Planklagenævnets afvisning af klage over Nyborg Kommunes salg af plantebælter

Nyborg Kommune traf den 20. september 2016 beslutning om at sælge fire matrikler, der udgør eksisterende plantebælter, til de grundejere, hvis ejendomme grænser op til bælterne. Disse plantebælter er beliggende i et område omfattet af lokalplan nr. 9, Sommerbyen.

Lokalplanens formål er blandt andet at forhindre fortætning i området. Specifikt fastslår lokalplanens § 4.1, at der "ikke må foretages yderligere udstykninger i området. Kun udstykninger, der har til formål at udskille friarealer og vejarealer, må foretages."

En omboende klagede den 24. maj 2017 til Planklagenævnet over kommunens beslutning. Klageren anførte, at salget af plantebælterne var i strid med lokalplanens formålsbestemmelse og § 4.1, da det ville medføre en væsentlig fortætning, som burde kræve en ny lokalplan.

Kommunens håndtering og bemærkninger

Nyborg Kommune foretog partshøring den 14. oktober 2016, hvoraf det fremgik, at salg og udstykning af plantebælterne ville kræve dispensation fra lokalplanens § 4.1. Kommunen oplyste dog senere, den 21. august 2017, til Planklagenævnet, at de var blevet opmærksomme på, at der var tale om en arealoverførsel og ikke en udstykning. På den baggrund mente kommunen ikke, at dispensation fra lokalplanen var nødvendig, og at beslutningen om salg ikke var i strid med lokalplanen.

Planklagenævnet har vurderet klagen over Nyborg Kommunes beslutning om salg af plantebælter. Nævnet kan behandle retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Kommunerne fører tilsyn med overholdelsen af planloven og kan træffe tilsynsafgørelser, som Planklagenævnet kan prøve, jf. Planloven § 51, stk. 1. Nævnet kan dog ikke tage stilling til selve udøvelsen af tilsynspligten, herunder kommunens tilrettelæggelse og prioritering af tilsynsopgaver.

Vurdering af salgsbeslutningen

Planklagenævnet fastslår, at kommunens beslutning om at sælge plantebælterne i sig selv ikke er en afgørelse efter planloven og derfor ikke kan påklages til nævnet. Nævnet lagde vægt på, at salget af plantebælterne ikke indebærer et forhåndstilsagn om dispensation fra lokalplanen, hvis en grundejer i fremtiden ønsker at bygge yderligere i området. Derfor har kommunen ikke truffet en afgørelse, der kan påklages til nævnet i forbindelse med salgsbeslutningen.

Vurdering af tilsyn med lokalplanen

Nævnet opfattede forløbet således, at kommunen efter høringen i oktober 2016 blev klar over, at salget af plantebælterne var en arealoverførsel og ikke en udstykning. Kommunen fandt derfor ikke anledning til at foretage yderligere sagsbehandling med henblik på at træffe en afgørelse om, hvorvidt salget var i overensstemmelse med lokalplanen eller krævede dispensation. Planklagenævnet finder derfor ikke, at kommunen har truffet en afgørelse herom.

Konklusion

På baggrund af ovenstående kan Planklagenævnet ikke behandle klagen over Nyborg Kommunes beslutning af 20. september 2016 om at sælge plantebælter eller det efterfølgende forløb, hvor kommunen ikke foretog sig yderligere efter Planloven § 51 i forhold til salget. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.