Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klage over Fredericia Kommunes afgørelse om ikke at meddele påbud om yderligere retablering af terrænet på en ejendom, [matrikel1]. Klager, som er ejer af naboejendommen [matrikel2], har i en længere årrække oplevet afvandingsproblemer, som klager mener skyldes terrænreguleringer på [matrikel1].
Sagen har en lang forhistorie med flere afgørelser og klager. Efter en hjemvisning fra Natur- og Miljøklagenævnet i marts 2016 genoptog Fredericia Kommune sagen. Nævnet fastslog, at den digitale højdemodel fra 2007 skulle anvendes som reference for det lovlige terrænniveau.
Kommunen varslede herefter et påbud til ejeren af [matrikel1] om at retablere terrænet til 2007-niveauet for at genoprette det naturlige vandafløb. Ejeren efterkom dette den 5. september 2016, og efterfølgende kontrolmålinger bekræftede, at terrænet nu fulgte eller var lavere end koterne fra 2007.
På baggrund af den udførte retablering vurderede Fredericia Kommune, at det ulovlige forhold var bragt til ophør. Kommunen traf derfor den 18. oktober 2016 afgørelse om ikke at udstede et formelt påbud.
Klager har anført, at afvandingsproblemerne fortsætter, og at terrænet stadig er for højt. Klager henviser desuden til en tinglyst servitut fra 1952, som ifølge klager kræver et endnu lavere terrænniveau. Klager bestrider også nøjagtigheden af de foretagne opmålinger og mener, at 2007-højdemodellen er fejlbehæftet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Fredericia Kommunes afgørelse af 18. oktober 2016. Nævnet finder ikke grundlag for at påbyde yderligere retablering af terrænet på [matrikel1].
Nævnet fastslår, at den tinglyste servitut fra 1952 er en privatretlig aftale, som ikke kan håndhæves af vandløbsmyndigheden. En eventuel tvist om servitutten må indbringes for domstolene.
For så vidt angår eventuelle terrænreguleringer foretaget i 1970'erne, vurderer nævnet, at kommunens ret til at kræve fysisk lovliggørelse er bortfaldet på grund af passivitet. Der er gået for lang tid (ca. 40 år), og de nuværende ejere har haft grund til at indrette sig i tillid til, at forholdet var lovligt. Derfor er det korrekt at anvende den digitale højdemodel fra 2007 som sammenligningsgrundlag for det lovlige terrænniveau.
Nævnet konstaterer, at terrænet på [matrikel1] er blevet retableret i overensstemmelse med 2007-højdemodellen, som det blev krævet i kommunens varsel. Nævnet anerkender, at der er et mindre tilbagefald på ca. fem centimeter over en fem meter strækning, men vurderer, at dette er af underordnet betydning for afvandingen fra klagers ejendom, jf. .
Nævnet bemærker desuden, at terrænniveauet på klagers egen ejendom også afviger fra 2007-modellen, og at en yderligere sænkning af terrænet på [matrikel1] derfor ikke nødvendigvis vil afhjælpe afvandingsproblemerne. Nævnet finder på denne baggrund, at der ikke foreligger et ulovligt forhold i strid med Vandløbslovens § 6, stk. 1, som kommunen har pligt til at håndhæve.
KlimatilpasningPå Klimatilpasning.dk kan du nu læse om det nye lovforslag, der skal hjælpe med at håndtere terrænnært grundvand, herunder indblik i udfordringer, lovgivning og tidsplan.
Klimatilpasning
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Sagen omhandler en klage over Thisted Kommunes påbud af 13. august 2018 om retablering af tidligere afvandingsforhold på en ejendom i Vesløs. Påbuddet blev udstedt efter klager fra naboer om øgede problemer med overfladevand på deres ejendomme og en grusvej.
Thisted Kommune vurderede, at byggeaktivitet over de seneste ti år, herunder etablering af en halmballehal, terrænændringer og udlægning af grus/knust beton, havde reduceret ejendommens bufferkapacitet for overfladevand. Dette medførte, at vand hurtigere blev afledt til omkringliggende ejendomme ved kraftig nedbør. Kommunen havde tidligere, i 2016, udstedt et lignende påbud, som Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede og hjemviste i 2017, da der manglede dokumentation for en grøfts eksistens og hjemmel til nye afvandingsanlæg.
Siden 1. januar 2021 har spildevandsselskaber håndteret klimatilpasning af tag- og overfladevand efter nye regler. Nu vurderes den praktiske anvendelse af reguleringen i en ny evaluering udarbejdet af Energistyrelsen og Miljøstyrelsen.
Et opdateret retentionskort skal hjælpe med at målrette indsatsen mod kvælstofudledning og beskytte det danske vandmiljø mod iltsvind.
Efter hjemvisningen indhentede kommunen yderligere oplysninger, herunder fra Orbicon, der bekræftede eksistensen af en grøft på et drænkort fra 1965. Kommunen meddelte det nye påbud med hjemmel i Vandløbslovens § 6 og Vandløbslovens § 54, der krævede fjernelse af mindst 25 cm fyldmateriale for at genetablere de naturlige terrænforhold og dermed sikre vandopmagasinering på egen grund.
Klager anførte, at kommunen ikke havde sandsynliggjort, at vandproblemerne skyldtes afstrømning fra klagers ejendom, og at påbuddet alene byggede på udokumenterede antagelser. Klager mente, at kommunen havde handlet i strid med officialprincippet ved ikke at fremskaffe nødvendige oplysninger og i strid med proportionalitetsprincippet, da mindre byrdefulde løsninger, som f.eks. fælles genopretning af grøfter, burde have været påbudt. Klager henviste til historiske målebordsblade, der angiveligt viste, at naboejendommene var vandlidende lavbundsområder, og at grøfter omkring naboejendommen matr.nr. F5 var ulovligt nedlagt eller ikke vedligeholdt i strid med Vandløbslovens § 27. Klager påpegede også, at terrænreguleringer og etablering af halmladen i 2006 og 2008 havde forbedret afvandingsforholdene på egen ejendom og de omkringliggende arealer.
Thisted Kommune fastholdt, at terrænet før terrænændringerne havde hældning mod klagers ejendom, og at påbuddet var baseret på fyldestgørende bevismateriale, herunder billeder, historiske kort/luftfotos og terrænkort (DTM). Kommunen vurderede, at den vestlige del af klagers ejendom utvivlsomt havde været en lavning, der kunne indeholde 3500 m³ vand, men at vandet nu forskydes til andre steder på grund af terrænændringerne. Kommunen afviste klagers argumenter om, at grøfterne var af underordnet betydning for overfladeafstrømning og påpegede, at klagers terrænændringer var i modstrid med en vejsynskendelse fra 1992, der forpligtede nabomatrikler til at modtage vand fra vejen.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Aarhus Kommunes afgørelse om ikke at meddele påbud om ændring af ter...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Aarhus Kommunes afgørelse om terrænregulering vedrørende en ejendom ...
Læs mere