Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om dispensation til solcelleanlæg på [adresse1], Fredericia

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Fredericia Kommunes afgørelse om dispensation fra en lokalplan. Klagen vedrørte opsætning af et solcelleanlæg på en ejendom beliggende på [adresse1]. Nævnet skulle tage stilling til, om kommunen havde hjemmel til at give dispensationen.

Klagepunkter

• Klager anførte, at blanke tagflader ikke er tilladt ifølge lokalplanen.
• Solcelleanlægget ville skæmme naturområdet ved [adresse2].

Lokalplanens bestemmelser

• Lokalplan nr. 115 for Sommerhus- og fritidsområde ved [adresse2] har til formål at bevare karakteren af den eksisterende sommerhusbebyggelse og tage hensyn til områdets naturmæssige beliggenhed.
• Lokalplanens § 7, stk. 3, bestemmer, at blanke og reflekterende tagmaterialer ikke må anvendes.

Kommunens dispensation

• Fredericia Kommune meddelte dispensation fra lokalplanen efter Planlovens § 20, stk. 1.
• Kommunen vurderede, at solcelleanlægget ikke ville give anledning til refleksionsgener og ikke ville ødelægge områdets karakter.

Natur- og Miljøklagenævnet fandt, at Fredericia Kommune havde hjemmel til at give dispensation fra lokalplanens bestemmelser om tagmaterialer.

Nævnets begrundelse

• Efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4 kan Natur- og Miljøklagenævnet tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven.
• Ifølge Planlovens § 19, stk. 1 kan en kommune dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper.
• Nævnet vurderede, at dispensationen fra lokalplanens § 7, stk. 3, ikke var i strid med planens principper, da formålet med lokalplanen er at fastholde retningslinjer for den fremtidige bebyggelse under hensynstagen til områdets naturmæssige beliggenhed.

Afgørelse

• Natur- og Miljøklagenævnet gav ikke klager medhold, og Fredericia Kommunes afgørelse af 20. december 2012 blev stadfæstet.