Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om ændringer af vendeplads m.v. på ejendom i Gribskov Kommune

• § 9.1, 1. afsnit: Kræver udarbejdelse af en landskabsplan for ubebyggede arealer, herunder strandbeskyttelseslinjen, vedrørende afskærmning, beplantning, belysning, befæstede arealer, adgangs- og parkeringsforhold. Planen skal godkendes af kommunen.
• § 9.1, 2. afsnit: Fastslår, at arealerne skal fremstå naturskønne i harmoni med det omliggende kystlandskab.

Det fremgår desuden af Lokalplan nr. 42.7 § 11.1, at ny bebyggelse ikke må tages i brug, før en af kommunen godkendt landskabsplan foreligger.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse på skriftligt grundlag af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9. Nævnet fandt sagen tilstrækkeligt oplyst og imødekom ikke klagerens anmodning om besigtigelse.

Nævnets retlige vurdering

Nævnet kunne efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4 tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens afgørelse. Det er et retligt spørgsmål, om de foretagne ændringer var umiddelbart tilladt efter lokalplanen. Nævnet bemærkede, at lokalplanbestemmelser er bindende over for borgerne, jf. Planloven § 18, hvilket betyder, at dispositioner i overensstemmelse hermed er umiddelbart tilladt. Kommuneplanbestemmelser er derimod ikke umiddelbart bindende, men danner grundlag for lokalplanlægningen, jf. Planloven § 13, stk. 1, nr. 1.

En lokalplanbestemmelse skal være klart og præcist formuleret for at kunne håndhæves som bindende. Lokalplaner kan ikke henvise til udfyldende, formløst tilvejebragte planer eller senere godkendelseskrav, da sådanne supplerende planer ikke kan tillægges retsvirkning.

Vurdering af Lokalplanens § 9.1, 1. afsnit (Landskabsplan)

Nævnet vurderede, at bestemmelsen i Lokalplan nr. 42.7 § 9.1, 1. afsnit, der kræver udarbejdelse af en landskabsplan, ikke kan tillægges retsvirkning. Bestemmelsen indeholder ikke specifikke krav til udformningen af de ubebyggede arealer, men fastsætter alene, at en plan skal udarbejdes og godkendes. Derfor regulerer denne del af bestemmelsen ikke de udførte dispositioner, og ændringerne var dermed umiddelbart tilladt efter denne del af lokalplanen.

Vurdering af Lokalplanens § 9.1, 2. afsnit (Naturskønne arealer)

Bestemmelsen i Lokalplan nr. 42.7 § 9.1, 2. afsnit, om at arealerne skal fremstå "naturskønne i harmoni med det omliggende kystlandskab", blev anset for uklar og upræcis. Nævnet fandt, at den ikke opfyldte kravet om klarhed og entydighed og derfor ikke kunne få retsvirkning som en bindende lokalplanbestemmelse. Nævnet var enig med kommunen i, at nedlæggelse af vendeplads, opstilling af affaldscontainere, beskæring/fjernelse af beplantning og etablering af en ny vendeplads ikke var i strid med denne del af lokalplanen.

Konklusion

Da dispositionerne blev fundet umiddelbart tilladt efter lokalplanen, var der ikke pligt til at foretage naboorientering. På baggrund heraf kunne Natur- og Miljøklagenævnet ikke give medhold i klagen over Gribskov Kommunes afgørelse af 16. februar 2015. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planloven § 62, stk. 1.

Danmarks Naturfredningsforening (Klager 2) påklagede specifikt:

• Støj: DN anførte, at Vindmøllebekendtgørelsen § 4 var et utilstrækkeligt beslutningsgrundlag på grund af rapporter om sundhedsskadelige effekter fra lavfrekvent støj.
• Flagermus: DN gjorde gældende, at tilladelsen var i strid med Naturbeskyttelseslovens § 29a og Naturbeskyttelseslovens § 30, stk. 2, da alle danske flagermusarter er opført på habitatdirektivets bilag IV. De mente, at undersøgelserne var utilstrækkelige, især da Maribo Søerne er en vigtig flagermuslokalitet, og at tab af få individer kunne true bestanden. DN opfordrede nævnet til at fastlægge en principiel afgørelse om minimumskrav til flagermusundersøgelser og et overvågningsprogram.

Kommunens udtalelser

Lolland Kommune fastholdt, at planlægningen var i overensstemmelse med gældende regler og kommuneplanen. Kommunen vurderede, at udpegningen som vindmølleområde ikke var i væsentlig konflikt med frilufts- og landbrugsområder, og at projektet "Porten til Lolland" stadig kunne gennemføres. Kommunen anførte, at der var en særlig planlægningsmæssig og funktionel begrundelse for placering i kystnærhedszonen, idet vindressourcerne var bedre langs kysterne, og store skovarealer slørede kystnærheden. Kommunen mente, at borgerinddragelsen havde fulgt gældende regler, og at miljørapporten tilstrækkeligt belyste sikkerhedsforhold, landskabspåvirkning, støj, lavfrekvent støj og skyggekast, idet grænseværdier og anbefalinger var overholdt eller kunne afhjælpes. Vedrørende flagermus henviste kommunen til, at feltundersøgelser var foretaget, og at møllerne ikke forventedes at have en væsentlig negativ effekt på flagermusbestande, da de ikke truede kolonier, dags- eller vinteropholdssteder. Kommunen mente at have iagttaget Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder § 11.