Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om klassificering af grøfter som private vandløb

Sagen omhandler Svendborg Kommunes afgørelse af 19. oktober 2016 vedrørende klassificering af grøfter langs den tidligere Svendborg-Nyborg banestrækning i Skårup. Grøfterne, der løber på begge sider af den nuværende offentlige sti, har udløb i det offentlige vandløb Østerrenden. Klager ejer markarealer langs banestrækningen.

Kommunens afgørelse og baggrund

I forbindelse med et vejteknisk anlæg opstod der behov for afklaring af vedligeholdelsesforpligtelsen for grøfterne. Svendborg Kommune traf afgørelse om, at grøfterne er vandløb omfattet af Vandløbsloven § 2, stk. 1 og Vandløbsloven § 2, stk. 2, og klassificerede dem som private vandløb i medfør af Vandløbsloven § 62. Kommunen fastslog, at vedligeholdelsesforpligtelsen påhviler bredejerne i henhold til Vandløbslovens § 35, stk. 1, og at matrikelgrænserne er afgørende for placeringen af denne forpligtelse.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Klager påklagede afgørelsen den 10. november 2016, idet det blev anført, at afgørelsen var truffet på et faktuelt forkert grundlag. Klager gjorde gældende, at der ikke var overensstemmelse mellem matrikelkortenes grænser og de faktiske ejendomsgrænser. Det blev fremhævet, at det digitale matrikelkort er for unøjagtigt til at afklare ejerforhold, med en forventet gennemsnitsfejl på omkring 4 meter. Klager mente, at en afgørelse først kunne træffes efter en landinspektørs afsætning af skel. Klagers repræsentant henviste til ældre pæle med tråd, der angiveligt markerede jernbanens ejendomsret, og argumenterede for, at grøfterne i deres helhed var placeret på banens ejendom.

Kommunens bemærkninger til klagen

Svendborg Kommune bemærkede, at afgørelsen alene omhandlede klassifikationen af jernbanegrøfterne som udgangspunkt for den fremtidige vedligeholdelsesforpligtelse. Kommunen havde ikke taget stilling til den egentlige vedligeholdelsesforpligtelse, da det ikke vurderes at være vandløbsmyndighedens opgave at fastsætte ejendoms- eller matrikelskel eller at verificere digitale matrikelgrænser.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) bemærkede, at Svendborg Kommunes afgørelse rettelig burde have været truffet efter Vandløbsloven § 8 og Vandløbsloven § 9, stk. 1 for så vidt angår klassifikationen af grøfterne som private. Sagen blev overført til MFKN pr. 1. februar 2017 i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 24, stk. 6.

Nævnets vurdering af klagen

MFKN forstod klagen således, at klager alene gjorde gældende, at det digitale matrikelkort ikke kunne lægges til grund for afgørelsen, da det ikke afspejlede de faktiske grænser mellem klagers og kommunens ejendomme. Nævnet vurderede, at Svendborg Kommune med sin afgørelse udelukkende havde taget stilling til, at grøfterne er vandløb omfattet af vandløbsloven, og at de er klassificeret som private vandløb. Kommunen havde således ikke fastsat konkrete matrikelgrænser.

Kompetence og afvisning

MFKN understregede, at spørgsmålet om fastsættelse af konkrete matrikelgrænser ikke kan afgøres i medfør af vandløbsloven. Uenighed om, hvem der har den fremtidige vedligeholdelsesforpligtelse af grøfterne som følge af de konkrete matrikelgrænser, er et spørgsmål af privatretlig karakter. Miljø- og Fødevareklagenævnet har ikke kompetence til at tage stilling til sådanne privatretlige spørgsmål. Klageretten til MFKN er hjemlet i Vandløbsloven § 80, stk. 1.

På denne baggrund afviste Miljø- og Fødevareklagenævnet at realitetsbehandle klagen over Svendborg Kommunes afgørelse af 19. oktober 2016 om klassificering af grøfterne som private vandløb, der er omfattet af vandløbsloven. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.