Klage over Skanderborg Kommunes vedtagelse af lokalplan for vindmøller ved Thorsminde

Planklagenævnet har behandlet en klage over Skanderborg Kommunes afgørelse af 16. december 2015 om endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg nr. 13-22 og Lokalplan nr. 1104, der muliggør opførelse af vindmøller ved Thorsminde vest for Låsby. Sagen blev oprindeligt påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet den 11. februar 2016 og overført til Planklagenævnet den 1. februar 2017 i henhold til Lov om Planklagenævnet § 14, stk. 2.

Klagerens anbringender

Klageren, ejeren af en ejendom beliggende ca. 1,5 km fra vindmøllernes placering, anførte, at kommunen ikke havde overholdt forpligtelsen vedrørende rødlistede arter, specifikt Damflagermus. Klageren fremhævede, at Damflagermus er opført på EU's habitatdirektiv, bilag IV, og at arten er langsomt reproducerende, hvilket gør den sårbar over for selv få drab. Det blev desuden anført, at det af kommunen iværksatte overvågningsprogram på to år var utilstrækkeligt til at vurdere den reelle påvirkning på flagermuspopulationen, især da registrerede flagermusområder lå kun 200 meter fra møllerne. Klageren mente derfor, at området ikke var egnet til vindmøller på grund af den store risiko for drab på Damflagermus.

Sagens oplysninger og kommunens vurdering

Skanderborg Kommune vedtog planerne den 16. december 2015, og de blev offentliggjort den 14. januar 2016. Af lokalplanens redegørelse og den tilhørende miljørapport fremgik det, at der var registreret flere flagermusarter, herunder Damflagermus, i eller omkring lokalplanområdet. Det blev vurderet, at Damflagermus primært var registreret som fouragerende enkeltindivider øst for mølleområdet, mere end 200 meter fra nærmeste mølle, og at der ikke var en ynglekoloni i området. Selvom det ikke kunne udelukkes, at der lejlighedsvis kunne ske tab af individer, vurderede kommunen, at møllerne ikke ville påvirke områdets flagermusbestande væsentligt på grund af afstanden til de primære naturområder.

Kommunen havde som følge af et høringssvar stillet vilkår om et overvågningsprogram for flagermus de første to somre, møllerne var i drift. Dette program skulle afklare, om driftsstop var nødvendigt, og i hvilke perioder af døgnet og året det i givet fald skulle ske. Kommunen understregede, at planerne og VVM-tilladelserne var gensidigt afhængige og baseret på en grundig redegørelse i miljørapporten samt et notat om truede arter.

Planklagenævnet traf afgørelse i sagen i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 3, som giver nævnet kompetence til at behandle retlige spørgsmål vedrørende kommunale afgørelser efter planloven.

Retligt grundlag for afgørelsen

Nævnet bemærkede, at planlovens bestemmelser om vedtagelse af planer skal administreres i overensstemmelse med Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Specifikt fremgår det af bekendtgørelsens Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 1, at der ikke kan gives tilladelse, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for dyrearter optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a. Endvidere fastslår Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 2, at et planforslag ikke kan vedtages, hvis det har sådanne virkninger, og vurderingen heraf skal fremgå af redegørelsen, jf. Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 3.

Nævnets vurdering og konklusion

Planklagenævnet fandt, at Skanderborg Kommune i tilstrækkeligt omfang havde redegjort for de forhold, der er omfattet af bekendtgørelsen, herunder lokalplanens mulige påvirkning af beskyttede arter på habitatdirektivets bilag IV. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering. Nævnet lagde særligt vægt på, at sagens oplysninger indikerede, at der var tale om enkeltindivider af fouragerende Damflagermus, og at der ikke var en ynglekoloni i området. Desuden blev det vægtet, at der var stillet vilkår om etablering af et overvågningsprogram for flagermus de første to somre, hvor møllerne var i drift.

På baggrund af ovenstående kunne Planklagenævnet ikke give medhold i klagen over Skanderborg Kommunes afgørelse af 16. december 2015 om endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg nr. 13-22 og Lokalplan nr. 1104 – Vindmøller ved Thorsminde vest for Låsby. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.