Planklagenævnets afgørelse om afslag på dispensation til opførelse af vaskerum, brændeoverdækning og lovliggørelse af udhus

Planklagenævnet modtog en klage over Middelfart Kommunes afgørelse af 26. august 2016. Afgørelsen omhandlede et afslag på dispensation til opførelse af et vaskerum og en brændeoverdækning samt et afslag på lovliggørende dispensation til et allerede opført udhus på ejendommen beliggende [adresse1]. Sagen blev oprindeligt påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet den 20. september 2016 og overført til Planklagenævnet den 1. februar 2017 i henhold til Lov om Planklagenævnet § 14, stk. 2.

Plangrundlag og kommunens afgørelse

Ejendommen er omfattet af Lokalplan nr. 16 ”Bro Strand” – Baaring Vig, vedtaget i 1981 og revideret i 1993, og er placeret i lokalplanens Område I. Ifølge lokalplanens § 6.5 skal ny bebyggelse holdes i en afstand på 8 meter til vejmidte og 5 meter til skel eller lodgrænse, dog kan garagebygninger placeres 2,5 meter fra skel. Lokalplanen åbner mulighed for, at kommunalbestyrelsen i givne situationer kan meddele dispensation.

Middelfart Kommune meddelte afslag på dispensation til det ansøgte udhus, vaskerum og brændeoverdækning med den begrundelse, at det ansøgte forudsatte dispensation fra lokalplanen.

Klagerens anbringender

Klageren, som er ejer af ejendommen, påberåbte sig indrettelseshensyn. Vedrørende det ansøgte vaskerum anførte klageren, at sommerhuset ikke ville kunne anvendes som helårsbolig uden vaskemuligheder. Med hensyn til det allerede opførte udhus, som kommunen afslog at lovliggøre, fremhævede klageren, at udhuset havde eksisteret i 25 år og indeholdt essentielle installationer som eltavle og varmtvandsbeholder, der ikke kunne installeres andre steder.

Kommunens og klagerens supplerende bemærkninger

I sine bemærkninger til klagen oplyste Middelfart Kommune, at der forud for ansøgningen var afholdt et møde med klageren om mulighederne for dispensation. Kommunen bemærkede, at de korrekte afstande til skel ikke fremgik af det materiale, klageren havde medbragt, og at det først senere blev opdaget, at udhuset var opført uden byggetilladelse, og at den faktiske afstand til naboskel kun var cirka 1 meter.

Klageren anførte i sine supplerende bemærkninger, at lokalplanens § 6.5 specifikt giver kommunen mulighed for at meddele dispensation i ”givne situationer”. Klageren havde desuden fået det indtryk under mødet med kommunen, at de ønskede tilbygninger kunne lade sig gøre, og mente, at de korrekte afstande burde have været tydelige ud fra det fremlagte materiale.

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Et centralt retligt spørgsmål i denne sag var, hvorvidt Middelfart Kommunes afgørelse opfyldte forvaltningslovens krav til begrundelse.

Krav til begrundelse

En skriftlig afgørelse skal indeholde en begrundelse, medmindre parten fuldt ud får medhold, jf. Forvaltningsloven § 22. Begrundelsen skal henvise til de retsregler, afgørelsen er truffet efter, og hvis afgørelsen er baseret på et administrativt skøn, skal de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, angives, jf. Forvaltningsloven § 24, stk. 1. Desuden skal begrundelsen om fornødent indeholde en kort redegørelse for de faktiske omstændigheder, der er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, jf. Forvaltningsloven § 24, stk. 2.

En manglende eller mangelfuld begrundelse anses generelt for en væsentlig mangel, der kan føre til afgørelsens ugyldighed.

Planklagenævnets vurdering og afgørelse

Planklagenævnet konstaterede, at Middelfart Kommune som begrundelse for afslaget alene havde henvist til, at det ansøgte forudsatte dispensation fra lokalplanen. Kommunen havde ikke angivet, hvilke hovedhensyn der havde været bestemmende for den skønsmæssige vurdering af sagen. Nævnet fandt derfor, at begrundelseskravet i Forvaltningsloven § 24 ikke var opfyldt.

Planklagenævnet vurderede, at denne mangel var væsentlig. På baggrund heraf ophævede nævnet Middelfart Kommunes afgørelse af 26. august 2016 om afslag på dispensation til opførelse af vaskerum og brændeoverdækning samt afslag på lovliggørende dispensation til det allerede opførte udhus. Sagen blev hjemvist til fornyet behandling i Middelfart Kommune.

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.