Natur- og Miljøklagenævnets afvisning af klage over Frederikssund Kommunes afgørelse vedrørende lovliggørelse af dyrehandel

Sagen omhandler en klage indgivet af ejeren af en dyrehandel over Frederikssund Kommunes afgørelse af 18. juni 2014. Kommunen havde besluttet ikke at håndhæve lokalplanens bestemmelser vedrørende en anden dyrehandel beliggende på [adresse1] C, 3600 Frederikssund, som klager mente var ulovligt etableret.

Klageren, hvis egen dyrehandel ligger ca. 1,2 km i luftlinje og 1,8 km ad vejene fra den anmeldte dyrehandel, anførte, at den anmeldte dyrehandel var etableret i strid med Lokalplan nr. 91. Ifølge klageren var området udlagt til pladskrævende varer, og den anmeldte dyrehandel forhandlede ikke sådanne varegrupper. Klageren havde selv tidligere fået afslag på at benytte lokalerne til dyrehandel, da de kun måtte bruges til pladskrævende varer.

Frederikssund Kommune begrundede sin afgørelse med, at lokalplanen var fra før 2005, hvor lovgivningen om fortolkning af pladskrævende varegrupper blev indskrænket. Kommunen mente, at den tidligere Frederikssund Kommune kunne have vurderet, at den anmeldte dyrehandel forhandlede varer, der kunne falde ind under en bred fortolkning af begrebet "pladskrævende varer".

Ejeren af den anmeldte dyrehandel, repræsenteret af en advokat, bestred klagerens klageberettigelse. Det blev anført, at klagen udelukkende var begrundet i konkurrencemæssige forhold, og at klagerens butik ikke lå i samme lokalplanområde eller nærområde. Desuden blev det fremhævet, at det at anmelde et forhold til kommunen ikke automatisk medfører klageberettigelse i forhold til den efterfølgende afgørelse. Det blev også gjort gældende, at den konkrete anvendelse var lovlig.

Natur- og Miljøklagenævnet afviste klagen fra realitetsbehandling, da klageren ikke blev anset for klageberettiget i sagen. Afgørelsen blev truffet efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 1.

Vurdering af klageberettigelse

Nævnet bemærkede, at klageberettigelse efter Planloven § 59, stk. 1 kræver en retlig interesse i sagens udfald. Det blev understreget, at det at have anmeldt et forhold som ulovligt ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at opnå klageberettigelse i forhold til den afgørelse, kommunen træffer som følge af anmeldelsen.

Nævnet skelnede mellem den vide personkreds, der anses for klageberettiget ved tilvejebringelse af planer (hvor tilknytning som grundejer, beboer, arbejdstager eller erhvervsdrivende i lokalplanområdet normalt er tilstrækkeligt), og den mere traditionelle forståelse af "retlig interesse" i sager om konkret vurdering af en butiks lovlighed i henhold til en lokalplan. I sidstnævnte type sager anlægges en strengere praksis.

Konkurrencemæssige og ideelle interesser

Natur- og Miljøklagenævnet fastslog, at konkurrencemæssige forhold ikke er en interesse, der er beskyttet af planloven. Klageren kunne derfor ikke i sin egenskab af konkurrerende virksomhed anses for klageberettiget. Ligeledes blev en ideel interesse i overholdelse af lokalplaner ikke anset for tilstrækkelig til at give klageberettigelse.

Trafikale forhold og lokalområdets tilknytning

Nævnet anerkendte, at trafikale forhold i lokalområdet potentielt kunne begrunde en individuel og væsentlig interesse. Dog fandt nævnet, at klagerens butiks beliggenhed – ca. 1.200 m i luftlinje og 1,8 km ad vejene fra den anmeldte dyrehandel, og adskilt af en stor vej samt beliggende i et område uden naturlig bebyggelsesmæssig eller planlægningsmæssig sammenhæng med dyrehandelens område – ikke medførte en sådan væsentlig og individuel interesse i sagens udfald, at klageren var klageberettiget efter Planloven § 59.

På baggrund af ovenstående afviste Natur- og Miljøklagenævnet klagen fra realitetsbehandling.