Planklagenævnets afgørelse om dispensation fra lokalplan nr. C24-3, Slotsbryggen, Guldborgsund Kommune

Guldborgsund Kommune meddelte den 28. februar 2017 dispensation fra lokalplan nr. C24-3, Slotsbryggen, i forbindelse med opførelse af en beboelsesejendom på [adresse1]-[adresse2]. Dispensationen vedrørte nedtrapning af højden på den nye bebyggelse. En klager, der bor i nærheden af ejendommen, indsendte den 13. marts 2017 en klage til Planklagenævnet over kommunens afgørelse.

Lokalplanens bestemmelser

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. C24-3, Slotsbryggen, vedtaget den 12. december 2006, og ligger i lokalplanens delområde A2. Lokalplanens formål er at muliggøre ny bebyggelse til fritids- og boligformål samt at fastlægge rammerne for bebyggelsens anvendelse, omfang og udformning. Af lokalplanens § 6.4 fremgår det, at bebyggelsens højde ikke må overstige 18 meter målt ud fra et af byrådet godkendt niveauplan. Desuden skal maksimalt 70 % af bebyggelsen have en højde på 18 meter, og bebyggelsen skal trappe ned mod syd, så den sydligste del får en maksimal højde på 14 meter.

Kommunens afgørelse og begrundelse

Guldborgsund Kommune modtog en ansøgning om opførelse af 22 boliger i juni 2016, som blev revideret i januar 2017. Kommunen meddelte byggetilladelse den 28. februar 2017. I den forbindelse fastlagde kommunen et niveauplan i kote 4,450 for byggefelt A2, baseret på en skønsmæssig vurdering af terrænforhold, omliggende bebyggelse og bebyggelsesmuligheder. Kommunen meddelte samtidig dispensation fra lokalplanens § 6.4 vedrørende den maksimale højde på 14 meter for de sydligste 30 % af byggeriet. Kommunen vurderede, at der var tale om en mindre overskridelse, som ikke forringede udsigtsforholdene for Bülowparken og kun i yderst begrænset omfang påvirkede lys- og solforhold. Det blev anført, at byggeriet fortsat visuelt fremstod med den ønskede nedtrapning og afslutning mod syd og var i overensstemmelse med lokalplanens formål.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at byggeriet ikke overholdt lokalplanens formål. Klageren gjorde gældende, at det af kommunen fastsatte niveauplan på 4,450 var 1,9 meter over det niveauplan på 2,550, som klageren mente kunne udledes af lokalplanens kortbilag 5. Desuden anførte klageren, at det nye niveauplan og dispensationen var truffet administrativt og ikke godkendt af byrådet, som foreskrevet i lokalplanen.

Kommunens bemærkninger til klagen

Kommunen oplyste, at fastsættelse af niveauplan i byggesager efter gældende praksis sker administrativt. Kommunen fastholdt, at dispensationen var en mindre overskridelse, der bevarede den visuelle nedtrapning og havde minimal påvirkning på omgivelserne. Kommunen henviste til sin delegationsplan, hvoraf det fremgår, at administrationen har kompetence til at give dispensationer, der er i overensstemmelse med kommuneplanens rammedel.

Planklagenævnet behandlede klagen over Guldborgsund Kommunes afgørelse af 28. februar 2017 om dispensation fra lokalplan nr. C24-3.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan prøve retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet kan dog ikke tage stilling til skønsmæssige afgørelser, herunder om en meddelt dispensation er rimelig eller hensigtsmæssig. Vedrørende fastsættelse af niveauplan fandt nævnet, at dette spørgsmål ikke reguleres af lokalplanen, men af byggelovgivningen, og det var derfor ikke et retligt spørgsmål efter planloven, som nævnet havde kompetence til at behandle.

Delegation af kompetence

Planklagenævnet bemærkede, at planloven ikke indeholder bestemmelser om byrådets mulighed for at delegere sin kompetence i enkeltsager til politiske udvalg eller forvaltninger. Spørgsmålet om, hvorvidt forvaltningen er forpligtet til at forelægge en konkret ansøgning for byrådet eller et udvalg, beror alene på kommunens interne beslutninger om delegation inden for rammerne af den kommunale styrelseslov. Nævnet konstaterede, at kommunens delegationsplan gav forvaltningen beslutningskompetence i forhold til den foreliggende dispensation.

Dispensation fra lokalplanen

Lokalplanbestemmelser er bindende over for borgerne, jf. Planloven § 18. En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper eller tidsbegrænses, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2.

Planklagenævnet vurderede, at principperne i en lokalplan omfatter planens formålsbestemmelse og de anvendelsesbestemmelser, der er fastsat ud fra formålet, samt den planlagte struktur og fordeling mellem friarealer og bebyggede arealer. Principperne omfatter derimod som hovedregel ikke de mere detaljerede bestemmelser om bebyggelsens omfang, udformning og placering, medmindre disse er fastlagt for at fastholde en særlig udformning.

Nævnet fandt, at den bebyggelsesregulerende bestemmelse i lokalplanens § 6.4 om højden på ny bebyggelse ikke kunne anses for at være en del af lokalplanens principper. Derfor var det ikke i strid med Planloven § 19, at kommunen havde meddelt dispensation til det omhandlede byggeri.

Afgørelse

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Guldborgsund Kommunes afgørelse af 28. februar 2017 om dispensation fra lokalplan nr. C24-3. Kommunens afgørelse står dermed ved magt. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.