Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om lokalplan for fritidshuse ved [vejen], Rømø

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en sag vedrørende Tønder Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 054-710 "Område til fritidshuse ved [vejen]" på Rømø. Klagerne, primært omboende, anfægtede lokalplanen på flere punkter, herunder dens indhold og den administrative proces.

Klager 1's anbringender

Klager 1, en omboende, gjorde gældende, at den daværende Skærbæk Kommune i 2006 undlod at indlemme visse ejendomme i lokalplan nr. 236 på grund af indsigelser, herunder om matrikulære grænser. Klageren fremhævede, at områdets naturmæssige tilstand, herunder strandengene, ikke havde ændret sig væsentligt over 50 år, og at en eksisterende sti langs et dige havde rekreativ og praktisk anvendelse.

Klager 1 fremsatte følgende specifikke indvendinger:

• Vejudlæg i beskyttet natur – strandenge: Kommunen ønskede at anlægge en vej i strandengene, hvilket ifølge klageren ville ligge i beskyttet natur og mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Dette ansås for at være i strid med Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2 og Naturbeskyttelsesloven § 15. Klageren henviste til historiske kort, der viste, at vejarealet lå i strandengene, og at en anlæggelse ville kræve betydelig terrænændring med stabilgrus, hvilket ikke var oplyst.
• Bebyggelse og vejudlæg i Natura 2000-område: Dele af vejudlægget og byggefelterne lå i et Natura 2000-område (EF-fuglebeskyttelsesområde, EF-habitatområde, Ramsar-område), og klageren mente, at dette ville ødelægge de internationale naturbeskyttelsesområder.
• Vejudlæg gennem beskyttet vandløb: Anlæggelse af vejen og terrænreguleringer ville ifølge klageren ødelægge et beskyttet vandløb, hvilket også var i strid med Naturbeskyttelsesloven § 3.
• Jorddige: Et jorddige i lokalplanområdet, selvom det ikke var fredet, burde ikke ændres i tilstand, med henvisning til vejledninger fra Kulturarvstyrelsen og Miljø- og Energiministeriet samt Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende § 1, stk. 1 og Museumslovens § 29a, stk. 1.
• Visualisering af området: Klageren kritiserede, at der ikke var udarbejdet en visualisering af det planlagte vejforløb i strandengene, og at de eksisterende fotos ikke gav et retvisende indtryk af bygningernes påvirkning.

Klager 2's anbringender

Klager 2, en anden grundejer, klagede over kommunens sagsbehandling og muligheden for opførelse af fritidsboliger i et særpræget område. Klageren anførte, at der var store højdeforskelle, og at den planlagte vejforlægning til strandengen ville kræve terrænhævning, hvis omfang ikke var oplyst. Klageren satte spørgsmålstegn ved de matrikulære forhold, zonegrænser og strandbeskyttelseslinjens placering, og mente, at en egentlig natur- og miljøundersøgelse var nødvendig. Klageren henviste også til, at udstykninger og sammenlægninger i området var sket i strid med byplanvedtægt nr. 18.

Kommunens oplysninger og bemærkninger

Lokalplan nr. 054-710 havde til formål at fastlægge anvendelsen til fritidshuse, sikre en harmonisk overgang til havet og tillade helårsbeboelse. Området var tidligere reguleret af byplanvedtægt nr. 18, som tillod feriebyenheder og turistfaciliteter med store grundstørrelser (min. 5000 m2). Den nye lokalplan skulle modernisere bestemmelserne og tillade mindre grundstørrelser (min. 1600 m2) og fritliggende fritidshuse (maks. 150 m2 bruttoetageareal). Lokalplanområdet lå i byzone og grænsede op til et Natura 2000-område.

Kommunen oplyste, at vejadgangen til lokalplanområdet skete via en privat fællesvej, der var udmatrikuleret og tidligere godkendt, og som lå i et Natura 2000-område. Kommunen havde screenet området og vurderet, at lokalplanen ikke ville have en væsentlig påvirkning på Natura 2000-området. Kommunen havde også vurderet, at lokalplanen ikke krævede en miljøvurdering efter miljøvurderingsloven, da området var begrænset og påvirkningen ikke væsentlig.

