Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om lovliggørende dispensation til hævet opholdsareal i Ishøj Kommune

Sagen omhandler en klage over Ishøj Kommunes afgørelse af 29. august 2014, hvor kommunen meddelte en lovliggørende dispensation til et hævet opholdsareal på en ejendom i Ishøj.

Baggrund for Sagen

I august 2012 ansøgte ejeren om tilladelse til at etablere et hævet opholdsareal på en eksisterende overdækket terrasse, der skulle omdannes til en uopvarmet udestue. En del af taget skulle anvendes som opholdsareal, omkranset af et rækværk, mens resten af taget skulle bruges til solceller. Ishøj Kommune meddelte i december 2012, at etableringen var umiddelbart tilladt, da det hævede opholdsareal ikke ændrede bygningens etageantal.

Tidligere Afgørelse og Hjemvisning

Denne afgørelse blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet. I en afgørelse af 23. september 2013 (NMK-33-01757) fandt nævnet, at det ikke med sikkerhed kunne afvises, at bebyggelsen med det hævede opholdsareal ville fremstå som en toetagers bygning. Dette ville være i strid med Byplanvedtægt nr. 18, § 4, stk. 2, som kun tillader bygninger med én etage og udnyttet tagetage. Sagen blev derfor hjemvist til Ishøj Kommune for at vurdere, om kommunen ønskede at meddele dispensation til byggeriet.

Kommunens Dispensation og Klage

Ishøj Kommune meddelte den 29. august 2014 en lovliggørende dispensation fra byplanvedtægtens § 4, stk. 2, til det nu etablerede hævede opholdsareal. Kommunen begrundede afgørelsen med, at opholdsarealet i sin udformning og udstrækning ikke fremstår som en toetagers bygning, selvom det teknisk behandles som sådan. Kommunen vurderede desuden, at dispensationen ikke ville ændre karakteren af boligområdet, og at indbliksgenerne ikke ville øges. Omboende klagede den 25. september 2014 over denne afgørelse.

Klagerens Anbringender

Klager gjorde gældende, at dispensationen var i strid med lighedsprincippet, idet tidligere ejere af ejendommen og en anden ejendom i området ([adresse2]) angiveligt var blevet nægtet lignende tilladelser. Desuden anførte klager, at det hævede opholdsareal ville medføre øgede indbliksgener og i øvrigt fremstod som et byggeri i to etager for de omkringboende.

Natur- og Miljøklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Ishøj Kommunes afgørelse af 29. august 2014 om lovliggørende dispensation til et hævet opholdsareal.

Nævnets Kompetence

Nævnet vurderede sagen efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at behandle retlige spørgsmål vedrørende kommunale afgørelser efter planloven. Dette omfatter spørgsmål om afgørelsens hjemmel og overensstemmelse med forvaltningsretlige grundsætninger, herunder lighedsgrundsætningen og krav om saglighed. Nævnet har derimod ikke kompetence til at vurdere afgørelsens rimelighed eller hensigtsmæssighed. Klagepunktet om øgede indbliksgener blev afvist, da spørgsmål vedrørende byggelovgivningen henhører under Statsforvaltningen.