Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Odsherred Kommune meddelte den 26. maj 2016 landzonetilladelse til opstilling af en 42 meter høj antennemast til mobiltelefoni med tilhørende teknikskabe på en landbrugsejendom på [adresse1], Grevinge. Masten ønskedes placeret 20 meter nord for den vestlige staldbygning på ejendommen, med en afstand på 160 meter til naboens stuehus. En nabo klagede over afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet den 21. juni 2016, og sagen blev pr. 1. februar 2017 overført til Planklagenævnet i henhold til Lov om Planklagenævnet § 14, stk. 2.
Ejendommen er en landbrugsejendom på ca. 11,5 ha, beliggende i et område udpeget som landskabsområde og kulturarvsareal i Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025. Området er desuden beliggende i kystnærhedszone B. Kommuneplanens retningslinjer for antennemaster i det åbne land (pkt. 8.3.11) angiver, at master bør placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse eller beplantning og kun undtagelsesvis i beskyttelsesområder, udpegede kulturmiljøer og større uforstyrrede landskaber. For kulturarvsarealer (pkt. 4.5.1) gælder, at der ikke må ske placering af tekniske anlæg, medmindre det kan gennemføres uden at forringe oplevelsen af området, eller hvis nødvendig byudvikling ikke med rimelighed kan placeres på andre arealer. I kystnærhedszone B (pkt. 9.4.3) kan der som hovedregel ikke placeres større tekniske anlæg.
Kommunen begrundede sin afgørelse med, at masten placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse (max. 20 m fra driftsbygning), og at de naturmæssige, kulturhistoriske og landskabelige interesser ikke tilsidesættes. Kommunen vurderede, at gittermastens gennemsigtighed og udtryksmæssige ærlighed ville begrænse påvirkningen af det udpegede kulturarvsareal. Desuden blev det anført, at masten ville betjene både et nærliggende sommerhusområde og trafikanter på Rute 21, og at den ikke ville fremstå som et selvstændigt element i landskabet.
Klageren gjorde gældende, at afgørelsen stred mod kommuneplanens retningslinjer for kulturarvsarealer (pkt. 4.5.1) og antennemaster i det åbne land (pkt. 8.3.11). Klageren henviste til tidligere praksis (NoMO 74/2012), der stiller store krav til kommunens undersøgelse af alternative placeringsmuligheder og dokumentation for mastens nødvendighed. Endvidere anførte klageren, at afgørelsen led af en høringsmangel, da klageren ikke fik fuld aktindsigt i sagens dokumenter inden kommunens afgørelse.
Kommunen fastholdt, at anlægget ikke var i strid med kommuneplanens udpegninger på grund af dets begrænsede omfang og gittermastens diffuse visuelle struktur. Kommunen vurderede, at afstanden til klagers stuehus ikke var unødigt indgribende, og at det ud fra en helhedsvurdering ikke var nødvendigt at afsøge alternative placeringer eller kræve yderligere redegørelse fra ansøger. Kommunen henviste til et proportionalitetshensyn, der tilsagde, at det ikke var påkrævet at afsøge alternative placeringer set i forhold til anlæggets karakter og de tekniske forudsætninger for at opnå den tilsigtede dækningsgrad.
Planklagenævnet har kompetence til at behandle klager over kommunale landzonetilladelser i henhold til Planloven § 35, stk. 1, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet bemærkede, at hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt, under hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige interesser. Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for spredt og uplanlagt bebyggelse, medmindre det er nødvendigt for driften af primære erhverv. Praksis lægger stor vægt på lovens almene formål, og der stilles store krav til kommunen vedrørende undersøgelse af alternative placeringsmuligheder for antennemaster i det åbne land, især i værdifulde landskabsområder.
Planklagenævnet fandt, at Odsherred Kommune ikke i tilstrækkelig grad havde godtgjort, hvorfor den ansøgte placering var forenelig med landzonebestemmelsernes hensyn, fremfor en placering i et område uden særlige beskyttelsesinteresser. Nævnet lagde vægt på, at kommunen ikke havde foretaget en vurdering af alternative placeringsmuligheder. Desuden blev det fremhævet, at kommunens begrundelser for tilladelsen var meget generelt formulerede, og at afgørelsen samt kommunens efterfølgende bemærkninger indeholdt yderst sparsomme oplysninger om de tekniske forudsætninger for masteplaceringen, herunder dækningsforhold.
Planklagenævnet ophæver Odsherred Kommunes afgørelse af 26. maj 2016 om landzonetilladelse til opstilling af antennemasten og hjemviser sagen til fornyet behandling. Da afgørelsen blev ophævet og hjemvist, fandt nævnet ikke anledning til at tage stilling til klagerens anbringende om en høringsmangel. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.


Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Helsingør Kommunes landzonetilladelse til opstilling af en antennemast for mobiltelefoni. Klagen kom fra en nabo, der anførte, at kommunens afgørelse var i strid med retningslinjerne for placering af antennemaster, og at mulighederne for at anvende eksisterende konstruktioner ikke var tilstrækkeligt undersøgt.
Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har udarbejdet en ny vejledning om planlægning for lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land.

Kolding Kommune meddelte den 31. januar 2013 tilladelse til opførelse af en 33 meter høj rørmast til mobilantenner og to...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Randers Kommunes landzonetilladelse til opstilling af en 42 meter hø...
Læs mere