Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klage fra ejeren af en ejendom i Hvidovre over Hvidovre Kommunes afslag på en ansøgning om tilladelse til indretning af butik på ejendommen. Klageren ønskede at sælge ejendommen til en køber, der ville drive en kjoleforretning fra erhvervsdelen og bebo villadelen, samt at fjerne kravet om, at virksomhedens ejer skulle bebo ejendommen.
Klageren argumenterede for, at det er vanskeligt at sælge ejendommen, hvis den kun må anvendes til liberale erhverv. Klageren fremhævede, at ejendommen er beliggende på Hvidovres hovedstrøg med udbredt detailhandel, og at en kjoleforretning ville passe ind i områdets karakter. Der blev også henvist til andre ejendomme i området med detailhandel eller restauration. Klageren mente ikke, at det ansøgte var i strid med byplanvedtægtens principper om at bevare ejendommens karakter af beboelsesejendom, så længe betingelser om støj, lugt mv. overholdes.
Ejendommen er omfattet af Byplanvedtægt nr. 10 af 27. juni 1963 med tilhørende Tillæg nr. 1 af 27. juni 1967. Ifølge byplanvedtægtens § 3 a.-f. er ejendommen udlagt til åben og lav boligbebyggelse. Bestemmelserne for anvendelse inkluderer:
Hvidovre Kommune meddelte afslag på ansøgningen den 27. februar 2015. Kommunen henviste til byplanvedtægtens § 3, stk. 3 a-h, og fastslog, at de tilladte erhvervstyper er liberale erhverv, og at butik eller spisested ikke er tilladt. Kommunen oplyste, at den ikke kan dispensere fra anvendelsesbestemmelserne i en lokalplan eller byplanvedtægt, da disse udgør en del af planens principper, jf. Planlovens § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver en ny lokalplan, som skal være i overensstemmelse med kommuneplanen. Klagerens ejendom er i Kommuneplan 2009 udlagt til boligformål. Kommunen var desuden i gang med en revision af kommuneplanen, hvor nye butikker og spisesteder forventes placeret i center- eller blandede byområder, ikke i boligområder.
Kommunen kommenterede klagerens henvisninger til andre erhvervslokaler i området og oplyste, at disse enten var etableret før byplanvedtægtens vedtagelse, indrettet til liberale erhverv i overensstemmelse med byplanvedtægten, eller omfattet af et andet plangrundlag. Kommunen konkluderede, at der ikke var tale om sammenlignelige sager.
Natur- og Miljøklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Hvidovre Kommunes afslag på indretning af butik på ejendommen.
Nævnet vurderede sagen efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, som omhandler retlige spørgsmål. Det centrale spørgsmål var, om kommunen havde kompetence til at meddele dispensation til det ansøgte, eller om det ansøgte var i strid med byplanvedtægtens principper.
Nævnet henviste til Planlovens § 18, der fastslår, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende. Efter Planlovens § 19, stk. 1 kan en kommune dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper. Videregående afvigelser end omhandlet i stk. 1 kan kun foretages ved tilvejebringelse af en ny lokalplan, jf. Planlovens § 19, stk. 2. Principperne i en lokalplan eller byplanvedtægt omfatter planens formålsbestemmelse og de anvendelsesbestemmelser, som er fastsat ud fra formålet med planen.
Klagerens ejendom er beliggende i et område, der er udlagt til åben og lav boligbebyggelse, jf. byplanvedtægtens § 3a. Byplanvedtægtens § 3f tillader specifikt indretning af kontorer, klinikker, konsultationsværelser og tegnestuer under visse betingelser, herunder at virksomheden drives af beboeren, og ejendommens karakter af beboelsesejendom ikke forandres. Nævnet fastslog, at den ansøgte anvendelse til erhverv i form af detailhandel (kjoleforretning) eller restauration (pizzeria el. lign.) er i strid med byplanvedtægtens anvendelsesbestemmelse og dermed i strid med vedtægtens principper. Den i § 3f anførte kompetencenorm for kommunen til efter en konkret vurdering at tillade liberale erhverv omfatter ikke detailhandel eller restauration, pizzeria el. lign.
Natur- og Miljøklagenævnet var derfor enig med kommunen i, at det ligger uden for kommunens dispensationskompetence at tillade detailhandel eller restauration på ejendommen.
Med hensyn til klagerens henvisninger til andre erhvervsvirksomheder i området, fandt nævnet, at kommunens redegørelse var fyldestgørende. Der var tale om henholdsvis indretning før byplanvedtægtens vedtagelse, indretning til liberalt erhverv i overensstemmelse med byplanvedtægten, eller ejendomme omfattet af et andet plangrundlag. Der var således ikke tale om sammenlignelige sager, og kommunens afslag i den aktuelle sag var derfor ikke udtryk for usaglig forskelsbehandling af klageren.
På denne baggrund kunne Natur- og Miljøklagenævnet ikke give medhold i klagen.

Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.


Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Hjørring Kommunes afslag på tilladelse til at indrette en bolig på en ejendom, der er omfattet af Lokalplan nr. 116.3 for et område til undervisnings- og erhvervsformål i Hjørring.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
En arbejdsgruppe har kortlagt barrierer og muligheder for etablering af bofællesskaber og byggefællesskaber med forskellige ejerformer.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Helsingør Kommunes afslag på dispensation til en 62 m2 tilbygning på...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Kolding Kommunes afslag på en ansøgning om dispensation til en tilby...
Læs mere