Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler Ikast-Brande Kommunes afgørelse af 4. december 2013 om udstykning af ejendommen matr.nr. [...1], beliggende [adresse1] i Isenvad, til to boliggrunde. Ejendommen, der er på 1.700 m², tilhører kommunen og har tidligere været anvendt som legeplads og grønt område. En grundejer i området påklagede afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet den 16. december 2013.
Klageren gjorde gældende, at området var udlagt som grønt område og legeplads, finansieret af grundejerne. Klageren mente, at kommunen ikke kunne nedlægge dette grønne område eller pålægge grundejerforeningen vedligeholdelsespligten, hvilket blev betragtet som en opsigelse af låneaftalen for legepladsen. Derudover anførte klageren, at kommunen burde have foretaget en høring af de involverede grundejere, der havde en aftale med kommunen om pasning af området, og ikke blot en forespørgsel til borgerforeningen. Klageren henviste desuden til Byggeloven § 7 og bygningsreglementet vedrørende fællesarealer og anvendelse af ubebyggede arealer. Endelig fandt klageren det forkert, at aftalen om det grønne område ikke blev fremlagt for Ikast-Brande byråd.
Ejendommen er omfattet af Lokalplan nr. 32 for Isenvad, vedtaget i 1987, og ligger i landzone. Lokalplanen fastlægger anvendelsen i område F til åben-lav bebyggelse (parcelhuse). Lokalplanens § 4.1 fastsætter, at der ikke kan udstykkes grunde på mindre end 700 m². Kommunen havde i 2010 besluttet at udfase eller overdrage legepladsen og havde spurgt borgerforeningen, om de ville overtage den, hvilket de afviste. Som følge heraf besluttede kommunen i 2012 at udstykke legepladsen i to boliggrunde. Kommunen meddelte klageren sin fastholdelse af beslutningen den 4. december 2013, med henvisning til Planloven § 19, stk. 1. Kommunen anførte over for Natur- og Miljøklagenævnet, at ejendommen aldrig havde haft selvstændig status som grønt område og derfor kunne udstykkes uden videre i forhold til planlovens regler. Kommunen bestred desuden klagerens klageberettigelse, da klageren bor mere end 400 meter fra bygrænsen.
Klageren supplerede med, at Lokalplan nr. 32 blev vedtaget efter, at arealerne var udstykket, og fandt det kritisabelt, at kommunen nedlagde legepladser på denne måde. Klageren fastholdt sin klageberettigelse med henvisning til ejerskab af [adresse2], der ligger ca. 450 meter fra det grønne areal og er udlejet til en familie med børn.
Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse i sagen efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4.
Nævnet fandt, at klageren, som ejer af [adresse2] beliggende ca. 450 meter fra det grønne areal, havde en retlig interesse i sagens udfald og dermed var klageberettiget efter Planloven § 59, stk. 1.
Nævnet vurderede, at det var et retligt spørgsmål, om udstykningen var i strid med planloven. Ifølge Planloven § 18 er lokalplanbestemmelser bindende. Da ejendommen ligger i et område (område F), der er udlagt til åben-lav bebyggelse, og lokalplanens § 4.1 tillader udstykning af grunde på mindst 700 m², fandt nævnet, at udstykningen var umiddelbart tilladt efter lokalplanen. Spørgsmålet om en eventuel civilretlig aftale om områdets status som grønt område lå uden for nævnets kompetence.
Nævnet fandt, at kommunen ikke havde tilsidesat planlovens regler om naboorientering eller partshøringsreglerne i Forvaltningslovens § 19, stk. 1, da der som hovedregel ikke skal partshøres om forhold, der er umiddelbart tilladt efter en lokalplan, idet der allerede har fundet en høring sted i forbindelse med lokalplanens vedtagelse.
Nævnet bemærkede, at selvom udstykningen var i overensstemmelse med lokalplanen, krævede den en landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1. Dette skyldes, at Lokalplan nr. 32 blev vedtaget i 1987, altså før planlovens ikrafttræden den 1. januar 1992. Lokalplaner vedtaget før denne dato opfylder ikke kravene til den såkaldte bonusvirkning, jf. Planloven § 36, stk. 1, nr. 5, som fritager for landzonetilladelse. Kommunens afgørelse af 4. december 2013 kunne derfor ikke træde i stedet for en landzonetilladelse.
Natur- og Miljøklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Ikast-Brande Kommunes afgørelse af 4. december 2013 om udstykning af [adresse1] i to boliggrunde efter Planloven § 18. Nævnet bemærkede dog, at kommunens afgørelse ikke indeholdt en landzonetilladelse til udstykningen efter Planloven § 35, stk. 1. Kommunen skal derfor foretage en særskilt vurdering af, om der skal meddeles landzonetilladelse, og denne afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 1 og Planloven § 59.
Holstebro Kommune får mulighed for at etablere landets første energipark i Idomlund med fokus på Power-to-X og grønne erhvervsmuligheder.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Holstebro Kommunes afgørelse vedrørende anvendelsen af fællesarealer i et sommerhusområde. Klagen omhandlede primært, hvorvidt grundejere uretmæssigt havde inddraget fællesarealer til private græsplæner, og om kommunen havde forsømt sin tilsynspligt.
Energiparkerne giver kommunen mulighed for at planlægge for vedvarende energi ved Eggebæk Plantage og Bølåvej.
Regeringen har sendt et nyt lovforslag i høring, der skal styrke væksten i landdistrikterne ved at fjerne unødvendige regler og give bedre muligheder for boliger, turisme og klimatilpasning.
Planklagenævnet behandlede en klage fra en grundejerforening over Hørsholm Kommunes endelige vedtagelse af kommuneplanti...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en sag vedrørende Rudersdal Kommunes afslag på en ansøgning om matrikulære ændring...
Læs mere