Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om manglende oprensning og underdimensionering af grøft ved Arupsvej, Græsted

Juridisk Ramme

Nævnet henviste til Vandløbsloven § 1, der fastslår lovens formål om at sikre vandløbs afledningsevne. Ifølge Vandløbsloven § 27 skal vandløb vedligeholdes, så deres skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres. Vandløbsloven § 54 giver vandløbsmyndigheden beføjelse til at påbyde manglende vedligeholdelse. Regulering af vandløb, defineret i Vandløbsloven § 16 som ændring af vandløbets skikkelse, må kun ske efter vandløbsmyndighedens bestemmelse, jf. Vandløbsloven § 17. Desuden skal vandløbsmyndigheden foranledige ulovlige forhold bragt til ophør, medmindre de er af ganske underordnet betydning, jf. Vandløbsloven § 54 a. Det påhviler den til enhver tid værende ejer eller bruger at berigtige et ulovligt forhold, jf. Vandløbsloven § 59 a.

Nævnets Vurdering af Myndighedspassivitet

Nævnet konstaterede, at der var enighed om, at rørledningens dimension ved udløbet var mindre end tidligere, uden at der forelå en tilladelse til regulering af vandløbet. Den seneste ændring af rørets dimension var sket i perioden 2003 til 2015. Nævnet forstod kommunens afgørelse således, at kommunen havde fundet, at den havde fortabt sin ret til at håndhæve forholdet på grund af myndighedspassivitet (indrettelseshensyn).

Nævnet forklarede, at indrettelseshensyn kan begrænse tilsynsmyndighedens mulighed for at kræve lovliggørelse, især når et tiltag er udført for lang tid siden, og myndigheden ikke har været bekendt med det ulovlige forhold. Omfanget af denne begrænsning afhænger af en konkret vurdering af bl.a. det ulovlige forholds karakter, samfundsmæssige interesser i håndhævelsen, og eventuelle indsigelser. Der er ingen præcis tidsgrænse for, hvornår indrettelseshensyn slår igennem; det kræver en konkret vurdering af sagens omstændigheder, herunder indretningens synlighed, beskyttelsesinteresser og præcedenshensyn. Generelt skal der gå mange år, og jo stærkere beskyttelsesinteressen er, desto længere tid skal der til.

I den konkrete sag var der gået op til ca. 12 år (fra 2003 til 2015) fra ændringen af rørdimensionen, til kommunen blev opmærksom herpå. Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke, at kommunen ud fra sagens oplysninger havde tilstrækkeligt grundlag for at konkludere, at den havde fortabt retten til at kræve forholdet lovliggjort. Nævnet lagde vægt på, at det nærmere tidspunkt for ændringen ikke var kendt, at det medgåede tidsrum og manglende indsigelser var de eneste parametre, kommunen havde inddraget, at der var tale om en markant indskrænkning af rørets dimension, og at klager havde anført afvandingsproblemer.

Konklusion

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Gribskov Kommunes afgørelse af 24. november 2015 om afvisning af henvendelse om manglende oprensning af grøft og underdimensionering af afløbet fra grøften ved Arupsvej, 3230 Græsted, og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet tog ikke stilling til, om kommunen havde fortabt retten til at kræve forholdet fysisk lovliggjort, eller om forholdet kunne lovliggøres på anden vis.

Grøftens status og vedligeholdelseshistorik

Den omhandlede skovgrøft er privat og er hverken beskyttet efter naturbeskyttelsesloven § 3 eller omfattet af et vandløbsregulativ. Ejerne af naboejendommen har ejet denne i over 30 år og har kun foretaget håndkraftig oprensning (fjernelse af blade og grene), aldrig opgravning. De mener, at grøften på klagers ejendom er gravet dybere end den oprindelige grøftebund.

Kommunens besigtigelse og vurdering

Ved besigtigelser i januar efter en kraftig nedbørsperiode blev der konstateret vand i grøften på hele strækningen, men den var kun vandførende på den ca. 100 meter lange strækning mod søen. I november var hovedparten af strækningen tør. Dybden af den opgravede/oprensede grøft på matrikel [matrikel2] varierede fra 30 cm til 50 cm. Kommunen vurderede, at oprensningen på matrikel [matrikel2] var udført for dybt, hvilket resulterede i et for ringe fald mod nabomatrikel [matrikel1].

Det blev konstateret, at rørføringen under overkørslen og grøftens bund på matrikel [matrikel2] ligger ca. 30 cm lavere end naboens grøftebund. På nabomatrikel [matrikel1] svarer grøftens bund til underkanten af den gamle rørføring under overkørslen, hvilket indikerer, at grøftens lovlige dybde må ligge i samme kote. På baggrund heraf fandt Fredericia Kommune, at der ikke var grundlag for at påbyde yderligere oprensning.