Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om afslag på indretning af butik i Hvidovre

Kommunens udtalelse om sammenlignelige sager

Kommunen kommenterede klagerens henvisninger til andre erhvervslokaler i området og oplyste, at disse enten var etableret før byplanvedtægtens vedtagelse, indrettet til liberale erhverv i overensstemmelse med byplanvedtægten, eller omfattet af et andet plangrundlag. Kommunen konkluderede, at der ikke var tale om sammenlignelige sager.

Natur- og Miljøklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Hvidovre Kommunes afslag på indretning af butik på ejendommen.

Nævnets vurdering af retlige spørgsmål

Nævnet vurderede sagen efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, som omhandler retlige spørgsmål. Det centrale spørgsmål var, om kommunen havde kompetence til at meddele dispensation til det ansøgte, eller om det ansøgte var i strid med byplanvedtægtens principper.

Dispensation fra lokalplaner og byplanvedtægter

Nævnet henviste til Planlovens § 18, der fastslår, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende. Efter Planlovens § 19, stk. 1 kan en kommune dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper. Videregående afvigelser end omhandlet i stk. 1 kan kun foretages ved tilvejebringelse af en ny lokalplan, jf. Planlovens § 19, stk. 2. Principperne i en lokalplan eller byplanvedtægt omfatter planens formålsbestemmelse og de anvendelsesbestemmelser, som er fastsat ud fra formålet med planen.

Anvendelse af ejendommen og byplanvedtægtens principper

Klagerens ejendom er beliggende i et område, der er udlagt til åben og lav boligbebyggelse, jf. byplanvedtægtens § 3a. Byplanvedtægtens § 3f tillader specifikt indretning af kontorer, klinikker, konsultationsværelser og tegnestuer under visse betingelser, herunder at virksomheden drives af beboeren, og ejendommens karakter af beboelsesejendom ikke forandres. Nævnet fastslog, at den ansøgte anvendelse til erhverv i form af detailhandel (kjoleforretning) eller restauration (pizzeria el. lign.) er i strid med byplanvedtægtens anvendelsesbestemmelse og dermed i strid med vedtægtens principper. Den i § 3f anførte kompetencenorm for kommunen til efter en konkret vurdering at tillade liberale erhverv omfatter ikke detailhandel eller restauration, pizzeria el. lign.

Konklusion om dispensationskompetence

Natur- og Miljøklagenævnet var derfor enig med kommunen i, at det ligger uden for kommunens dispensationskompetence at tillade detailhandel eller restauration på ejendommen.

Vurdering af sammenlignelige sager

Med hensyn til klagerens henvisninger til andre erhvervsvirksomheder i området, fandt nævnet, at kommunens redegørelse var fyldestgørende. Der var tale om henholdsvis indretning før byplanvedtægtens vedtagelse, indretning til liberalt erhverv i overensstemmelse med byplanvedtægten, eller ejendomme omfattet af et andet plangrundlag. Der var således ikke tale om sammenlignelige sager, og kommunens afslag i den aktuelle sag var derfor ikke udtryk for usaglig forskelsbehandling af klageren.

På denne baggrund kunne Natur- og Miljøklagenævnet ikke give medhold i klagen.