Klage over byggetilladelse og dispensation til enfamiliehus i Skagen - overskridelse af klagefrist og fortolkning af lokalplanens bestemmelser om bebyggelsesprocent og helårsbeboelse

Begunstiget anførte, at det forkerte grundareal skyldtes et tilsendt matrikelkort fra kommunen, og at kommunen tidligere havde bekræftet, at ejendommen ikke var omfattet af bopælspligt. Klageren fastholdt, at der var snydt med grundarealet, og at kvistene var placeret forkert og for brede. Klageren anførte desuden, at ejendommen blev brugt som sommerhus, og at der ikke var udstedt ibrugtagningstilladelse.

Frederikshavn Kommune oplyste, at klageren fik tilsendt byggesagens akter, herunder byggetilladelsen og tegningsmaterialet for kvistene, den 8. maj 2014. Klageren havde desuden den 5. november 2014 sendt en mail til kommunen med indsigelser mod byggeriet, herunder kvistene.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse i sagen efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4.

Klagefrist for byggetilladelse (kviste, garage og hems)

Nævnet vurderede klagefristen for den del af klagen, der vedrørte byggetilladelsen af 24. april 2014, herunder opførelse af kviste, garage og hems. Klagefristen er 4 uger og beregnes efter Planloven § 60, stk. 1. Da byggetilladelsen ikke var offentligt bekendtgjort, skulle fristen regnes fra det tidspunkt, hvor klageren fik kendskab til afgørelsen. Nævnet lagde til grund, at klageren i hvert fald den 8. maj 2014 havde kendskab til kommunens afgørelse om byggetilladelse, da klageren modtog sagens akter og tegningsmateriale. Klagefristen udløb derfor den 5. juni 2014. Da klagen først blev indgivet den 3. maj 2015, afviste Natur- og Miljøklagenævnet at realitetsbehandle klagen over Frederikshavn Kommunes afgørelse om, at byggeriet var i overensstemmelse med lokalplanen, da klagefristen var overskredet.

Dispensation fra lokalplanens § 7.1 (bebygget areal)

Nævnet behandlede klagen over dispensationen til overskridelse af det bebyggede areal. Det følger af Planloven § 18, at lokalplanbestemmelser er bindende. En overskridelse af det bebyggede areal på 20 % til 20,55 % var ikke umiddelbart tilladt. En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1. Nævnet fandt, at dispensationen fra lokalplanens § 7.1 om bebyggelsens omfang og placering ikke var i strid med planens principper, som blandt andet omfatter at sikre områdets anvendelse til helårsboligformål, beskytte kulturmiljøet og sikre æstetik. Frederikshavn Kommune havde derfor hjemmel til at dispensere.

Ejendommens anvendelse (helårsbeboelse)

Nævnet vurderede klagen vedrørende ejendommens anvendelse til helårsbeboelse. Lokalplanens § 3.1 fastsætter, at området kun må anvendes til åben-lav boligbebyggelse til helårsbeboelse. Nævnet henviste til Planloven § 15, stk. 2, nr. 2 og Planloven § 15, stk. 2, nr. 8, som regulerer, hvad en lokalplan kan indeholde bestemmelser om. Nævnet fastslog, at selvom en lokalplan kan forbyde anden anvendelse, kan den ikke pålægge en handlepligt om faktisk helårsanvendelse, f.eks. ved at kræve tilmelding til Folkeregisteret. Kommunen kan altså ikke gennemtvinge helårsbeboelse. På denne baggrund fandt Natur- og Miljøklagenævnet ikke grundlag for at tilsidesætte Frederikshavn Kommunes forståelse af lokalplanens forpligtelser for ejere/brugere i forhold til bestemmelsen om helårsbeboelse.

Samlet afgørelse

Natur- og Miljøklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Frederikshavn Kommunes afgørelse om, at opførelse af enfamiliehuset med garage/redskabsrum var i overensstemmelse med lokalplanen, da klagefristen var overskredet. Nævnet kunne endvidere ikke give medhold i klagen over Frederikshavn Kommunes afgørelse af 13. april 2015 om dispensation til overskridelse af bebygget areal på ejendommen.