Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klage over Thisted Kommunes afslag på tilladelse til opførelse af et gæstehus/overdækket gangareal, der ønskes sammenbygget med en eksisterende, ikke-lovliggjort pavillon på en ejendom i Ydby. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 5-01 "Skibsted Fjord Sommerhusområde", som fastlægger anvendelse til sommerhusbebyggelse og indeholder bebyggelsesregulerende bestemmelser.
I 2012 modtog Thisted Kommune en klage over en opført pavillon på ejendommen. Kommunen meddelte afslag på lovliggørelse, hvilket blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet. Nævnet hjemviste sagen i 2012, da kommunen ikke havde begrundet sit afslag på dispensation fra lokalplanen. Efter fornyet behandling meddelte kommunen igen afslag, som Natur- og Miljøklagenævnet opretholdt i 2014, idet pavillonen ikke blev anset for umiddelbart tilladt efter lokalplanen. En anmodning om genoptagelse blev afvist i 2015.
Lokalplanens formål er at fastlægge områdets anvendelse til sommerhusbebyggelse, fastsætte bebyggelsesregulerende bestemmelser og sikre, at områdets naturtilstand brydes mindst muligt. For delområde A, hvor ejendommen ligger, fremgår det af lokalplanens § 3.2, at:
Thisted Kommune modtog en ansøgning om at opføre et gæstehus/overdækket gangareal, der skulle sammenbygges med den ulovligt opførte pavillon, som er placeret ca. 25 meter fra hovedhuset. Klager ønskede at placere det nye byggeri inden for 5 meter fra hovedhuset for derved at lovliggøre pavillonen ved sammenbygning. Kommunen meddelte afslag den 3. februar 2016 med den begrundelse, at lokalplanen fastsætter et afstandskrav på 5 meter for de enkelte sekundære bygninger, og at sammenbygning ikke er tilladt for at omgå denne bestemmelse. Kommunen anførte, at projektet ville være i strid med lokalplanens intention om at samle bebyggelsen og bevare naturtilstanden.
Klager påklagede afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet og anførte, at det ansøgte projekt var umiddelbart tilladt efter lokalplanen, og at kommunen havde fortolket lokalplanen forkert. Klager mente, at sammenbygningen medførte, at byggeriet skulle betragtes som én sammenhængende bygning, der overholdt afstandskravet. Desuden anførte klager, at afslaget var i strid med lighedsgrundsætningen, idet en anden sommerhusejer angiveligt havde fået tilladelse til et lignende byggeri. Klager påpegede også, at en tidligere deklaration for området tillod friere placering af udhuse, og at lokalplanens restriktioner udgjorde forskelsbehandling.
Thisted Kommune fastholdt, at afslaget var begrundet i lokalplanens bestemmelser og intentioner om at undgå spredt bebyggelse. Vedrørende lighedsgrundsætningen oplyste kommunen, at den påberåbte naboejendom også havde fået afslag på lignende byggeprojekter, og at kommunen ikke anså sammenbygning af to bygninger som én bygning i denne kontekst. Kommunen ville følge op på eventuelt ulovligt opførte bygninger på naboejendommen.
Natur- og Miljøklagenævnet har behandlet sagen efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven. Dette inkluderer spørgsmål om kommunens hjemmel til at meddele afslag og overholdelse af lighedsgrundsætningen.
Nævnet fastslog, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne i henhold til Planloven § 18. Dispositioner, der er i overensstemmelse med lokalplanen, er umiddelbart tilladt, mens afvigelser kræver dispensation. Lokalplanens § 3.2 fastsætter, at sekundære bygninger skal placeres maksimalt 5 meter fra hovedhuset. Nævnet fandt, at dette afstandskrav gælder for de enkelte sekundære bygninger. Da det ansøgte byggeprojekt var en tilbygning til den allerede ulovligt opførte pavillon, og ikke en ny selvstændig bygning, fandt nævnet ikke, at projektet var umiddelbart tilladt efter lokalplanen. Nævnet tog udgangspunkt i definitioner fra byggeloven og BR10, hvor en tilbygning er en forøgelse af arealet af en eksisterende bygning eller en ny bygning, der sammenbygges med en eksisterende.
En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2. Principperne i en lokalplan omfatter planens formålsbestemmelse, anvendelsesbestemmelser og den planlagte struktur, men som hovedregel ikke detaljerede bestemmelser om bebyggelsens omfang, udformning og placering, medmindre disse er fastlagt for at fastholde en særlig udformning.
Nævnet vurderede klagerens anbringende om usaglig forskelsbehandling. Klager henviste til en naboejendom, hvor der angiveligt var opført tre sammenhængende udhuse. Thisted Kommune havde dog oplyst, at der ikke var meddelt tilladelse til disse udhuse på naboejendommen, og at kommunen ville følge op på eventuelt ulovligt opførte bygninger. På dette grundlag fandt nævnet ikke, at kommunens afslag i den aktuelle sag var udtryk for usaglig forskelsbehandling af klager.
Klager anførte også, at den tidligere gældende deklaration for området tillod friere placering af udhuse, og at den gældende lokalplan var mere restriktiv, hvilket udgjorde forskelsbehandling. Nævnet bemærkede, at en lokalplans retsvirkninger alene vedrører fremtidige dispositioner. Eksisterende lovlig brug kan fortsætte uanset planens bestemmelser. Der er således ikke tale om forskelsbehandling i denne henseende.
På baggrund af ovenstående kunne Natur- og Miljøklagenævnet ikke give medhold i klagen over Thisted Kommunes afgørelse af 3. februar 2016 om afslag på tilladelse til opførelse af gæstehus/overdækket gangareal sammenbygget med den ikke-lovliggjorte pavillon.

Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.



Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Gentofte Kommunes afslag på tilladelse til at opføre en udestue. Klager argumenterede for, at udestuen burde sidestilles med mindre småbygninger som garager og carporte, og henviste til en tidligere afgørelse fra Naturklagenævnet. Kommunen afviste ansøgningen med henvisning til lokalplanens bestemmelser om afstand til vejskel og bevarelse af grønne vejbilleder.
Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.
En ny evaluering fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen peger på begrænset interesse og betydelige sundhedsmæssige risici ved udvidet vintercamping.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Holstebro Kommunes afslag på dispensation fra Lokalplan nr. 1020 ved...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Varde Kommunes afslag på en lovliggørende landzonetilladelse til en ...
Læs mere