Afgørelse om påbud om fjernelse af bygning på sommerhusejendom – manglende stillingtagen til lovliggørelsesforslag

Sagen omhandler Syddjurs Kommunes afgørelse af 1. september 2014 om påbud om fysisk lovliggørelse i form af fjernelse af et nyopført sommerhus/anneks på en ejendom, hvor der i forvejen var opført et sommerhus. Kommunen havde den 3. april 2014 meddelt afslag på dispensation fra Planloven § 39 til bibeholdelse af bygningen, da den blev anset for at være en selvstændig bolig. Denne afgørelse blev ikke påklaget inden for den fastsatte klagefrist på fire uger.

Samtidig med afslag på dispensation forhåndsvarslede kommunen et påbud om fysisk lovliggørelse. Klagerne fremsatte bemærkninger den 22. april 2014, hvori de tilkendegav at være indstillet på at fjerne det opstillede køkken i annekset for at undgå, at det blev betragtet som en selvstændig bolig.

Bygningens omfang og historik

Det fremgår, at en garage på 25 m² og et udhus på 15 m², opført i 1943, var nedrevet. I stedet var der opført et nyt hus på 40 m² bebygget areal og 52 m² boligareal samt et udhus på 5 m². Med udnyttelig tagetage udgjorde boligarealet i alt 79 m². Klagerne anførte, at de oprindelige bygninger på tilsvarende vis havde indeholdt bad og køkken, og at den nye bygning var en genetablering af eksisterende forhold, jf. Planloven § 56.

Syddjurs Kommune henviste i sin afgørelse om påbud til både planloven og byggelovgivningen, men tog ikke stilling til klagernes forslag om at fjerne køkkenet. Ejendommens ejere påklagede kommunens påbud til Natur- og Miljøklagenævnet den 22. september 2014.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4 og bemærkede indledningsvis, at nævnet ikke er rette klagemyndighed efter byggelovgivningen; denne kompetence ligger hos Statsforvaltningen.

Klagefrist for dispensation

Nævnet afviste at realitetsbehandle den del af klagen, der vedrørte kommunens afslag på dispensation af 3. april 2014. Dette skyldtes, at klagefristen på fire uger, fastsat i Planloven § 60, stk. 1, var overskredet. Nævnet kunne derfor alene tage stilling til, om kommunen havde hjemmel i planloven til at træffe afgørelsen af 1. september 2014 om påbud om lovliggørelse i form af fjernelse af bygningen.

Kommunens forpligtelse til lovliggørelse

Efter Planloven § 51, stk. 1 påser kommunen overholdelsen af planloven, herunder Planloven § 39, og skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning, jf. Planloven § 51, stk. 5. En fysisk lovliggørelse af forholdene på ejendommen kunne ske ved, at klagerne foretog ændringer i den opførte bygning, så den ikke længere udgjorde en selvstændig bolig, eksempelvis ved at fjerne køkkenet.

Manglende stillingtagen til lovliggørelsesforslag

Nævnet konstaterede, at Syddjurs Kommune i sin afgørelse om påbud om fjernelse af hele bygningen ikke havde kommenteret klagernes tilkendegivelse om at ville fjerne det opstillede køkken. Kommunen havde således ikke taget stilling til, om en sådan fjernelse ville opfylde kravet om fysisk lovliggørelse.

På denne baggrund ophævede Natur- og Miljøklagenævnet Syddjurs Kommunes påbud af 1. september 2014 om fjernelse af bygningen og hjemviste sagen til kommunens fornyede behandling og stillingtagen til klagernes forslag om lovliggørelse ved fjernelse af køkkenet.