Klage over Vesthimmerlands Kommunes vurdering af selvhjælpshandling foretaget af landvindingslag

Manglende hjemmel i vandløbsloven

Nævnet bemærker, at Vedtægt for [forening1]s landvindingslag af 4. januar 1989 er udarbejdet i henhold til kapitel 9 i lov nr. 302 af 9. juni 1982 om vandløb. Nævnet finder, at der ikke var hjemmel i den daværende vandløbslov til uddelegering af myndighedsbeføjelser til de omhandlede lag. Dette fremgår af lovens bestemmelser, herunder Vandløbsloven § 38, som omhandler private anlæg, og de efterfølgende paragraffer om offentlige anlæg.

Konklusion og henstilling

På denne baggrund finder nævnet, at vedtægtens bemyndigelse af lagets bestyrelse til at meddele påbud og udføre selvhjælpshandlinger er uden hjemmel i loven. Kommunen kan derfor ikke lægge lagets påbud og efterfølgende selvhjælpshandling til grund som lovlige. Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver derfor Vesthimmerlands Kommunes afgørelse.

Nævnet henstiller desuden, at kommunen iværksætter en ændring af lagets vedtægter, således at den ulovhjemlede delegation udgår.

Efter hjemvisningen indhentede kommunen yderligere oplysninger, herunder fra Orbicon, der bekræftede eksistensen af en grøft på et drænkort fra 1965. Kommunen meddelte det nye påbud med hjemmel i Vandløbslovens § 6 og Vandløbslovens § 54, der krævede fjernelse af mindst 25 cm fyldmateriale for at genetablere de naturlige terrænforhold og dermed sikre vandopmagasinering på egen grund.

Klagers anbringender

Klager anførte, at kommunen ikke havde sandsynliggjort, at vandproblemerne skyldtes afstrømning fra klagers ejendom, og at påbuddet alene byggede på udokumenterede antagelser. Klager mente, at kommunen havde handlet i strid med officialprincippet ved ikke at fremskaffe nødvendige oplysninger og i strid med proportionalitetsprincippet, da mindre byrdefulde løsninger, som f.eks. fælles genopretning af grøfter, burde have været påbudt. Klager henviste til historiske målebordsblade, der angiveligt viste, at naboejendommene var vandlidende lavbundsområder, og at grøfter omkring naboejendommen matr.nr. F5 var ulovligt nedlagt eller ikke vedligeholdt i strid med Vandløbslovens § 27. Klager påpegede også, at terrænreguleringer og etablering af halmladen i 2006 og 2008 havde forbedret afvandingsforholdene på egen ejendom og de omkringliggende arealer.

Kommunens bemærkninger

Thisted Kommune fastholdt, at terrænet før terrænændringerne havde hældning mod klagers ejendom, og at påbuddet var baseret på fyldestgørende bevismateriale, herunder billeder, historiske kort/luftfotos og terrænkort (DTM). Kommunen vurderede, at den vestlige del af klagers ejendom utvivlsomt havde været en lavning, der kunne indeholde 3500 m³ vand, men at vandet nu forskydes til andre steder på grund af terrænændringerne. Kommunen afviste klagers argumenter om, at grøfterne var af underordnet betydning for overfladeafstrømning og påpegede, at klagers terrænændringer var i modstrid med en vejsynskendelse fra 1992, der forpligtede nabomatrikler til at modtage vand fra vejen.