Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Roskilde Kommune afslog den 13. marts 2018 en ansøgning om tilladelse til etablering af ovenlysvinduer på ejendommen [adresse1]. Afslaget blev begrundet med, at de ønskede kviste og ovenlysvinduer ville medføre væsentlige indbliksgener, idet de overskred det skrå højdegrænseplan og dermed byggeretten i forhold til den eksisterende bygning.
Ejeren af ejendommen klagede den 12. april 2018 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse. Klageren anførte, at kommunen tidligere havde givet et positivt forhåndstilsagn om ovenlysvinduerne, og at kommunen ikke havde hjemmel til at trække dette tilsagn tilbage. Klageren mente desuden, at kommunens afslag var i strid med bygningsreglementet, da det ikke sikrede tilfredsstillende lysforhold i beboelsesrummene. Det blev også fremført, at kommunens begrundelse for afslaget, baseret på overskridelse af byggeretten, ikke var hjemlet.
Kommunen havde samtidig med afslaget på ovenlysvinduerne givet byggetilladelse til lovliggørelse af en om- og tilbygning af ejendommen. Denne tilladelse var givet i henhold til byggeloven og kapitel 1.10 i Bygningsreglement 2015. Afgørelsen indeholdt desuden en dispensation fra lokalplanens bestemmelse om bebyggelsesprocent. Klageren kritiserede kommunens sagsbehandling for at være dårlig forvaltningsskik, herunder bevidst vildledning, brud på officialprincippet og lighedsgrundsætningen.
Planklagenævnet afviste at behandle klagen over Roskilde Kommunes afslag på tilladelse til ovenlysvinduer. Afvisningen skyldtes, at nævnet ikke havde kompetence til at behandle sagen.
Planklagenævnet kan kun tage stilling til retlige spørgsmål, der vedrører en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Da Roskilde Kommunes afslag på ovenlysvinduer var truffet med hjemmel i byggeloven, faldt sagen uden for Planklagenævnets sagsområde.
I overensstemmelse med Forvaltningsloven § 7, stk. 2 videresendte Planklagenævnet klagen og sagens bilag til Statsforvaltningen, som er den korrekte klageinstans i byggelovgivningssager. Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt til klageren.
Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for en anden administrativ myndighed, jf. . En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden for 6 måneder, jf. .
Når kommunen får en ansøgning om omsorgstandpleje, kan kommunen på baggrund af oplysningerne i ansøgningen være forpligtet til at vejlede ansøgeren om andre relevante tandplejetilbud som fx specialtandpleje.
Sagen omhandler Lolland Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til plastikvinduer, en plastikgadedør og sorte tagsten på en ejendom i Nakskov, som er omfattet af lokalplan nr. 367-35, "To karrer ved A 2". Ejendommens ejer klagede over afgørelsen til Planklagenævnet.
Klageren anførte, at han ikke var blevet oplyst om lokalplanen ved købet af ejendommen, og at renoveringen derfor var foretaget med udgangspunkt i de omkringliggende ejendomme. Han argumenterede for, at plastikvinduerne var mere miljøbevidste og visuelt lignede trævinduer, og at man ikke kunne se forskel på 3 meters afstand. Vedrørende gadedøren var den valgt, da den lignede naboens og gav bedre lysindfald. Klageren påberåbte sig desuden lighedsgrundsætningen, idet han mente, at naboejendomme og andre ejendomme på gaden heller ikke overholdt lokalplanen, herunder med hensyn til tagmaterialer, facadeændringer, solceller og vinduer.
En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.
Hospital A får kritik for manglende vejledning og ansøgning om medicintilskud til en sårbar patient med skizofreni.
Lokalplanens formål er at sikre byfornyelse i overensstemmelse med bevaringsretningslinjer og at ny bebyggelse opføres i harmoni med den eksisterende. Specifikke bestemmelser i lokalplanens § 7 fastsætter:
Lolland Kommune afslog dispensationen med den begrundelse, at de ansøgte plastikvinduer var i strid med lokalplanens § 7.3.2. Kommunen mente, at lokalplanens formålsbestemmelse (§ 1.2), som henviser til et kommuneplantillæg fra 1992 om by- og bygningsbevaring, gjorde, at trævinduer måtte anses som en del af planens principper, hvorfra der ikke kunne dispenseres. For gadedøren (plastik med tre store glaspartier) og de sorte tagsten (i strid med § 7.1.4 og § 7.1.5) vurderede kommunen, at en dispensation ville ændre områdets karakter og danne præcedens, da de afveg fra bygningens oprindelige arkitektur og områdets historiske træk. Kommunen oplyste, at klageren havde modtaget et orienteringsbrev om bygningens bevaringsstatus i 2016. Vedrørende lighedsgrundsætningen oplyste kommunen, at de ville undersøge de af klageren nævnte overtrædelser på andre ejendomme og behandlede sager efter lighedsprincippet.
Faaborg-Midtfyn Kommune traf den 14. oktober 2020 afgørelse om afslag på dispensation til etablering af en overdækning v...
Læs mereEn ejer af en ejendom i Furesø Kommune klagede over kommunens afslag på dispensation til at etablere vinduer i tagfladen...
Læs mere