Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klage over Gribskov Kommunes afgørelse af 24. november 2015, hvor kommunen afviste en henvendelse vedrørende manglende oprensning af en grøft og underdimensionering af afløbet fra grøften ved Arupsvej, 3230 Græsted. Klagen blev indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet og senere overført til Miljø- og Fødevareklagenævnet pr. 1. februar 2017 i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 24, stk. 6.
Gribskov Kommune havde vurderet, at den rørlagte grøft ikke krævede oprensning, og at den nuværende rørdimension på 11 cm var lovlig. Kommunen havde foretaget en besigtigelse den 4. november 2015, hvor grøften fremstod rimeligt vedligeholdt uden vegetation og aflejringer, selvom der var blade i bunden. Kommunen observerede et vandlidende område på en tilstødende mark, hvilket blev tilskrevet leret jord og terrænforhold.
Kommunen erkendte, at rørets dimension var formindsket over tid: fra 25-30 cm i 1967 til 16 cm i 2003 og 11 cm i dag. Kommunen anså ændringerne for ulovlige, men mente, at ændringen til en mindre rørdimension var sket tilbage i 2003. På grund af den lange tidsperiode (mere end 10 år) og manglen på tidligere kapacitetsproblemer eller indsigelser fra naboer, vurderede kommunen, at der var indtrådt passivitet, og at den eksisterende dimension på 11 cm dermed var den korrekte og lovlige dimension.
Klageren anførte, at kommunens tilsyn udelukkende var visuelt, hvilket gjorde det umuligt at udtale sig om bundkoter og faldforhold uden en opmåling af vandløbets skikkelse. Klageren fremhævede, at kommunen havde erkendt, at den oprindelige rørdimension var 25-30 cm i 1967, og at den var reduceret til 11 cm i dag. Klageren henviste til Vandløbsloven § 27, som fastslår, at et vandløbs skikkelse ikke må ændres, og at der ikke er mulighed for forældelse eller hævd i loven. Derfor skulle vandløbet bringes tilbage til sin oprindelige skikkelse.
Kommunen fastholdt, at det var klagerens ansvar at dokumentere manglende overholdelse af faldforholdene i grøften. Kommunen havde ikke modtaget dokumentation for vandlidende arealer og havde heller ikke selv kunnet konstatere sådanne. Kommunen gentog sin vurdering af passivitet, idet de mente, at hvis den mindre rørdimension havde haft betydning for afvandingen, ville det være blevet bemærket tidligere. De mere end 10 år, der var gået siden ændringerne, medførte ifølge kommunen, at den eksisterende rørdimension på 11 cm var den korrekte og lovlige dimension.
Miljø- og Fødevareklagenævnet traf afgørelse efter , jf. , og . Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. . Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. .
Nævnet henviste til Vandløbsloven § 1, der fastslår lovens formål om at sikre vandløbs afledningsevne. Ifølge Vandløbsloven § 27 skal vandløb vedligeholdes, så deres skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres. Vandløbsloven § 54 giver vandløbsmyndigheden beføjelse til at påbyde manglende vedligeholdelse. Regulering af vandløb, defineret i Vandløbsloven § 16 som ændring af vandløbets skikkelse, må kun ske efter vandløbsmyndighedens bestemmelse, jf. Vandløbsloven § 17. Desuden skal vandløbsmyndigheden foranledige ulovlige forhold bragt til ophør, medmindre de er af ganske underordnet betydning, jf. Vandløbsloven § 54 a. Det påhviler den til enhver tid værende ejer eller bruger at berigtige et ulovligt forhold, jf. Vandløbsloven § 59 a.
Nævnet konstaterede, at der var enighed om, at rørledningens dimension ved udløbet var mindre end tidligere, uden at der forelå en tilladelse til regulering af vandløbet. Den seneste ændring af rørets dimension var sket i perioden 2003 til 2015. Nævnet forstod kommunens afgørelse således, at kommunen havde fundet, at den havde fortabt sin ret til at håndhæve forholdet på grund af myndighedspassivitet (indrettelseshensyn).
Nævnet forklarede, at indrettelseshensyn kan begrænse tilsynsmyndighedens mulighed for at kræve lovliggørelse, især når et tiltag er udført for lang tid siden, og myndigheden ikke har været bekendt med det ulovlige forhold. Omfanget af denne begrænsning afhænger af en konkret vurdering af bl.a. det ulovlige forholds karakter, samfundsmæssige interesser i håndhævelsen, og eventuelle indsigelser. Der er ingen præcis tidsgrænse for, hvornår indrettelseshensyn slår igennem; det kræver en konkret vurdering af sagens omstændigheder, herunder indretningens synlighed, beskyttelsesinteresser og præcedenshensyn. Generelt skal der gå mange år, og jo stærkere beskyttelsesinteressen er, desto længere tid skal der til.
