Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om afvisning af realitetsbehandling af klage over VVM-tilladelse til vindmøller ved Hanstholm Havn

Klagerens interesse som windsurfer ved Hanstholm Havn blev heller ikke anset for tilstrækkelig. Nævnet konstaterede, at muligheden for windsurfing under særlige forhold ikke er unikt knyttet til netop projektområdet, da kyststrækningen i Thy generelt har mange gode surfspots. Da opførelsen af vindmøllerne ville påvirke en stor og svært identificerbar gruppe af windsurfere, adskilte klagerens gener sig ikke fra en meget bred kreds af berørte. Derfor blev hverken klageren eller de ti fuldmagtsgivere anset for klageberettigede.

Støjpåvirkningerne blev beregnet efter danske regler, idet der blev taget højde for eksisterende danske og tyske vindmøller samt seks planlagte tyske vindmøller. Beregningerne viste, at støjgrænseværdierne for både udendørs (42/44 dB(A)) og indendørs (20 dB(A) lavfrekvent) opholdsarealer ville blive overholdt. Klager påpegede uoverensstemmelser mellem danske og tyske støjdata, en mulig opstilling af ni tyske vindmøller i stedet for seks, og at bløde undergrundsforhold kunne øge lavfrekvent støj. Kommunen fastholdt, at beregningerne var baseret på de bedst tilgængelige data og gældende regler, og at forskelle skyldtes nationale standarder. Kommunen afviste desuden, at undergrundsforholdene havde væsentlig betydning for støjudbredelsen.

Vedrørende vibrationer anførte klager, at VVM-redegørelsen ikke indeholdt en vurdering af vibrationsmæssige påvirkninger fra de bløde undergrundsforhold. Tønder Kommune bemærkede, at der ikke eksisterer praksis eller forskning, der dokumenterer, at undergrundsforhold har væsentlig betydning for vibrationsudbredelse fra vindmøller i drift.

For overfladevand og grundvandsforhold fremgik det af VVM-redegørelsen, at vindmøllerne opstilles på lavbundsarealer med lav risiko for okkerudledning. Der skulle foretages jordbundsundersøgelser, og midlertidig grundvandssænkning ville kræve tilladelse efter Okkerloven og Miljøbeskyttelsesloven. Klager påpegede problemer med overfladevand ved vindmølle nr. 3's placering, hvilket kommunen afviste som en generel tilstand, idet september 2017 var usædvanlig regnfuld.

VVM-tilladelsen og øvrige klagepunkter

Tønder Kommune meddelte VVM-tilladelse den 30. august 2017. Tilladelsen indeholdt vilkår om støjmålinger seks måneder efter idriftsættelse, med krav om støjdæmpning eller indstilling af drift, hvis grænseværdierne overskrides. Klager anførte, at der burde fastsættes vilkår om grundvandssænkning og overfladevand i tilladelsen. Kommunen svarede, at overholdelse af anden lovgivning er gældende uanset specifikke vilkår i VVM-tilladelsen.

Klager anførte desuden, at kommunen havde ophævet en registrering af en eng efter Naturbeskyttelseslovens § 3, hvilket klager mente havde forhindret projektet. Klager bemærkede også, at en ansvarsfraskrivelse i støjberegningerne skabte tvivl om deres gyldighed, og at den nuværende værditabsordning var utilstrækkelig. Tønder Kommune afviste, at ansvarsfraskrivelsen ugyldiggjorde redegørelsen, da kommunen stod inde for indholdet, og at værditabsordningen ikke var et spørgsmål under miljøvurderingsloven.