Kommunen afviste klager 1's påstande om forkert information vedrørende Naturstyrelsens dispensationer og fastholdt, at vejudlægget havde været planlagt længe. Kommunen bemærkede over for klager 2, at lokalplanen primært var for et enkelt hus, der ikke kunne byggesagsbehandles under den gamle byplanvedtægt, og at området var reserveret til planlægning i byzone.

Supplerende oplysninger

Grundejerne af en af de berørte matrikler (matr.nr. [...2]) fremsatte bemærkninger, der redegjorde for sagens forhistorie, herunder uoverensstemmelser mellem trampestien og vejmatrikel nr. [...1]. De anførte, at deres ejendomme var blevet frataget fordele, som andre lodsejere havde opnået med lokalplan nr. 236. De mente, at området var fritaget for diverse beskyttelsestiltag, da det havde været lokalplanlagt siden før 1984, og at der var tilvækst af invasive arter, hvilket betød, at området ikke udgjorde uberørt natur. Klager 1 fremsendte yderligere fotos efter en storm, der viste, at den planlagte vej ville blive oversvømmet, og at den derfor skulle hæves betydeligt mere end antaget.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven. Nævnet kan ikke tage stilling til, om planens indhold og afgrænsning er rimelig eller hensigtsmæssig.

Matrikulære forhold

Nævnet fastslog, at spørgsmål vedrørende de matrikulære forhold faldt uden for nævnets kompetence, da disse ikke er retlige spørgsmål i relation til lokalplanens vedtagelse.

Visualisering

Vedrørende visualisering vurderede nævnet, at kommunens redegørelse var tilstrækkelig i henhold til Planlovens § 16, stk. 4. Nævnet bemærkede, at lokalplanområdet lå i byzone, og at de planlagte fritidshuse ville blive placeret i forlængelse af eksisterende bebyggelse uden væsentlig afvigelse i højde og volumen. Kravet om redegørelse for visuel påvirkning af kysten er ikke et egentligt krav om visuel gengivelse, men at det dokumenteres, at bebyggelsen ikke har visuel påvirkning af kystlandskabet. Kommunens vurdering om, at lokalplanen ikke ville påvirke kystlandskabet negativt, blev ikke tilsidesat.

Lokalplanprocessen

Nævnet fandt, at Tønder Kommune havde overholdt kravene i Planlovens § 24 og Planlovens § 26, stk. 1 vedrørende offentliggørelse og behandling af indsigelser. Der er ingen pligt for kommunen til at imødekomme indsigelser, og kommunen havde behandlet de indkomne indsigelser. Derfor kunne der ikke gives medhold i denne del af klagen.

Habitatbekendtgørelsen

Nævnet bemærkede, at selve lokalplanområdet lå uden for Natura 2000-området, og at vejen, der betjente lokalplanområdet, lå uden for lokalplanområdet. Kommunen havde foretaget en screening i henhold til Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 6, stk. 1 og Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 6, stk. 2, og vurderet, at lokalplanen ikke ville have en væsentlig påvirkning på Natura 2000-området. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering. Reglerne i Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 11, stk. 1, Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 11, stk. 2 og Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 11, stk. 3 blev også vurderet.

Miljøvurdering

Klagen vedrørende manglende miljøvurdering efter miljøvurderingsloven blev afvist fra realitetsbehandling, da klagefristen på 4 uger var overskredet.

Øvrige klagepunkter

Nævnet bemærkede, at kommunen med vedtagelsen af lokalplanen ikke havde meddelt dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3 eller Museumslovens § 29a, stk. 1 (vedrørende jorddiger, jf. også Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende § 1, stk. 1). Dispensationer kræver særskilte afgørelser, som kan påklages. Spørgsmål om aktindsigt blev henvist til kommunen, da nævnet ikke havde tilstrækkelige oplysninger til at tage stilling.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse var, at der ikke kunne gives medhold i klagerne over Tønder Kommunes afgørelse om endelig vedtagelse af lokalplan nr. 054-710.