Klage over dispensation fra byplanvedtægt vedrørende stuegulvskote

Fredericia Kommune meddelte den 23. august 2017 dispensation fra byplanvedtægt nr. 28, § 5.9, vedrørende stuegulvskote i forbindelse med opførelse af et enfamilieshus på [adresse1], [matrikel1] Skærbæk By, Taulov. Byplanvedtægten fastsætter, at stueetagens gulvniveau maksimalt må placeres 0,6 meter over terræn. Den ansøgte dispensation tillod en overskridelse til maksimalt 1,2 meter over eksisterende terræn på 34 m² af husets samlede areal på 244 m².

Ansøgning og naboorientering

Kommunen modtog i foråret 2017 en ansøgning om byggetilladelse, der inkluderede en anmodning om dispensation fra byplanvedtægtens bestemmelse om stuegulvskote. Kommunen vurderede, at dispensationen var mindre væsentlig og ikke i strid med byplanvedtægtens principper, og iværksatte derfor naboorientering den 27. juni 2017. Klageren fremsatte indsigelse den 3. juli 2017.

Kommunens afgørelse

Fredericia Kommune traf afgørelse om at meddele dispensationen. Kommunen begrundede afgørelsen med, at der var tale om en mindre overskridelse, og at dispensationen ikke stred mod byplanvedtægtens principper. Kommunen anførte desuden, at det ansøgte projekt overholdt byplanvedtægtens bestemmelser om facade- og bygningshøjde samt placering af ny bebyggelse. I forhold til klagerens indsigelser afviste kommunen sammenligningen med klagerens egen byggesag, da klagerens ejendom er omfattet af lokalplan nr. 119, hvor andre regler er gældende.

Klagen til Planklagenævnet

Beboere i området klagede den 27. august 2017 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse. Klagen fokuserede navnlig på, at kommunens afgørelse var i strid med lighedsgrundsætningen. Klageren anførte, at den meddelte dispensation resulterede i en fordobling af gulvhøjden, hvilket gjorde huset unødvendigt og generende højt. Klageren henviste til egen tidligere afslag på dispensation for facadehøjde i 2014 og sammenlignede med andre sager, hvor der enten var givet dispensation under andre omstændigheder ([adresse3]) eller hvor naboer ikke havde protesteret. Klageren rejste også spørgsmål om nedrivning af en tidligere bygning i fredningsklasse 4, hvilket kommunen angiveligt havde bekræftet ikke var muligt.

Kommunens bemærkninger til klagen

Kommunen fastholdt, at klagerens sag ikke var sammenlignelig med den aktuelle sag, da ejendommene var omfattet af forskellige planer (byplanvedtægt nr. 28 vs. lokalplan nr. 119) og ansøgningerne vedrørte forskellige forhold (stuegulvskote vs. facadehøjde). Kommunen bekræftede en lignende dispensation på [adresse3] med en gulvkote på 0,98 m, men afviste relevansen af sagen vedrørende [adresse4], da ansøgningen her var trukket tilbage.

Planklagenævnet har behandlet klagen over Fredericia Kommunes dispensation til overskridelse af stuegulvskoten. Nævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål, herunder om kommunen havde hjemmel til at dispensere og overholdt almindelige forvaltningsretlige principper som lighedsgrundsætningen, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet kan derimod ikke prøve kommunens skønsmæssige afgørelse, herunder om dispensationen er rimelig eller hensigtsmæssig, eller om byggeriet forringer klagerens udsigtsforhold. Spørgsmål vedrørende den tidligere bygnings fredningsklasse eller tidligere afgørelser, der ikke er rettidigt påklaget, falder uden for nævnets kompetence.

Vurdering af dispensation fra byplanvedtægten

Bestemmelser i en byplanvedtægt er bindende, jf. Planloven § 18. En kommune kan dispensere fra en byplanvedtægt, hvis dispensationen ikke er i strid med vedtægtens principper, jf. Planloven § 19. Principperne omfatter typisk planens formål og anvendelsesbestemmelser, men som hovedregel ikke detaljerede bestemmelser om bebyggelsens omfang, udformning og placering, medmindre disse er fastlagt for at fastholde en særlig udformning. Byplanvedtægt nr. 28 indeholder ingen formålsbestemmelse, og anvendelsesbestemmelsen vedrører ikke koter. Planklagenævnet fandt derfor, at bestemmelsen i § 5.9 om stuegulvskote ikke udgjorde en del af byplanvedtægtens principper. Kommunens dispensation var derfor ikke i strid med Planloven § 19.

Lighedsgrundsætningen

Kommunen skal overholde lighedsgrundsætningen, hvilket indebærer, at sammenlignelige sager som udgangspunkt skal have samme resultat. Planklagenævnet vurderede, at klagerens ejendom er omfattet af en anden lokalplan (nr. 119) end den ejendom, som den påklagede dispensation vedrører. Hertil kommer, at klagerens tidligere dispensationsansøgning angik facadehøjde, hvilket er et andet forhold end stuegulvskote. På den baggrund fandt Planklagenævnet ikke, at kommunens afgørelse var udtryk for usaglig forskelsbehandling.

Planklagenævnets afgørelse

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Fredericia Kommunes afgørelse af 23. august 2017 om dispensation til overskridelse af stuegulvskoten på ejendommen [adresse1], [matrikel1], Skærbæk By, Taulov. Kommunens afgørelse står dermed ved magt. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.