Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om Lokalplan nr. 1078 for en ejendom mellem Glud og Snaptun
Dato
16. juni 2015
Nævn
Planklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Planloven, retlig (før 1. februar 2017)
Højdepunkt
Afgørelse i sag om Hedensted Kommunes vedtagelse af Lokalplan nr. 1078 for ejendommen
Sagen omhandler Hedensted Kommunes vedtagelse af Lokalplan nr. 1078 for ejendommen [adresse1] mellem Glud og Snaptun samt tilhørende Kommuneplantillæg nr. 5. Klager, hvis ejendom grænser op til lokalplanområdet, har klaget over afgørelsen, primært med henvisning til manglende planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for en kystnær placering af byggeriet.
Baggrund for Lokalplanen
Lokalplan nr. 1078 er udarbejdet for at bringe de planlægningsmæssige forhold i overensstemmelse med eksisterende bebyggelse, anvendelse og aktiviteter på ejendommen, der huser en entreprenørvirksomhed. Lokalplanen udlægger området til blandet bolig- og erhvervsformål og muliggør anvendelse til entreprenør-, murer- og lignende håndværksvirksomhed. Den giver ikke mulighed for yderligere udvidelser udover den allerede opførte bebyggelse, da byggefelterne er fuldt udbyggede. Da lokalplanen ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen, er der udarbejdet et kommuneplantillæg nr. 5, som udlægger et nyt rammeområde til blandet bolig og erhverv.
Kystnærhedszonen og Begrundelse
Lokalplanens redegørelsesdel anfører, at en entreprenørvirksomhed som udgangspunkt ikke er funktionelt afhængig af en kystnær placering. Dog begrundes den nuværende placering med, at virksomheden er opstået i tilknytning til ejerens bolig i overflødiggjort landbrugsbebyggelse, og at der er foretaget væsentlige investeringer. Det anføres, at der derfor hverken er økonomisk eller logistisk baggrund eller funktionel begrundelse for at omlokalisere virksomheden, hvis kundekreds og medarbejdere har lokal forankring. Lokalplanområdet ligger ca. 300 meter fra kysten, og det vurderes, at den visuelle påvirkning af kystlandskabet er minimal, da området er skjult bag terræn og beplantning.
Historisk Sagsforløb
Kommunen har oplyst om sagens historik:
- 2004: Byggetilladelse til ombygning/etablering af erhvervsvirksomhed i overflødiggjort landbrugsbygning i overensstemmelse med Planlovens § 37, stk. 1.
- 2008: Meddelelse om, at en ansøgt udvidelse på 180 m2 falder ind under Planlovens § 36, stk. 1, nr. 13.
- 2010: Afslag på landzonetilladelse til at bygge yderligere 1.000 m2 hal, da jordbrugskommissionen skønnede udvidelsen unødvendig for landbrugsdriften.
- 2012: Miljøtilsyn konstaterede opførelse af et ca. 1.000 m2 lager uden fornødne tilladelser samt ændret arealanvendelse af ca. 2.880 m2 landbrugsjord. Ejeren blev informeret om, at retlig lovliggørelse kunne ske via lokalplanlægning, eller alternativt fysisk lovliggørelse (nedrivning).
- 2013: Første planforslag, der muliggjorde yderligere udvidelse, blev fremlagt. Naturstyrelsen gjorde indsigelse på grund af udvidelsesmulighederne og manglen på særlig planlægningsmæssig og funktionel begrundelse for placering i kystnærhedszonen. Efter drøftelser blev det aftalt, at lokalplanlægning for den eksisterende bebyggelse uden yderligere udvidelse ikke ville afføde indsigelse fra Naturstyrelsen.
Kommunens Planlægningsmæssige Overvejelser
Hedensted Kommune har anført, at de overvejede lovliggørelsen på baggrund af placeringen i landzone indenfor kystnærhedszonen og et udpeget værdifuldt landskab, samt de allerede foretagne investeringer og hensynet til at undgå samfundsmæssigt spild. Kommunen vurderede, at terrænet og beplantningen effektivt skjuler virksomheden, og at den ulovlige del af bebyggelsen bidrog til at nedbringe udendørs oplag og støjpåvirkning. Det var også væsentligt at kunne regulere arealanvendelsen og virksomhedens fremtidige omfang og ydre fremtoning gennem lokalplanlægning, især pga. beliggenheden i kystnærhedszonen og værdifuldt landskab. Kommunen prioriterer at fastholde arbejdspladser i landdistrikterne og har politisk godkendt planlægningen for at sikre den allerede foretagne investering.
