Ophævelse af vilkår om genplantning af egetræ efter tilladelse til fældning af dødt træ

Vurdering af byplanvedtægtens bestemmelse

Nævnet fandt, at Byplanvedtægtens § 2A, stk. 5, som angiver, at haverne skal bevares som beplantede områder, og at fældning af løvfældende træer kræver tilladelse, ikke opfyldte kravet om klarhed og præcision. Bestemmelsen indeholdt ikke en præcis angivelse af, hvilke træer eller grupper af træer der skulle bevares, og der var heller ingen henvisning til et kortbilag med markering af bestemte træer. På denne baggrund konkluderede nævnet, at der ikke var hjemmel i planloven til at kræve plantning af et nyt egetræ.

Døde træer og vilkår om genplantning

Natur- og Miljøklagenævnet bemærkede desuden, at selv hvis der havde været en bindende bestemmelse i byplanvedtægten om bevaring af bestemte træer, ville en sådan bestemmelse ikke længere være relevant, når der er tale om et dødt træ. En kommune kan ikke efter planloven modsætte sig fældning af et dødt træ, og der kan derfor heller ikke stilles vilkår om plantning af et nyt træ. Nævnet præciserede, at hvis der derimod var tale om et levende bevaringsværdigt træ, ville en kommune i visse tilfælde kunne give dispensation til fældning med fastsættelse af relevante vilkår, herunder om genplantning, forudsat at vilkårene ikke var urimeligt bebyrdende.

Afgørelse

Da Egedal Kommune ikke efter planloven kunne have modsat sig fældning af det gamle egetræ og som følge heraf ikke kunne stille vilkår om plantning af et nyt træ, ophævede Natur- og Miljøklagenævnet vilkåret om, at der senest i maj 2014 skulle plantes et egetræ med et stammeomfang på mindst 16 cm. Nævnet understregede, at afgørelsen udelukkende vedrørte det påklagede vilkår om genplantning og ikke selve tilladelsen til fældning af træet eller kommunens tilsynsafgørelse i forhold til Fredningen vedrørende Slagslunde Eg fra 1945.

Den 14. juli 2020 ophævede PKN Gentofte Kommunes afgørelse af 19. september 2017 (2. etape) som ufornøden. PKN vurderede, at fjernelse og genplantning af beplantning var umiddelbart tilladt efter lokalplanens § 10, stk. 2, og derfor ikke krævede dispensation. PKN henviste til, at en lokalplan kan indeholde bestemmelser om bevaring af eksisterende beplantning jf. Planloven § 15, stk. 2, nr. 10, men at det er en betingelse i forhold til Planloven § 18, at beplantningen er konkretiseret i lokalplanen, f.eks. via et kortbilag. Da lokalplanens § 10, stk. 2, ikke præcist angav, hvilke træer/planter der skulle bevares, fandt nævnet, at fjernelsen og genplantningen var umiddelbart tilladt.

PKN valgte desuden af egen drift at genoptage sin afgørelse af 12. november 2018, da den var truffet på et faktuelt forkert grundlag. PKN konstaterede, at lokalplanen ikke udpegede de konkrete træer og beplantninger som bevaringsværdige, hvilket medførte en væsentlig retlig mangel i form af en hjemmelsmangel. Konsekvensen var, at det ansøgte ikke krævede dispensation.

Anmodning om genoptagelse

Klageren anmodede den 29. oktober 2020 om genoptagelse af PKN's afgørelse af 14. juli 2020. Klageren mente, at afgørelsen var forkert, idet lokalplanens § 10, stk. 2, ifølge klageren omfatter alle beplantningsbælter, plantninger og træer inden for lokalplanens område, uanset etableringstidspunkt. Klageren anførte, at bestemmelsen ikke er begrænset til specifikt markerede træer/planter, og at det derfor er i strid med lokalplanen at ændre eller fjerne enhver beplantning. Klageren anmodede desuden om tilbagebetaling af klagegebyret fra en tidligere sag (18/05879).