Klage over dispensation til ny bebyggelse på parkeringsareal ved Ringvej Syd, Viby

Aarhus Kommune traf den 22. december 2016 afgørelse om dispensation til at placere ny bebyggelse på et centerområde ved Ringvej Syd, 8260 Viby J, på et areal, der ifølge lokalplankortet er fastholdt til færdsels- og parkeringsareal. En supplerende dispensation blev meddelt den 24. april 2017 i forbindelse med samme forhold. En nærliggende virksomhed klagede over afgørelserne til Planklagenævnet, idet klageren navnlig anførte, at dispensationerne var i strid med lokalplanens principper.

Lokalplanens rammer

Området er omfattet af lokalplan nr. 925, Centerområde og erhvervsområde ved Ringvej Syd i Viby, vedtaget den 30. januar 2013. Lokalplanens formål er at sikre centerformål, herunder et større og mere varieret udbud af butikker, samt at fastlægge maksimalt bruttoetageareal til butiksformål. Delområde I er udlagt til centerformål, som omfatter butikker, servicevirksomheder og lignende. Lokalplanen fastsætter desuden bestemmelser for trafikforhold, herunder at arealer vist på lokalplankortet fastholdes til vej- og parkeringsarealer, jf. lokalplanens § 5, stk. 4. Ny bebyggelse skal placeres inden for de på lokalplankortet viste byggefelter, jf. lokalplanens § 8, stk. 1.

Ansøgning og kommunens afgørelse

Et investeringsselskab ansøgte den 7. juli 2016 om principiel tilladelse til omdisponering af byggefeltet for at etablere et nyt byggeri på op til 600 m2, potentielt et apotek med drive-in. Ansøgningen begrundede, at der var restrummelighed i det tilladte bruttoetageareal og overkapacitet i parkeringsarealerne. Selvom 48 parkeringspladser ville blive nedlagt, ville det resterende antal stadig overholde kommunens retningslinjer.

Aarhus Kommune meddelte den 22. december 2016 dispensation fra lokalplanens § 8, stk. 1. Kommunen lagde vægt på, at det nye byggefelt ikke forøgede byggeretten, men udnyttede den resterende rummelighed. Kommunen vurderede, at det ikke stred mod lokalplanens formål om synlighed mod Ringvej Syd eller lokalplanens principper. Den 24. april 2017 meddelte kommunen en supplerende dispensation fra lokalplanens § 5, stk. 4, da den oprindelige afgørelse led af en retlig mangel ved ikke at inkludere denne dispensation.

Klagerens indsigelser

Klageren anførte, at kommunens dispensationer lå uden for dens dispensationskompetence, jf. Planloven § 19, da de var i strid med lokalplanens principper. Klageren argumenterede for, at fordelingen mellem friarealer og bebyggede arealer, herunder byggefelter og parkeringspladser, er en del af lokalplanens principper, især når arealer er specifikt afsat på lokalplankortet. Klageren mente, at der var tale om etablering af et helt nyt byggefelt midt i et parkeringsareal, og at det var irrelevant, at der fortsat var ubenyttede byggerettigheder. Klageren fremhævede, at det var en vigtig forudsætning for klagerens egen placering, at parkeringspladsernes beliggenhed var fastlagt i lokalplanen.

Planklagenævnet behandlede klagen over Aarhus Kommunes dispensationer og vurderede, om kommunen havde hjemmel til at meddele dispensation fra lokalplanen. Nævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3, og kan ikke prøve kommunens skønsmæssige afgørelse om, hvorvidt en dispensation er rimelig eller hensigtsmæssig.

Vurdering af dispensationens lovlighed

Lokalplanbestemmelser er bindende, jf. Planloven § 18. En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper eller tidsbegrænses, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2.

Planklagenævnet fandt ikke, at kommunens dispensationer fra lokalplanens § 5, stk. 4 (færdsels- og parkeringsareal) og § 8, stk. 1 (byggefelter), var i strid med lokalplanens principper. Nævnet lagde vægt på, at hverken formålsbestemmelsen, lokalplanbestemmelserne eller lokalplanen i øvrigt havde en sådan karakter, at de pågældende bestemmelser kunne anses for at være en del af lokalplanens principper.

Nævnet vurderede, at lokalplankortets inddeling af delområdets areal i byggefelter og færdsels- og parkeringsareal ikke kunne betragtes som en særlig struktur med hensyn til fordelingen mellem friarealer og bebyggede arealer. Det blev fremhævet, at hele delområde I, inklusive parkeringsarealet, er udlagt til centerformål, dvs. erhvervsmæssige formål, jf. lokalplanens § 3, stk. 1. Færdsels- og parkeringsarealet er udlagt for at sikre tilstrækkelig parkeringskapacitet, ikke som et fælles opholdsrum eller rekreativt område. Da antallet af parkeringspladser fortsat var i overensstemmelse med kommunens retningslinjer, jf. lokalplanens § 5, stk. 5, fandt nævnet, at parkeringsarealet ikke kunne betragtes som et friareal, der ikke kunne indskrænkes til bebyggelse via dispensation.

Afgørelse

Planklagenævnet kunne på denne baggrund ikke give medhold i klagen over Aarhus Kommunes afgørelser af 22. december 2016 og 24. april 2017. Kommunens afgørelser om dispensation til etablering af ny bebyggelse på et areal, der på lokalplankortet er angivet som færdsels- og parkeringsareal, blev dermed stadfæstet. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.