I den konkrete sag var der gået op til ca. 12 år (fra 2003 til 2015) fra ændringen af rørdimensionen, til kommunen blev opmærksom herpå. Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke, at kommunen ud fra sagens oplysninger havde tilstrækkeligt grundlag for at konkludere, at den havde fortabt retten til at kræve forholdet lovliggjort. Nævnet lagde vægt på, at det nærmere tidspunkt for ændringen ikke var kendt, at det medgåede tidsrum og manglende indsigelser var de eneste parametre, kommunen havde inddraget, at der var tale om en markant indskrænkning af rørets dimension, og at klager havde anført afvandingsproblemer.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Gribskov Kommunes afgørelse af 24. november 2015 om afvisning af henvendelse om manglende oprensning af grøft og underdimensionering af afløbet fra grøften ved Arupsvej, 3230 Græsted, og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet tog ikke stilling til, om kommunen havde fortabt retten til at kræve forholdet fysisk lovliggjort, eller om forholdet kunne lovliggøres på anden vis.
Siden 1. januar 2021 har spildevandsselskaber håndteret klimatilpasning af tag- og overfladevand efter nye regler. Nu vurderes den praktiske anvendelse af reguleringen i en ny evaluering udarbejdet af Energistyrelsen og Miljøstyrelsen.


Sagen omhandler en klage over Fredericia Kommunes afslag på at påbyde oprensning af en privat skovgrøft på matrikel [matrikel1]. Klagen blev oprindeligt indgivet til Natur- og Miljøklagenævnet den 15. marts 2015 og er pr. 1. februar 2017 overført til Miljø- og Fødevareklagenævnet i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 24, stk. 6.
Klager, der er nabo til den omhandlede ejendom, har anført, at kommunens vurdering af vedligeholdelsesbehovet er forkert, idet grøftens bund er hævet over tid på grund af manglende oprensning. Klager købte sin ejendom, matrikel [matrikel2], i 2013 af Fredericia Kommune, som ikke havde vedligeholdt grøften i de 6-7 år, de ejede arealet. Den tidligere private ejer af matrikel [matrikel1] har oplyst, at han heller ikke vedligeholdt grøften, selvom han mente, den trængte til oprensning.
Regeringen vil skrue hårdt op for bødestraffen til landmænd, der spreder gylle på frossen jord. Der skal sættes en stopper for den økonomiske fordel, der kan være i at risikere en bøde frem for at investere i større kapacitet i gylletankene.
Formandskabet for De Økonomiske Råd analyserer i årets miljøøkonomiske rapport landbrugets CO2e-afgift, behovet for klimapolitiske buffere og effekten af statsstøtte til grøn forskning.
Den omhandlede skovgrøft er privat og er hverken beskyttet efter naturbeskyttelsesloven § 3 eller omfattet af et vandløbsregulativ. Ejerne af naboejendommen har ejet denne i over 30 år og har kun foretaget håndkraftig oprensning (fjernelse af blade og grene), aldrig opgravning. De mener, at grøften på klagers ejendom er gravet dybere end den oprindelige grøftebund.
Ved besigtigelser i januar efter en kraftig nedbørsperiode blev der konstateret vand i grøften på hele strækningen, men den var kun vandførende på den ca. 100 meter lange strækning mod søen. I november var hovedparten af strækningen tør. Dybden af den opgravede/oprensede grøft på matrikel [matrikel2] varierede fra 30 cm til 50 cm. Kommunen vurderede, at oprensningen på matrikel [matrikel2] var udført for dybt, hvilket resulterede i et for ringe fald mod nabomatrikel [matrikel1].
Det blev konstateret, at rørføringen under overkørslen og grøftens bund på matrikel [matrikel2] ligger ca. 30 cm lavere end naboens grøftebund. På nabomatrikel [matrikel1] svarer grøftens bund til underkanten af den gamle rørføring under overkørslen, hvilket indikerer, at grøftens lovlige dybde må ligge i samme kote. På baggrund heraf fandt Fredericia Kommune, at der ikke var grundlag for at påbyde yderligere oprensning.

Sagen omhandler en klage fra en ejendomsejer over Aalborg Kommunes vedligeholdelse af Hovedgrøften i Vaarst i årene 2018...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over Thisted Kommunes påbud af 13. august 2018 om retablering af tidligere afvandingsforhold på...
Læs mere