Planklagenævnets afgørelse om lokalplan nr. 85 og kommuneplantillæg nr. 51 for Jollehavn, campingplads og strand ved Loddenhøj

Kommunens bemærkninger

Aabenraa Kommune erkendte, at en for-offentlighedsproces havde været hensigtsmæssig. Kommunen oplyste dog, at et forslag til kommuneplan 2015, som indeholdt retningslinjer for en jollehavn ved Loddenhøj, havde været i høring. Kommunen vurderede, at denne tekst svarede til en planstrategi, hvilket kunne begrunde undladelse af for-offentlighed i henhold til Planloven § 23 c. Kommunen anså desuden rammeændringen for at være af mindre omfang og ikke i strid med kommuneplanens hovedprincipper, selvom kommuneplanforslaget ikke var endeligt vedtaget.

Planklagenævnet behandlede sagen den 20. april 2017 og fokuserede på de retlige spørgsmål, herunder om planerne var vedtaget i overensstemmelse med Planloven § 23 c om forudgående offentlighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 58, stk. 1, nr. 3.

Krav om forudgående offentlighed

Nævnet bemærkede, at Planloven § 1 har som formål at inddrage offentligheden i planlægningsarbejdet. Planloven § 23 c, stk. 1 kræver, at en kommunalbestyrelse indkalder idéer og forslag før udarbejdelsen af et forslag til ændring af en kommuneplan, medmindre ændringen er omfattet af kommunens planstrategi, eller der er tale om mindre ændringer, der ikke strider mod planens hovedprincipper.

Vurdering af kommuneplantillæggets karakter

Planklagenævnet fandt enstemmigt, at kommuneplantillæg nr. 51 medfører en væsentlig ændring af anvendelsen i området. Dette kan ikke betegnes som en "mindre ændring" omfattet af undtagelsen i Planloven § 23 c, stk. 1, 3. pkt.. Nævnet lagde især vægt på:

• Det særlige hensyn til inddragelse af offentligheden ved planlægning inden for strandbeskyttelseslinjen.
• At der er tale om en helt ny anvendelse af området til jollehavn.

Ugyldighed af planerne

Planklagenævnet konkluderede, at kommuneplantillæg nr. 51 er ugyldigt, da Aabenraa Kommune ikke forud for udarbejdelsen havde indkaldt til idéer og forslag med henblik på planarbejdet, jf. Planloven § 23 c, stk. 1, 2. pkt.. Nævnet fastslog, at det forhold, at jollehavnen havde været en del af hovedstrukturen i et offentliggjort, men ikke endeligt vedtaget, kommuneplanforslag, ikke kunne erstatte høringen efter Planloven § 23 c.

Som følge heraf er lokalplan nr. 85 ikke i overensstemmelse med kommuneplanen, jf. Planloven § 13, stk. 1, nr. 1. Denne retlige mangel blev anset for så væsentlig, at lokalplanen måtte erklæres ugyldig. De øvrige klagepunkter blev derfor ikke behandlet.

Afgørelse

På baggrund af ovenstående har Planklagenævnet enstemmigt besluttet at ophæve Aabenraa Kommunes lokalplan nr. 85 og kommuneplantillæg nr. 51. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.

Sagens forløb

Kommunen igangsatte planlægningen for vindmølleprojektet i september 2015 og gennemførte en foroffentlighedsfase fra maj til juni 2016. I januar 2017 blev der sendt en partshøring til klager 2 vedrørende VVM-redegørelsen, som konkluderede en øget risiko for landingsbanen.

Planforslagene blev vedtaget den 21. februar 2017 og var i offentlig høring fra den 24. februar til den 21. april 2017. I høringsperioden modtog kommunen 43 høringssvar, herunder fra klagerne, der blandt andet fremhævede problemer med landingsbanen. Det offentliggjorte lokalplanforslag indeholdt en fejl med en manglende figur 9 og en fejlagtig billedtekst til figur 10. Disse fejl blev rettet i den endeligt vedtagne lokalplan.

Den 13. juni 2017 vedtog Ringkøbing-Skjern Kommune endeligt lokalplan nr. 405 og kommuneplantillæg nr. 68. Ved byrådets behandling var et notat med resumé af indsigelser og forvaltningens forslag til besvarelse vedlagt, ligesom de fulde høringssvar var tilgængelige.

Kommuneplantillæg nr. 68 blev senere aflyst i forbindelse med vedtagelsen af kommuneplan 2017-2029 den 15. august 2017.

Klagerne uddybede deres klager flere gange, og kommunen kom med bemærkninger i juli 2020. Klagerne henviste til Århus-konventionens artikel 6, 7 og 8 vedrørende offentlig deltagelse og anførte, at kommunen ikke havde besvaret deres indsigelser tilstrækkeligt eller givet mulighed for at replicere. De fremhævede også, at høringsmaterialet var utilstrækkeligt på grund af de nævnte fejl. Klager 1 anførte desuden, at det var i strid med Århus-konventionen at planlægge vindmølleprojekter tæt på borgere, der påvirkes af støj og skyggekast, og nævnte konkrete eksempler på familier, der ville blive påvirket. Klager 2 anførte, at politikerne ikke havde haft et referat fra et møde om flyvepladsen, hvilket påvirkede beslutningsgrundlaget.