Kommunen har supplerende uddybet, at den oprindelige etablering af virksomheden i overflødiggjorte driftsbygninger skete i overensstemmelse med Planlovens § 37, stk. 1, hvilket ikke krævede kommunens vurdering af kystnærhed. Lovliggørelsen af det ulovligt opførte lager kunne alternativt være sket via en landzonetilladelse, men kommunen vurderede, at virksomheden ville have været lokalplanpligtig jf. Planlovens § 13, stk. 2, hvis den ikke allerede var etableret. Lokalplanlægning blev valgt for at kunne regulere anvendelsen og andre væsentlige forhold på et detaljeringsniveau, der er velbegrundet for en virksomhed placeret i kystnærhedszonen og et særligt værdifuldt landskab. Formålet var at regulere en eksisterende anvendelse, ikke at udlægge et nyt areal til erhverv uden særlig funktionel begrundelse. Det vurderes, at lagerbygningen ikke øger de erhvervsmæssige muligheder og ikke ændrer den visuelle påvirkning af kystlandskaberne.
Natur- og Miljøklagenævnet har behandlet sagen efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål, herunder om den krævede særlige planlægningsmæssige eller funktionelle begrundelse for planlægning i kystområderne foreligger.
Kystnærhedszonens Formål
Nævnet fremhæver, at kystnærhedszonen, der omfatter kystområderne i ca. 3 km's afstand fra kysten i landzone og sommerhusområder, har til hensigt at friholde disse områder for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed. Dette stiller særlige krav til planlægningen for at sikre mindst mulig påvirkning af kystlandskabet. Ifølge Planlovens § 5 a skal landets kystområder søges friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed. Planlovens § 5 b fastslår, at der i kystnærhedszonen kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Lovbemærkningerne understreger, at en sådan begrundelse kræver, at behovet for kystnær beliggenhed godtgøres, og at alternative placeringsmuligheder belyses. Privatøkonomiske interesser, grundejerforhold eller behov for gunstig beliggenhed i forhold til herlighedsværdier kan ikke i sig selv anses for tilstrækkelige begrundelser.
Nævnets Vurdering og Afgørelse
Natur- og Miljøklagenævnet konstaterer, at den aktuelle sag er atypisk, da byggeriet allerede eksisterer. Nævnet finder, at Hedensted Kommune ikke har godtgjort lovens krav om en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering, jf. Planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1. De anførte begrundelser, såsom væsentlige investeringer og lokal forankring, er isoleret set lovlige planlægningsmæssige begrundelser for at udarbejde en lokalplan, men de udgør ikke en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for en kystnær placering. Der er tale om privatøkonomiske interesser for et område, der ligger ca. 300 m fra kysten, og som ikke understøtter en eksisterende infrastruktur i forhold til de omkringliggende arealer. Nævnet bemærker, at et ulovligt byggeri ikke kan gøres lovligt ved en lokalplan, der ligger i kystnærhedszonen, uden den fornødne særlige begrundelse. Naturstyrelsens aftale med kommunen om ikke at gøre indsigelse kan ikke føre til et andet resultat, da det er kommunens ansvar at sikre, at lovens krav er opfyldt.
På baggrund af den manglende planlægningsmæssige og/eller funktionelle begrundelse for kystnær lokalisering ophæver Natur- og Miljøklagenævnet Hedensted Kommunes afgørelse af 29. oktober 2014 om vedtagelse af Lokalplan nr. 1078 og tilhørende Kommuneplantillæg nr. 5. Kommunen må herefter som tilsynsmyndighed søge bygningen lovliggjort på anden vis – enten retligt (landzonetilladelse) eller fysisk (fjernelse). En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Planlovens § 62, stk. 1. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnets § 17. Afgørelsen er truffet af et enstemmigt nævn, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnets § 5, stk. 1.
Samtidig hermed har Natur- og Miljøklagenævnet truffet afgørelse om, at klagen over kommunens afgørelse af 4. juli 2014 om, at der ikke skulle foretages en miljøvurdering af planforslagene (NMK-41-00278), ikke længere betragtes som aktuel og derfor bortfalder.
Lignende afgørelser