Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en ejendomsejer, der i 1999 udskiftede taget på sin ejendom til røde betontagsten. Ejendommen er omfattet af lokalplan 29 "For området med de røde tage", som i § 7.4 fastsætter, at der ved omlægning af tagflader "som hovedregel anvendes røde tagsten af tegl".
Efter at have modtaget to midlertidige dispensationer fra Ringsted Kommune, en 10-årig i 1999 og en 5-årig i 2009, ansøgte ejeren i 2014 om en permanent dispensation til at bibeholde betontagstenene.
Ringsted Kommune meddelte den 15. december 2014 afslag på den lovliggørende dispensation. Kommunen pålagde ejeren at udskifte taget til røde teglsten i overensstemmelse med lokalplanen og varslede et påbud, hvis dette ikke skete.
Ejeren påklagede kommunens afgørelse med den begrundelse, at lokalplanen ikke gav tilstrækkelig hjemmel til at kræve taget udskiftet. Derudover blev det anført, at et krav om udskiftning ville være i strid med proportionalitetsprincippet, da det ville medføre en ændring af hele tagkonstruktionen.
Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Ringsted Kommunes afgørelse af 15. december 2014. Nævnet fandt, at kommunen ikke havde den fornødne hjemmel i lokalplanen til at meddele afslag på dispensationen.
Nævnet vurderede sagen ud fra Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at behandle retlige spørgsmål. For at en lokalplanbestemmelse kan håndhæves, skal den være formuleret så klart og præcist, at der ikke kan opstå tvivl om dens betydning, jf. princippet i Planlovens § 18.
Nævnet fandt, at formuleringen i lokalplanens § 7.4 ikke levede op til dette krav. Udtryk som "skal som hovedregel anvendes" og muligheden for at anvende andre materialer, hvis "husets arkitektur i øvrigt begrunder det", blev anset for at være for upræcise.
Da bestemmelsen i lokalplanens § 7.4 ikke var tilstrækkeligt klar, kunne den ikke håndhæves over for borgeren. Derfor var der ikke grundlag for at meddele afslag på dispensation, og kommunens afgørelse blev ophævet.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
Akademiraadet
Sagen omhandler Lolland Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til plastikvinduer, en plastikgadedør og sorte tagsten på en ejendom i Nakskov, som er omfattet af lokalplan nr. 367-35, "To karrer ved A 2". Ejendommens ejer klagede over afgørelsen til Planklagenævnet.
Klageren anførte, at han ikke var blevet oplyst om lokalplanen ved købet af ejendommen, og at renoveringen derfor var foretaget med udgangspunkt i de omkringliggende ejendomme. Han argumenterede for, at plastikvinduerne var mere miljøbevidste og visuelt lignede trævinduer, og at man ikke kunne se forskel på 3 meters afstand. Vedrørende gadedøren var den valgt, da den lignede naboens og gav bedre lysindfald. Klageren påberåbte sig desuden lighedsgrundsætningen, idet han mente, at naboejendomme og andre ejendomme på gaden heller ikke overholdt lokalplanen, herunder med hensyn til tagmaterialer, facadeændringer, solceller og vinduer.
Planklagenævnet er frifundet for en borgers påstand om, at nævnet skulle tilpligtes at genoptage behandlingen af en sag om kommuneplantillæg nr. 2017-34 i Horsens Kommune.
Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.
Lokalplanens formål er at sikre byfornyelse i overensstemmelse med bevaringsretningslinjer og at ny bebyggelse opføres i harmoni med den eksisterende. Specifikke bestemmelser i lokalplanens § 7 fastsætter:
Lolland Kommune afslog dispensationen med den begrundelse, at de ansøgte plastikvinduer var i strid med lokalplanens § 7.3.2. Kommunen mente, at lokalplanens formålsbestemmelse (§ 1.2), som henviser til et kommuneplantillæg fra 1992 om by- og bygningsbevaring, gjorde, at trævinduer måtte anses som en del af planens principper, hvorfra der ikke kunne dispenseres. For gadedøren (plastik med tre store glaspartier) og de sorte tagsten (i strid med § 7.1.4 og § 7.1.5) vurderede kommunen, at en dispensation ville ændre områdets karakter og danne præcedens, da de afveg fra bygningens oprindelige arkitektur og områdets historiske træk. Kommunen oplyste, at klageren havde modtaget et orienteringsbrev om bygningens bevaringsstatus i 2016. Vedrørende lighedsgrundsætningen oplyste kommunen, at de ville undersøge de af klageren nævnte overtrædelser på andre ejendomme og behandlede sager efter lighedsprincippet.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en sag vedrørende Slagelse Kommunes afslag på tilladelse til at male et tag på en ...
Læs mereSagen omhandler Tårnby Kommunes afslag på dispensation fra lokalplan nr. 106, centerområde ved A 2, til opførelse af et ...
Læs mereImplementering af EU's kodeks for elektronisk kommunikation
