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af to tidligere afgørelser fra Naturklagenævnet vedrørende en ejendom i Skæring By, Egå. Naturklagenævnet havde den 5. september 2002 og 9. juni 2004 stadfæstet Århus Amts afslag på en ansøgning om lovliggørende dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1 til bibeholdelse af en jordopfyldning op ad en stensætning på ejendommen. Disse afgørelser blev truffet i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1.
Klager havde oprindeligt anført, at jordopfyldningen og stensætningen burde bibeholdes, da ejendommen lå i et fuldt udbygget sommerhusområde, hvilket ifølge klager burde medføre en mindre restriktiv håndhævelse af strandbeskyttelsesreglerne. Klager fremhævede desuden, at stensætningen ikke var skæmmende, ikke kunne ses fra stranden, og ville beskytte mod oversvømmelser. Et væsentligt argument var også, at en plan grund var afgørende for klagers færdsel på ejendommen grundet en fremadskridende øjensygdom.
Administrationsgrundlaget for søterritoriet danner grundlag for forvaltningen af havet i forhold til anlæg og aktiviteter, som er omfattet af kystbeskyttelsesloven.
Artiklen beskriver baggrunden for projektet om kystfodring og sandressourcer, hvor klimaændringer øger presset på de danske kyster.
Naturklagenævnet afviste disse argumenter med henvisning til, at strandbeskyttelseslinjen administreres lige restriktivt i sommerhusområder som andre steder, og at stensætningens synlighed fra stranden ikke var afgørende. Nævnet fandt ikke særlige forhold, der kunne begrunde en fravigelse af den restriktive praksis.
Ejeren anmodede den 5. april 2017 Miljø- og Fødevareklagenævnet om at genoptage sagen. Til støtte for anmodningen blev det anført, at etableringen af et lavt stengærde alene var sket for at gøre haven handicapvenlig og forhindre klager, der er blind, i at falde ned ad skrænten. Der blev også henvist til forestående lovændringer af naturbeskyttelsesloven, som formentlig ville lempe reglerne for mindre anlæg.
En tidligere genoptagelsesanmodning af 16. september 2016, hvor klager gjorde gældende, at Naturklagenævnet ikke havde taget stilling til ejerens svære syns- og hørehandicap, blev afvist grundet manglende gebyrindbetaling.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Kystdirektoratets afslag på genoptagelse af en sag vedrørende skr...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Naturstyrelsens afslag på en ansøgning om arealoverførsel inde...
Læs mere