Afslag på dispensation til udstykning inden for strandbeskyttelseslinjen

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Kystdirektoratets afslag på dispensation til udstykning inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel1], V. Grønning By, Grønning – [adresse1]-[adresse2]. Ejendommen er et ca. 1 ha stort areal direkte til kysten, hvorpå der ligger fem sommerhuse, der ejes af andre end arealejer.

Ansøgningens indhold

Klager ansøgte den 20. juli 2015 om dispensation til at udstykke et areal med de fem sommerhuse på lejet grund. Formålet var at skabe en selvstændig grund, der skulle ejes af en grundejerforening bestående af sommerhusejerne. Dette skulle sikre sommerhusejernes ejendomsret i forbindelse med klagers ønske om at afhænde ejendommen. Det blev anført, at der ønskedes fastlagt et nyt skel med en længde på ca. 1,5 meter, hvor grunden er smallest og naturligt adskilt, for at minimere påvirkningen af kystlandskabet.

Kystdirektoratets afgørelse

Kystdirektoratet meddelte den 25. januar 2017 afslag på ansøgningen. Begrundelsen var, at udstykningen ville etablere en ny selvstændig ejendom med direkte adgang til kysten, hvilket gjorde udsigten til faktiske ændringer af kystlandskabet nærliggende. Direktoratet fremhævede, at praksis på området er meget restriktiv. Kystdirektoratet vurderede, at formålet med udstykningen – at sikre lejernes ejendomsret – ikke udgjorde et særligt tilfælde, der kunne fravige den restriktive praksis. Desuden ville en dispensation have en uønsket præcedensvirkning.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Ejendommens ejer påklagede afgørelsen den 21. februar 2017. Klager anførte, at der alene var tale om en ændring af ejerforholdet for at lette administrationen af bebyggelsen. Det blev fremhævet, at udstykningen af de fem sommerhuse som én grund netop ville forhindre, at arealet fremstod med et ændret præg eller skabte forventning om adgang til bebyggelse. Klager mente, at der var tale om en begrænset strækning med nyt skel og et særtilfælde, som ikke ville skabe en uheldig præcedensvirkning. Kystdirektoratet fastholdt sin afgørelse og havde ingen yderligere bemærkninger til klagen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Kystdirektoratets afgørelse om afslag på dispensation til udstykning inden for strandbeskyttelseslinjen.

Lovgrundlag og praksis

Nævnet henviste til Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1, som forbyder udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, der fastlægger skel inden for strandbeskyttelseslinjen. Ifølge Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1 kan der i særlige tilfælde dispenseres fra denne bestemmelse. Formålet med forbuddet er at forhindre ændringer i kystlandskabet, og det gælder, selvom der ikke er umiddelbar udsigt til byggeri. Praksis for dispensation er meget restriktiv, og der kræves en særlig begrundelse, som ikke må have konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen. Hvis en ansøgning medfører en ny ejendom med direkte adgang til kysten, er praksis særligt restriktiv, da udsigten til faktiske ændringer er nærliggende.

Nye regler og nævnets vurdering

Nævnet bemærkede, at nye, lempeligere regler trådte i kraft den 9. juni 2017. Ifølge Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 3, nr. 5 kan der meddeles dispensation til udstykning af arealer i sommerhusområder med flere eksisterende huse på lejet grund, med henblik på selvstændig matrikulering af arealer om de enkelte huse. Nævnet fandt dog, at den konkrete ansøgning ikke faldt inden for rammerne af disse nye regler, da der ikke var tale om udstykning af de fem ejendomme hver for sig, men derimod en samlet udstykning til én grundejerforening. Derfor skulle sagen fortsat vurderes efter de hidtil gældende, restriktive regler om særlige tilfælde.

Konklusion

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke, at der forelå et sådant særligt tilfælde, der kunne begrunde en fravigelse af den restriktive praksis. Nævnet lagde især vægt på, at den ansøgte udstykning ville etablere en ny ejendom med direkte adgang til kysten. Klagerens argumenter om at sikre lejernes ejendomsret og lette administrationen kunne ikke føre til et andet resultat. Endvidere lagde nævnet vægt på den uønskede præcedensvirkning, en sådan dispensation ville have. På baggrund heraf stadfæstede nævnet Kystdirektoratets afslag.