Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Planklagenævnet modtog klager over Aabenraa Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 85 og kommuneplantillæg nr. 51 – Jollehavn, campingplads og strand, Loddenhøj, som blev offentliggjort den 13. juli 2016. Klagerne kom fra ejere af ejendomme tæt på lokalplanområdet, og Natur- og Miljøklagenævnet tillagde klagerne opsættende virkning den 30. januar 2017.
Lokalplan nr. 85 og kommuneplantillæg nr. 51 omfatter et areal på ca. 2 ha, hvoraf 0,8 ha ligger på søterritoriet. Området er beliggende i landzone direkte ud til Lillebælt, øst for sommerhusområdet Loddenhøj, og ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Området anvendes i dag til campingplads og strandareal.
Lokalplanens formål er at udlægge området til rekreativt område og ferie- og fritidsformål, muliggøre etablering af en jollehavn med op til 50 jollepladser, udlægge areal til campingplads (nuværende Loddenhøj Camping) og sikre retablering af strandareal ved den planlagte jollehavn. Planen specificerer anvendelse af delområder til jollehavn, adgangs- og parkeringsareal, campingplads og strandareal. Der er bestemmelser for bebyggelsens omfang og placering, herunder en toiletbygning og campinghytter.
Lokalplanen beskriver også etablering af havneanlægget, herunder uddybning af havnebassinnet og anvendelse af sediment til etablering af nyt strandareal. Molerne skal opbygges med specifikke materialer og højder. Jollehavnens landanlæg må kun anvendes til opbevaring af joller under 15 fod, og parkeringspladser skal anlægges med vandgennemtrængelige materialer.
Klagerne fremførte en række punkter, herunder:
Aabenraa Kommune erkendte, at en for-offentlighedsproces havde været hensigtsmæssig. Kommunen oplyste dog, at et forslag til kommuneplan 2015, som indeholdt retningslinjer for en jollehavn ved Loddenhøj, havde været i høring. Kommunen vurderede, at denne tekst svarede til en planstrategi, hvilket kunne begrunde undladelse af for-offentlighed i henhold til Planloven § 23 c. Kommunen anså desuden rammeændringen for at være af mindre omfang og ikke i strid med kommuneplanens hovedprincipper, selvom kommuneplanforslaget ikke var endeligt vedtaget.
Planklagenævnet behandlede sagen den 20. april 2017 og fokuserede på de retlige spørgsmål, herunder om planerne var vedtaget i overensstemmelse med Planloven § 23 c om forudgående offentlighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 58, stk. 1, nr. 3.
Nævnet bemærkede, at Planloven § 1 har som formål at inddrage offentligheden i planlægningsarbejdet. Planloven § 23 c, stk. 1 kræver, at en kommunalbestyrelse indkalder idéer og forslag før udarbejdelsen af et forslag til ændring af en kommuneplan, medmindre ændringen er omfattet af kommunens planstrategi, eller der er tale om mindre ændringer, der ikke strider mod planens hovedprincipper.
Planklagenævnet fandt enstemmigt, at kommuneplantillæg nr. 51 medfører en væsentlig ændring af anvendelsen i området. Dette kan ikke betegnes som en "mindre ændring" omfattet af undtagelsen i Planloven § 23 c, stk. 1, 3. pkt.. Nævnet lagde især vægt på:
Planklagenævnet konkluderede, at kommuneplantillæg nr. 51 er ugyldigt, da Aabenraa Kommune ikke forud for udarbejdelsen havde indkaldt til idéer og forslag med henblik på planarbejdet, jf. Planloven § 23 c, stk. 1, 2. pkt.. Nævnet fastslog, at det forhold, at jollehavnen havde været en del af hovedstrukturen i et offentliggjort, men ikke endeligt vedtaget, kommuneplanforslag, ikke kunne erstatte høringen efter Planloven § 23 c.
