Stadfæstelse af påbud om retablering af terrænfordybning i Skive Kommune

Nævnets vurdering af genoprettelseskrav

Nævnet skulle vurdere, om Skive Kommunes påbud stillede tilstrækkelige krav til genoprettelse af den tidligere tilstand, defineret som tilstanden før jordbearbejdningen i perioden 2010-2012. Klager argumenterede for, at den tidligere terrænfordybning var dybere og bredere end det påbudte.

Nævnet fandt, at det var usikkert, hvilke dimensioner den tidligere terrænfordybning havde. De af klager indsendte bilag dokumenterede ikke de præcise dimensioner før jordbearbejdningen. Ortofotos fra 2006-2010 viste en fordybning, der syntes at ende midt på marken, hvilket indikerer, at overskydende overfladevand primært blev bortledt via nedsivning, ikke kontinuerlig strøm.

Konklusion om terrænkoter

Baseret på højdekurverne i området vurderede nævnet, at den af klager angivne dybde for den tidligere terrænfordybning ville have medført, at terrænbunden lå lavere end den laveste terrænkote i området (kote 32,34 m ved metalrørets udløb). Dette ville have resulteret i vandsamlinger ved Sejstrupvej, hvilket ikke fremgår af ortofotos fra 2006-2010.

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Skive Kommunes vurdering, som lagde den senest kendte tilstand til grund og vurderede, at denne tilstand tilstrækkeligt sikrer, at vandets naturlige afledning fra klagers arealer ikke længere hindres. Kommunens påbud om frit udløb fra metalrøret og en bredde svarende til den eksisterende terrænfordybning blev anset for tilstrækkeligt.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster derfor Skive Kommunes påbud af 7. juni 2016 om genopretning af terrænfordybningen over en 30 meter strækning fra metalrørets udmunding under Sejstrupvej til den fortsat eksisterende terrænfordybning. Bundkoten skal ligge i samme kote som rørets udløb, med jævnt fald, og bundbredden samt skråningsanlæggene skal svare til den fortsat eksisterende terrænfordybning.

Efter hjemvisningen indhentede kommunen yderligere oplysninger, herunder fra Orbicon, der bekræftede eksistensen af en grøft på et drænkort fra 1965. Kommunen meddelte det nye påbud med hjemmel i Vandløbslovens § 6 og Vandløbslovens § 54, der krævede fjernelse af mindst 25 cm fyldmateriale for at genetablere de naturlige terrænforhold og dermed sikre vandopmagasinering på egen grund.

Klagers anbringender

Klager anførte, at kommunen ikke havde sandsynliggjort, at vandproblemerne skyldtes afstrømning fra klagers ejendom, og at påbuddet alene byggede på udokumenterede antagelser. Klager mente, at kommunen havde handlet i strid med officialprincippet ved ikke at fremskaffe nødvendige oplysninger og i strid med proportionalitetsprincippet, da mindre byrdefulde løsninger, som f.eks. fælles genopretning af grøfter, burde have været påbudt. Klager henviste til historiske målebordsblade, der angiveligt viste, at naboejendommene var vandlidende lavbundsområder, og at grøfter omkring naboejendommen matr.nr. F5 var ulovligt nedlagt eller ikke vedligeholdt i strid med Vandløbslovens § 27. Klager påpegede også, at terrænreguleringer og etablering af halmladen i 2006 og 2008 havde forbedret afvandingsforholdene på egen ejendom og de omkringliggende arealer.

Kommunens bemærkninger

Thisted Kommune fastholdt, at terrænet før terrænændringerne havde hældning mod klagers ejendom, og at påbuddet var baseret på fyldestgørende bevismateriale, herunder billeder, historiske kort/luftfotos og terrænkort (DTM). Kommunen vurderede, at den vestlige del af klagers ejendom utvivlsomt havde været en lavning, der kunne indeholde 3500 m³ vand, men at vandet nu forskydes til andre steder på grund af terrænændringerne. Kommunen afviste klagers argumenter om, at grøfterne var af underordnet betydning for overfladeafstrømning og påpegede, at klagers terrænændringer var i modstrid med en vejsynskendelse fra 1992, der forpligtede nabomatrikler til at modtage vand fra vejen.