Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klage indgivet af en omboende til Natur- og Miljøklagenævnet vedrørende Frederikshavn Kommunes afgørelser om opførelse af et enfamiliehus med garage/redskabsrum på en ejendom i Skagen. Klagen vedrørte både den oprindelige byggetilladelse og en efterfølgende dispensation.
Ejendommen er omfattet af Lokalplan SKA.244.B Boligområde Østerby, Skagen, vedtaget den 28. november 2009. Lokalplanens formål er at sikre områdets anvendelse til helårsboligformål, beskytte kulturmiljøet, sikre kvalitet og æstetik i bymiljøet samt harmonisk bebyggelse. Lokalplanen fastsætter blandt andet, at bebyggelsesprocenten ikke må overstige 35 %, og det bebyggede areal ikke må overstige 20 % af grunden. Derudover indeholder den detaljerede bestemmelser for kviste.
Den 18. marts 2014 ansøgte ejeren om byggetilladelse til en ny helårsbolig og garage/redskabsrum. Frederikshavn Kommune udstedte byggetilladelse den 24. april 2014. Senere opdagede kommunen en fejl i beregningen af det bebyggede areal, idet et forkert grundareal var anvendt. Dette resulterede i, at det bebyggede areal oversteg de tilladte 20 %.
For at lovliggøre byggeriet retligt gennemførte Frederikshavn Kommune en nabohøring den 20. februar 2015. Den 13. april 2015 meddelte kommunen dispensation til et samlet bebygget areal på 20,55 %. Kommunen begrundede dispensationen med lighedsprincippet, da der tidligere var meddelt dispensation til et bebygget areal på 20,80 % i området. Kommunen vurderede desuden, at ændringen ikke havde væsentlig betydning for naboerne.
Den omboende klager indgav klage den 3. maj 2015 og henviste til tidligere indsigelser fra nabohøringen. Klageren anførte navnlig:
Klageren fremsatte også bemærkninger til en opført garage/udhus og en hems. Kommunen kommenterede på klagerens indsigelser og anførte, at lokalplanen ikke foreskrev bestemmelser om kviste på mellembygningen, og at placeringen ikke medførte væsentlige indbliksgener. Vedrørende helårsbeboelse anførte kommunen, at lokalplanen ikke kunne pålægge en handlepligt om faktisk beboelse, men kun forhindre erhvervsmæssig anvendelse som feriebolig.
Begunstiget anførte, at det forkerte grundareal skyldtes et tilsendt matrikelkort fra kommunen, og at kommunen tidligere havde bekræftet, at ejendommen ikke var omfattet af bopælspligt. Klageren fastholdt, at der var snydt med grundarealet, og at kvistene var placeret forkert og for brede. Klageren anførte desuden, at ejendommen blev brugt som sommerhus, og at der ikke var udstedt ibrugtagningstilladelse.
Frederikshavn Kommune oplyste, at klageren fik tilsendt byggesagens akter, herunder byggetilladelsen og tegningsmaterialet for kvistene, den 8. maj 2014. Klageren havde desuden den 5. november 2014 sendt en mail til kommunen med indsigelser mod byggeriet, herunder kvistene.
Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse i sagen efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4.
Nævnet vurderede klagefristen for den del af klagen, der vedrørte byggetilladelsen af 24. april 2014, herunder opførelse af kviste, garage og hems. Klagefristen er 4 uger og beregnes efter Planloven § 60, stk. 1. Da byggetilladelsen ikke var offentligt bekendtgjort, skulle fristen regnes fra det tidspunkt, hvor klageren fik kendskab til afgørelsen. Nævnet lagde til grund, at klageren i hvert fald den 8. maj 2014 havde kendskab til kommunens afgørelse om byggetilladelse, da klageren modtog sagens akter og tegningsmateriale. Klagefristen udløb derfor den 5. juni 2014. Da klagen først blev indgivet den 3. maj 2015, afviste Natur- og Miljøklagenævnet at realitetsbehandle klagen over Frederikshavn Kommunes afgørelse om, at byggeriet var i overensstemmelse med lokalplanen, da klagefristen var overskredet.
Nævnet behandlede klagen over dispensationen til overskridelse af det bebyggede areal. Det følger af Planloven § 18, at lokalplanbestemmelser er bindende. En overskridelse af det bebyggede areal på 20 % til 20,55 % var ikke umiddelbart tilladt. En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1. Nævnet fandt, at dispensationen fra lokalplanens § 7.1 om bebyggelsens omfang og placering ikke var i strid med planens principper, som blandt andet omfatter at sikre områdets anvendelse til helårsboligformål, beskytte kulturmiljøet og sikre æstetik. Frederikshavn Kommune havde derfor hjemmel til at dispensere.
Nævnet vurderede klagen vedrørende ejendommens anvendelse til helårsbeboelse. Lokalplanens § 3.1 fastsætter, at området kun må anvendes til åben-lav boligbebyggelse til helårsbeboelse. Nævnet henviste til Planloven § 15, stk. 2, nr. 2 og Planloven § 15, stk. 2, nr. 8, som regulerer, hvad en lokalplan kan indeholde bestemmelser om. Nævnet fastslog, at selvom en lokalplan kan forbyde anden anvendelse, kan den ikke pålægge en handlepligt om faktisk helårsanvendelse, f.eks. ved at kræve tilmelding til Folkeregisteret. Kommunen kan altså ikke gennemtvinge helårsbeboelse. På denne baggrund fandt Natur- og Miljøklagenævnet ikke grundlag for at tilsidesætte Frederikshavn Kommunes forståelse af lokalplanens forpligtelser for ejere/brugere i forhold til bestemmelsen om helårsbeboelse.
Natur- og Miljøklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Frederikshavn Kommunes afgørelse om, at opførelse af enfamiliehuset med garage/redskabsrum var i overensstemmelse med lokalplanen, da klagefristen var overskredet. Nævnet kunne endvidere ikke give medhold i klagen over Frederikshavn Kommunes afgørelse af 13. april 2015 om dispensation til overskridelse af bebygget areal på ejendommen.

Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.



Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Gribskov Kommunes afgørelse vedrørende opførelse af et sommerhus og udhus. Klagen omhandlede primært overskridelse af bebyggelsesprocenten og manglende overholdelse af lokalplanens bestemmelser.
NEKST-arbejdsgruppen lancere fem forslag til hurtigere klagebehandling og kampagnen ‑Mytedræberne‑ for at fremme vedvarende energi på land.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Roskilde Kommunes afgørelse om at give dispensation til opførelse af...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage fra ejerne af en naboejendom over Helsingør Kommunes afgørelse af 1. mart...
Læs mereLov om ombygning af Aarhus H