Klage over byggetilladelse til sommerhus på kystskrænt i Jammerbugt Kommune

Jammerbugt Kommune meddelte den 21. november 2014 et forhåndstilsagn til opførelse af et nyt sommerhus på en ejendom. Afgørelsen blev påklaget af en nabo og en grundejerforening, hvis fællesareal grænser op til ejendommen.

Klagernes centrale argumenter

Klagerne anførte, at byggeriet var i strid med Byplanvedtægt nr. 4 for Pandrup Kommune.

• Placering: Klagerne mente, at sommerhuset ville blive placeret på en "bakketop", hvilket er forbudt i byplanvedtægtens § 6.4, litra c. De henviste til tidligere kommunal praksis og afgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet, hvor lignende placeringer var blevet vurderet som bakketoppe.
• Andre bestemmelser: En klager mente desuden, at byggeriet var i strid med vedtægtens bestemmelser om højde (§ 6.5) og taghældning (§ 6.6).
• Dispensation: Det blev fremført, at der ikke var hjemmel til at dispensere fra bestemmelsen om placering, jf. Planlovens § 19, stk. 1, da den havde til formål at beskytte et bevaringsværdigt område.

Kommunens afgørelse og begrundelse

Jammerbugt Kommune vurderede, at byggeriet var umiddelbart tilladt og ikke krævede dispensation.

• Terrænforhold: Kommunen fandt ikke, at den foreslåede placering udgjorde en "klit- eller en bakketop". I stedet blev området beskrevet som en gammel kystskrænt, der adskiller kystforlandet fra det bagvedliggende morænelandskab. Kommunen henviste til en tidligere nævnsafgørelse og anførte, at en anden behandling af sagen ville stride mod lighedsprincippet.
• Projektets udformning: Kommunen fastsatte et revideret niveauplan og vilkår for byggeriet for at sikre overholdelse af byplanvedtægtens krav til højde og afstande.

Byplanvedtægtens bestemmelser

Sagen omhandler primært fortolkningen af byplanvedtægtens § 6.4, litra c:

"Ingen bygning må lægges på en klit eller en bakketop eller således, at den bærer præg af at være placeret højt i forhold til det omgivende terræn."

Derudover er vedtægtens § 6.5 om højde og § 6.6 om tagform relevante.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4. Nævnet fandt indledningsvist, at både naboen og grundejerforeningen havde en retlig interesse i sagen og derfor var klageberettigede i henhold til Planlovens § 59.

Fortolkning af byplanvedtægten

Nævnet vurderede byplanvedtægtens § 6.4, litra c, og delte bestemmelsen i to.

• Forbuddet mod at bygge på en "klit eller en bakketop" blev anset for at være en tilstrækkeligt klar og præcis regel, der er juridisk bindende.
• Den anden del af bestemmelsen, om at en bygning ikke må "bære præg af at være placeret højt i forhold til det omgivende terræn", blev derimod vurderet til at være for upræcis til at kunne håndhæves som en bindende regel efter Planlovens § 18.

Vurdering af den konkrete placering

Det afgørende retlige spørgsmål var herefter, om det ansøgte byggeri var placeret på en "klit- eller en bakketop". Efter at have sammenlignet luftfotos fra denne sag med to tidligere sager fra området, tilsluttede nævnet sig Jammerbugt Kommunes vurdering. Nævnet fandt ikke, at byggefeltet var placeret på en klit- eller bakketop, men derimod på en kystskrænt.

Byggeriet var derfor umiddelbart tilladt i henhold til byplanvedtægtens bestemmelse om placering. Nævnet fandt desuden, at projektet overholdt kravene til højde og taghældning i vedtægtens § 6.5 og § 6.6.

Afgørelse

Da kommunens afgørelse var baseret på saglige, planlægningsmæssige hensyn og i overensstemmelse med byplanvedtægten, stadfæstede Natur- og Miljøklagenævnet afgørelsen. Klagerne fik dermed ikke medhold. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til § 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet.