Natur- og Miljøklagenævnets afvisning af klage vedrørende Københavns Kommunes svar om anvendelse af ejendom til familieboliger

Natur- og Miljøklagenævnet modtog en klage fra Folketingets Ombudsmand vedrørende Københavns Kommunes håndtering af henvendelser om anvendelse af en ejendom til familieboliger. Klagen kom fra en rådgiver for potentielle købere af ejendommen.

Ejendommens status og kommuneplan

Ejendommen var ikke omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt. I kommuneplanen var ejendommen udlagt til offentlige formål, herunder institutioner, skoler, sportsanlæg, hospitaler, kulturelle formål, ungdoms-, kollegie- og ældreboliger samt administration. Københavns Kommune havde udbudt ejendommen til salg.

Kommunens besvarelser og klagers henvendelser

Efter et møde med kommunen anmodede klager om bekræftelse på, at det eksisterende plangrundlag ikke forhindrede indretning af familieboliger på ejendommen.

• Første besvarelse (1. juli 2013): Kommunen henviste til kommuneplanens rammer og oplyste, at den ville nedlægge et forbud efter Planlovens § 12, stk. 3, hvis klager fastholdt en ansøgning om anvendelse til familieboliger.
• Anden besvarelse (9. oktober 2013): Efter klagers anmodning om revurdering udsendte kommunen et "varsel" om, at den ville nedlægge forbud efter Planlovens § 14, hvis ejeren fastholdt ansøgningen. Kommunen ville ikke foretage sig yderligere, før ejeren tilkendegav sit ønske.

Klagers og kommunens argumenter

Klager anførte over for Folketingets Ombudsmand, at kommuneplanen ikke burde hindre indretning til familieboliger, især da der var tale om et offentligt udbud og et boligproblem for 12 familier. Klager kritiserede også, at kommunen ikke havde oplyst om klageadgang, og at "varslet" reelt fungerede som et afslag. Kommunen erkendte over for Ombudsmanden, at den fejlagtigt havde henvist til Planlovens § 12, stk. 3 i den første besvarelse, da denne bestemmelse ikke finder anvendelse, når et område er udlagt til offentlige formål. Kommunen præciserede, at Planlovens § 14 var den korrekte hjemmel for et eventuelt forbud.

Natur- og Miljøklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen, da kommunens besvarelser ikke udgjorde en afgørelse efter planloven.

Nævnets kompetence og planlovens bestemmelser

Nævnet kan kun behandle klager over retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4. Kommuneplanens bestemmelser er ikke umiddelbart bindende for borgere, men danner grundlag for lokalplanlægning, som ikke må stride mod kommuneplanen, jf. . Kommunen har dog mulighed for at modsætte sig forhold i strid med kommuneplanen, jf. .