Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klage indgivet af en nabo til Natur- og Miljøklagenævnet over Gribskov Kommunes afgørelse af 16. februar 2015. Kommunen havde vurderet, at en række ændringer på ejendommen, der anvendes som badehotel, var umiddelbart tilladt i henhold til den gældende Lokalplan nr. 42.7 "[virksomhed1]" og ferielejligheder ved Gilbjerghoved.
Klager gjorde gældende, at de udførte ændringer var i strid med lokalplanen. Disse ændringer omfattede:
Det blev desuden anført, at ændringerne ikke var gennemført i forbindelse med en landskabsplan, som foreskrevet i lokalplanens Lokalplan nr. 42.7 § 9.1. Klager henviste til kommuneplantillæg 11 og Kommuneplan 2013-2025, der foreskriver bevarelse af landskabelige kvaliteter og værdifuld vegetation. Klager mente, at ændringerne var af skæmmende og lokalplanstridig karakter, og at de forringede områdets naturskønne kvalitet væsentligt, hvilket var i strid med lokalplanens § 9. Klager opfordrede nævnet til at foretage en besigtigelse af ejendommen.
Gribskov Kommune havde oprindeligt den 11. juli 2014 vurderet, at ændringerne ikke var i strid med lokalplanens bestemmelser vedrørende ubebyggede arealer, jf. lokalplanens § 9. Kommunen erkendte dog, at den landskabsplan, som lokalplanen foreskriver, ikke var udarbejdet eller efterlevet i perioden 2002-2014. Som følge af klagers henvendelser var ejeren blevet pålagt at udarbejde en ny landskabsplan, som ville blive sendt i partshøring.
Kommunen fastholdt, at etableringen af den nye vendeplads ikke ændrede områdets landskabelige karakter, og at lokalplanens bestemmelser ikke regulerede placeringen af affaldscontainere. Beskæring af vegetation blev anset for et privatretligt anliggende. Kommunen anerkendte, at godkendelsen af vendepladsen skulle ske som en del af landskabsplanens godkendelse efter endt partshøring.
Ejendommen er omfattet af Lokalplan nr. 42.7. Formålet med lokalplanen er at muliggøre anvendelse til badehotel og ferielejligheder samt at bevare det åbne terræn, jf. Lokalplan nr. 42.7 § 1. Området må kun anvendes til hoteldrift med ferielejligheder, jf. Lokalplan nr. 42.7 § 3.1. Lokalplanens bestemmelser om ubebyggede arealer fremgår af Lokalplan nr. 42.7 § 9:
Det fremgår desuden af Lokalplan nr. 42.7 § 11.1, at ny bebyggelse ikke må tages i brug, før en af kommunen godkendt landskabsplan foreligger.
Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse på skriftligt grundlag af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9. Nævnet fandt sagen tilstrækkeligt oplyst og imødekom ikke klagerens anmodning om besigtigelse.
Nævnet kunne efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4 tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens afgørelse. Det er et retligt spørgsmål, om de foretagne ændringer var umiddelbart tilladt efter lokalplanen. Nævnet bemærkede, at lokalplanbestemmelser er bindende over for borgerne, jf. Planloven § 18, hvilket betyder, at dispositioner i overensstemmelse hermed er umiddelbart tilladt. Kommuneplanbestemmelser er derimod ikke umiddelbart bindende, men danner grundlag for lokalplanlægningen, jf. Planloven § 13, stk. 1, nr. 1.
En lokalplanbestemmelse skal være klart og præcist formuleret for at kunne håndhæves som bindende. Lokalplaner kan ikke henvise til udfyldende, formløst tilvejebragte planer eller senere godkendelseskrav, da sådanne supplerende planer ikke kan tillægges retsvirkning.
Nævnet vurderede, at bestemmelsen i Lokalplan nr. 42.7 § 9.1, 1. afsnit, der kræver udarbejdelse af en landskabsplan, ikke kan tillægges retsvirkning. Bestemmelsen indeholder ikke specifikke krav til udformningen af de ubebyggede arealer, men fastsætter alene, at en plan skal udarbejdes og godkendes. Derfor regulerer denne del af bestemmelsen ikke de udførte dispositioner, og ændringerne var dermed umiddelbart tilladt efter denne del af lokalplanen.
Bestemmelsen i Lokalplan nr. 42.7 § 9.1, 2. afsnit, om at arealerne skal fremstå "naturskønne i harmoni med det omliggende kystlandskab", blev anset for uklar og upræcis. Nævnet fandt, at den ikke opfyldte kravet om klarhed og entydighed og derfor ikke kunne få retsvirkning som en bindende lokalplanbestemmelse. Nævnet var enig med kommunen i, at nedlæggelse af vendeplads, opstilling af affaldscontainere, beskæring/fjernelse af beplantning og etablering af en ny vendeplads ikke var i strid med denne del af lokalplanen.
Da dispositionerne blev fundet umiddelbart tilladt efter lokalplanen, var der ikke pligt til at foretage naboorientering. På baggrund heraf kunne Natur- og Miljøklagenævnet ikke give medhold i klagen over Gribskov Kommunes afgørelse af 16. februar 2015. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planloven § 62, stk. 1.
Værktøj til Langeland Kommune i arbejdet med kommuneplanlægning for det åbne land.


Sagen omhandler Lolland Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan 360-41 "Vindmøller ved Knuthenborg" og kommuneplantillæg 7, herunder tilhørende VVM-redegørelse og miljørapport. Afgørelsen blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af en række omboende og Danmarks Naturfredningsforening (DN).
Omboende (Klager 1) fremførte en række klagepunkter:
Regeringen har fremsat et lovforslag, der skal modernisere det 45 år gamle strandområde og give de fem ejerkommuner friere rammer til at udvikle faciliteterne.
Akademiraadet advarer mod konsekvenserne for kystnaturen og bymidterne i et nyt lovforslag om ændring af planloven, men ser positivt på nye boformer i landdistrikterne.
Danmarks Naturfredningsforening (Klager 2) påklagede specifikt:
Lolland Kommune fastholdt, at planlægningen var i overensstemmelse med gældende regler og kommuneplanen. Kommunen vurderede, at udpegningen som vindmølleområde ikke var i væsentlig konflikt med frilufts- og landbrugsområder, og at projektet "Porten til Lolland" stadig kunne gennemføres. Kommunen anførte, at der var en særlig planlægningsmæssig og funktionel begrundelse for placering i kystnærhedszonen, idet vindressourcerne var bedre langs kysterne, og store skovarealer slørede kystnærheden. Kommunen mente, at borgerinddragelsen havde fulgt gældende regler, og at miljørapporten tilstrækkeligt belyste sikkerhedsforhold, landskabspåvirkning, støj, lavfrekvent støj og skyggekast, idet grænseværdier og anbefalinger var overholdt eller kunne afhjælpes. Vedrørende flagermus henviste kommunen til, at feltundersøgelser var foretaget, og at møllerne ikke forventedes at have en væsentlig negativ effekt på flagermusbestande, da de ikke truede kolonier, dags- eller vinteropholdssteder. Kommunen mente at have iagttaget Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder § 11.

Sagen omhandler Gribskov Kommunes afslag på dispensation fra lokalplanens bestemmelser om hegn på en ejendom i Dronningm...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Jammerbugt Kommunes Kommuneplantillæg 4 og Lokalplan 19-005 for et n...
Læs mere