Klage over afslag på dispensation til opførelse af udestue

Aarhus Kommune afslog den 14. oktober 2016 en ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. 731, Lav boligbebyggelse øst for Sabrovej, Sabro, til opførelse af en 25 m2 udestue på ejendommen [adresse1], [matrikel1] Sabro By, Sabro. Afslaget blev givet med hjemmel i Planloven § 19.

Lokalplanens bestemmelser

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 731, specifikt delområde II. Lokalplanens § 7, stk. 9, fastsætter, at ny boligbebyggelse skal opføres med længste facade i de på lokalplankortet viste facadebyggelinjer. Kommunen begrundede afslaget med, at udestuen ville ligge uden for denne byggelinje, og at der ikke var grundlag for dispensation.

Klagerens argumenter

Klageren indbragte sagen for Planklagenævnet den 9. november 2016. Klagen fokuserede primært på to punkter:

• Umiddelbar tilladelse: Klageren mente, at den ansøgte udestue faldt ind under betegnelsen "garager, carporte, udhuse og lignende småbygninger", som ifølge lokalplanens § 7, stk. 1, for område I, kan opføres uden for byggefelterne. Klageren argumenterede for, at udestuen derfor var umiddelbart tilladt.
• Lighedsgrundsætningen: Klageren anførte, at afslaget var i strid med lighedsgrundsætningen, idet flere andre ejendomme i området, herunder [adresse2] og [adresse3], havde fået tilladelse til at bygge på arealer omfattet af facadebyggelinjen. Klageren henviste også til en havemur mellem [adresse1] og [adresse4], der brød byggelinjen, som et moment der burde have indgået i kommunens vurdering.

Kommunens bemærkninger

Kommunen afviste klagerens argumenter og fastholdt afslaget. Kommunen præciserede, at klagerens ejendom ligger i delområde II, hvor lokalplanens § 7, stk. 9, er gældende, og ikke § 7, stk. 1, som klageren henviste til. Kommunen oplyste, at det med lokalplanen var et ønske at skabe et åbent boligområde, hvilket var sikret i delområde II ved facadebyggelinjer med 5 meters afstand til vejene. Kommunen forklarede, at dispensationerne til [adresse2] og [adresse3] var begrundet i, at disse ejendomme lå i en anden del af delområde II med facade mod nord ud til delområde III og ikke ud til de større tværgående stikveje, som klagerens ejendom gør. Dette planlægningsmæssige hensyn retfærdiggjorde forskelsbehandlingen.

Planklagenævnet behandlede klagen over Aarhus Kommunes afslag på dispensation til opførelse af en udestue. Nævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3, herunder om et forhold er umiddelbart tilladt, eller om der er krav om dispensation, samt om almindelige forvaltningsretlige principper som lighedsgrundsætningen er overholdt. Nævnet kan derimod ikke efterprøve kommunens skønsmæssige afgørelse om at meddele dispensation.

Krav om dispensation

Planklagenævnet fastslog, at lokalplanens bestemmelser er bindende over for borgerne, jf. Planloven § 18. Da den ansøgte udestue ville ligge uden for den fastsatte facadebyggelinje i lokalplanens § 7, stk. 9, fandt nævnet, at forholdet ikke var i overensstemmelse med lokalplanen og derfor krævede dispensation, jf. Planloven § 19.

Lighedsgrundsætningen

Nævnet vurderede klagerens argument om lighedsgrundsætningen. Kommunen havde begrundet forskelsbehandlingen med, at klagerens ejendom lå ud til en tværgående stikvej, hvor det var vigtigt at fastholde facadebyggelinjen for at opretholde et åbent boligområde. De ejendomme, klageren sammenlignede med ([adresse2] og [adresse3]), lå i en anden del af delområde II og ikke ud til de tværgående overordnede stikveje. Planklagenævnet fandt, at de forskellige resultater var begrundet i et planlægningsmæssigt relevant hensyn, og at der derfor ikke var tale om sammenlignelige sager. Nævnet fandt således ikke, at kommunen havde udøvet usaglig forskelsbehandling.

Planklagenævnets afgørelse

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Aarhus Kommunes afgørelse af 14. oktober 2016. Dette betyder, at kommunens afslag på dispensation fastholdes. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.