Planklagenævnets afvisning af klage over dispensation til ændring af jordvold i Viborg

Viborg Kommune meddelte den 1. september 2017 en dispensation fra lokalplan nr. 88B, Erhvervsområde mellem Lundvej og Vestre Ringvej i Viborg. Dispensationen vedrørte en ændring af en jordvold ud for ejendommen på [adresse1] og [adresse2], [matrikel1], Viborg Markjorder. Afgørelsen blev efterfølgende påklaget til Planklagenævnet.

Klagen og dens indhold

Lejer af [adresse2] indgav klagen til Planklagenævnet den 21. september 2017. Klageren anførte, at Viborg Kommune krævede fjernelse af udstillede salgsbiler og beachflag fra jordvolden, selvom disse var placeret på egen matrikel.

Klageren var bekendt med den gældende lokalplan, men mente, at den ikke var tidssvarende i forhold til områdets nuværende anvendelse. Derudover undrede klageren sig over, at lokalplanens § 7.21 tillod udstilling af uindregistrerede biler, der kunne ses fra Lundvej, hvis de havde udstillingskarakter, mens opsætning af beachflag ikke var tilladt, selvom opstilling af flaggrupper med flagstænger var godkendt.

Kommunens afgørelse

Kommunens afgørelse af 1. september 2017, adresseret til ejendommens ejer, gav en lovliggørende dispensation til at udjævne og tilså jordvolden med græs. Som et vilkår for dispensationen fastsatte kommunen, at der ikke måtte etableres nogen form for udstilling på jordvolden. Kommunen varslede desuden et påbud om fjernelse af reklameflagene på den ændrede jordvold.

Planklagenævnet afgjorde, at klagen ikke kunne behandles, da den ikke indeholdt retlige spørgsmål.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet har udelukkende kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser truffet i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette indebærer, at nævnet kan vurdere, om kommunen har haft den fornødne hjemmel til at træffe den påklagede afgørelse. Nævnet kan derimod ikke tage stilling til skønsmæssige spørgsmål eller vurdere afgørelsens hensigtsmæssighed.

Vurdering af klagen

Nævnet fandt, at klagen ikke rejste retlige spørgsmål. Klageren anførte ikke, at kommunen manglede hjemmel til afgørelsen, men udtrykte derimod, at lokalplanen ikke var tidssvarende, og undrede sig over dens indhold. Dette blev af nævnet tolket som en klage over afgørelsens hensigtsmæssighed set i forhold til klagerens interesser, snarere end en klage over dens lovlighed.

Afgørelse

På baggrund af ovenstående kunne Planklagenævnet ikke behandle klagen over Viborg Kommunes afgørelse af 1. september 2017 om dispensation til ændring af jordvolden.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.