Som følge heraf er lokalplan nr. 85 ikke i overensstemmelse med kommuneplanen, jf. Planloven § 13, stk. 1, nr. 1. Denne retlige mangel blev anset for så væsentlig, at lokalplanen måtte erklæres ugyldig. De øvrige klagepunkter blev derfor ikke behandlet.
På baggrund af ovenstående har Planklagenævnet enstemmigt besluttet at ophæve Aabenraa Kommunes lokalplan nr. 85 og kommuneplantillæg nr. 51. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.
Regeringen har fremsat et lovforslag, der skal modernisere det 45 år gamle strandområde og give de fem ejerkommuner friere rammer til at udvikle faciliteterne.



Ringkøbing-Skjern Kommune vedtog den 13. juni 2017 lokalplan nr. 405 for opstilling af seks vindmøller ved A 1 og kommuneplantillæg nr. 68 til kommuneplan 2013-2025. To klager blev indgivet til Planklagenævnet over disse afgørelser.
Klagerne, en forening mod vindmøller og en virksomhed med en privat landingsbane, anførte primært følgende:
For 45 år siden blev det syv kilometer lange strand- og naturområde, Køge Bugt Strandpark, anlagt på den sjællandske vestegn. Med sine mange natur- og strandområder, fire lystbådehavne og kunstmuseet Arken er strandparken allerede i dag et trækplaster for områdets op mod 200.000 indbyggere og gæster fra hele regionen.
Fredag d. 7. februar kl. 10:30 vil minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin besøge Greve Marina for at markere fremsættelsen af lovforslag om modernisering af Køge Bugt Strandpark.
Kommunen igangsatte planlægningen for vindmølleprojektet i september 2015 og gennemførte en foroffentlighedsfase fra maj til juni 2016. I januar 2017 blev der sendt en partshøring til klager 2 vedrørende VVM-redegørelsen, som konkluderede en øget risiko for landingsbanen.
Planforslagene blev vedtaget den 21. februar 2017 og var i offentlig høring fra den 24. februar til den 21. april 2017. I høringsperioden modtog kommunen 43 høringssvar, herunder fra klagerne, der blandt andet fremhævede problemer med landingsbanen. Det offentliggjorte lokalplanforslag indeholdt en fejl med en manglende figur 9 og en fejlagtig billedtekst til figur 10. Disse fejl blev rettet i den endeligt vedtagne lokalplan.
Den 13. juni 2017 vedtog Ringkøbing-Skjern Kommune endeligt lokalplan nr. 405 og kommuneplantillæg nr. 68. Ved byrådets behandling var et notat med resumé af indsigelser og forvaltningens forslag til besvarelse vedlagt, ligesom de fulde høringssvar var tilgængelige.
Kommuneplantillæg nr. 68 blev senere aflyst i forbindelse med vedtagelsen af kommuneplan 2017-2029 den 15. august 2017.
Klagerne uddybede deres klager flere gange, og kommunen kom med bemærkninger i juli 2020. Klagerne henviste til Århus-konventionens artikel 6, 7 og 8 vedrørende offentlig deltagelse og anførte, at kommunen ikke havde besvaret deres indsigelser tilstrækkeligt eller givet mulighed for at replicere. De fremhævede også, at høringsmaterialet var utilstrækkeligt på grund af de nævnte fejl. Klager 1 anførte desuden, at det var i strid med Århus-konventionen at planlægge vindmølleprojekter tæt på borgere, der påvirkes af støj og skyggekast, og nævnte konkrete eksempler på familier, der ville blive påvirket. Klager 2 anførte, at politikerne ikke havde haft et referat fra et møde om flyvepladsen, hvilket påvirkede beslutningsgrundlaget.
Dette forslag til landsplandirektiv for 2025 fastsætter rammerne for en kontrolleret udvikling af sommerhusområder i den...
Læs mere
Sagen omhandler Lolland Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan 360-41 "Vindmøller ved Knuthenborg" og kommuneplantill...
Læs mere