Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage fra en grundejerforening over Kystdirektoratets afslag på dispensation til flere anlæg inden for strandbeskyttelseslinjen på et fællesareal ved Vadum Strand i Skive Kommune. Arealet, en åben strandeng på ca. 3.500 m², er delvist omfattet af strandbeskyttelseslinjen og udpeget som bevaringsværdigt landskab. En del af arealet er beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven § 3.
Klager ansøgte om dispensation til:
Formålet med projektet var at forbedre biodiversiteten, herunder skabe levesteder for strandtudser og andre padder samt give drikkevand til dådyr og rådyr. Det opgravede materiale skulle placeres uden for strandbeskyttelseslinjen.
Kystdirektoratet meddelte afslag på alle ansøgte foranstaltninger den 10. august 2016. Afslaget blev begrundet med, at der kun sjældent gives dispensation til kunstige anlæg, medmindre det er en del af en omfattende naturforbedringsplan for truede arter. Kystdirektoratet fandt, at vandhullet og den åbne grøft ville være fremmedelementer, da gamle målebordsblade ikke viste tidligere vandhuller eller naturlige vandløb på det specifikke sted i nyere tid. For borde-bænkesæt og skilt blev afslaget begrundet med, at disse anlæg ville medføre en betydelig landskabelig påvirkning i et uberørt kystområde og kunne skabe uønsket præcedens. Kystdirektoratet bemærkede, at der allerede var en lovliggjort bænk til kortvarigt ophold.
Kystdirektoratet vurderede samlet set, at projektet ville være uhensigtsmæssigt i forhold til kystområdernes udvikling og i strid med formålet med strandbeskyttelsen, da det ville ændre kystens fremtræden fra naturkyst til en kyst med menneskeskabte anlæg.
Klager påklagede afgørelsen og fremhævede behovet for at etablere rastepladser og sammenhængende biotoper for strandtudsen, som er i tilbagegang. Klager anførte, at området jævnligt oversvømmes, og at grøftning af vandløbet og etablering af vandhul ikke ville være synlige eller forstyrrende elementer i landskabet, da området er bevokset med høje græsser og siv. Klager ønskede også at formidle viden om naturen til besøgende via skilt og borde-bænkesæt.
Danmarks Naturfredningsforening, Skive-Salling afdeling, støttede klagen og anførte, at projektet ville gavne en bilag IV-art (strandtudse) og sandsynligvis genskabe naturlig hydrologi, da gamle målebordsblade fra 1842-1899 og 4 cm-kortet viste tegn på vandløb og mose på arealet. De argumenterede for, at Kystdirektoratets fortolkning af "nyere tid" og brugen af kort var misvisende.
Kystdirektoratet fastholdt sin vurdering, men anerkendte, at ældre kort viste et vandløb/grøft, dog vurderede de det som en gravet grøft og ikke et naturligt vandløb. De fandt fortsat ingen dokumentation for et vandhul med åbent vandspejl på lokaliteten.
Miljø- og Fødevareklagenævnet traf afgørelse efter Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1, jf. Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1. Nævnet ophævede delvist Kystdirektoratets afgørelse og hjemviste sagen vedrørende vandløbet, men stadfæstede afslaget for vandhul og faciliteter. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.
Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at der tidligere har været et naturligt vandløb på arealet, som er blevet rørlagt mellem 1981 og 1987. Nævnet lagde vægt på, at høje målebordsblade fra 1842-1899 og luftfotos fra 1954-1987 viste et vandløb og en dalprofil, der understøtter, at der er tale om et naturligt vandløb. Dette er i modsætning til Kystdirektoratets vurdering.
Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at etablering af et vandhul kræver dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Nævnet fandt ingen tegn på sø- eller vådområde på gamle målebordsblade eller luftfotos fra 1954 og frem.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fastslog, at opstilling af permanente bænke og skilt uden tilknytning til bebyggelse er en tilstandsændring, der kræver dispensation fra strandbeskyttelseslinjen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Kystdirektoratets afslag på dispensation til etablering af vandhul og opstilling af skilt samt borde-bænkesæt.
Fredag d. 7. februar kl. 10:30 vil minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin besøge Greve Marina for at markere fremsættelsen af lovforslag om modernisering af Køge Bugt Strandpark.
Sagen omhandler Kystdirektoratets dispensation til etablering af et madpakkehus, to shelters og en stormflodssøjle inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommene matr. nr. F og F Allerup By, Sneum i Esbjerg Kommune. De ansøgte faciliteter er placeret ved Sneum Sluse, et område der er udpeget som værdifuldt landskab, en del af Natura 2000-område nr. 89 (Habitatområde nr. 78, Fuglebeskyttelsesområde nr. 51 og 57, og Ramsarområde nr. 27 Vadehavet), Nationalpark Vadehavet og UNESCOs verdensarvsliste. Området er desuden omfattet af sø- og åbeskyttelseslinjen, og diget er et fortidsminde.
Kystdirektoratet meddelte dispensation den 1. august 2019, idet de vurderede, at faciliteterne var beskedne i størrelse og placeret landværts diget i tilknytning til eksisterende parkeringsplads og toiletbygning samt bag eksisterende bebyggelse. Direktoratet mente, at anlæggene ikke ville påvirke oplevelsen af kystlandskabet nævneværdigt, og at stormflodssøjlen udgjorde et særligt tilfælde uden risiko for præcedens. Kystdirektoratet vurderede også, at det ansøgte ikke væsentligt ville påvirke Natura 2000-området eller beskadige leve- eller voksesteder for arter omfattet af .
Regeringen har fremsat et lovforslag, der skal modernisere det 45 år gamle strandområde og give de fem ejerkommuner friere rammer til at udvikle faciliteterne.
For 45 år siden blev det syv kilometer lange strand- og naturområde, Køge Bugt Strandpark, anlagt på den sjællandske vestegn. Med sine mange natur- og strandområder, fire lystbådehavne og kunstmuseet Arken er strandparken allerede i dag et trækplaster for områdets op mod 200.000 indbyggere og gæster fra hele regionen.
Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen den 29. august 2019 med flere anbringender:
Kystdirektoratet fastholdt i deres bemærkninger, at anlæggene var placeret hensigtsmæssigt nær eksisterende anlæg og neden for diget, hvilket minimerede landskabelig påvirkning. De henviste til bemærkninger til ændringen af Naturbeskyttelsesloven § 15 i 2017, som angiver, at der normalt dispenseres til faciliteter til støtte for friluftslivet. Direktoratet mente desuden, at afgørelsen indeholdt en vurdering af projektets påvirkning af Natura 2000-området og bilag IV-arter. Miljø- og Fødevareklagenævnet anmodede Kystdirektoratet om yderligere uddybning af deres vurdering af effekten på Natura 2000-området og bilag IV-arter, hvilket Kystdirektoratet efterfølgende gav en mere detaljeret redegørelse for, med vægt på anlæggenes beskedne størrelse og placering ved eksisterende faciliteter.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Kystdirektoratets afslag på en ansøgning om lovliggørende dispens...
Læs mereSagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Kystdirektoratets afgørelse af 28. april 2020. Kystdir...
Læs mere