Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til antennemast i Odsherred Kommune

Odsherred Kommune meddelte den 26. maj 2016 landzonetilladelse til opstilling af en 42 meter høj antennemast til mobiltelefoni med tilhørende teknikskabe på en landbrugsejendom på [adresse1], Grevinge. Masten ønskedes placeret 20 meter nord for den vestlige staldbygning på ejendommen, med en afstand på 160 meter til naboens stuehus. En nabo klagede over afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet den 21. juni 2016, og sagen blev pr. 1. februar 2017 overført til Planklagenævnet i henhold til Lov om Planklagenævnet § 14, stk. 2.

Ejendommen og Områdets Karakteristik

Ejendommen er en landbrugsejendom på ca. 11,5 ha, beliggende i et område udpeget som landskabsområde og kulturarvsareal i Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025. Området er desuden beliggende i kystnærhedszone B. Kommuneplanens retningslinjer for antennemaster i det åbne land (pkt. 8.3.11) angiver, at master bør placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse eller beplantning og kun undtagelsesvis i beskyttelsesområder, udpegede kulturmiljøer og større uforstyrrede landskaber. For kulturarvsarealer (pkt. 4.5.1) gælder, at der ikke må ske placering af tekniske anlæg, medmindre det kan gennemføres uden at forringe oplevelsen af området, eller hvis nødvendig byudvikling ikke med rimelighed kan placeres på andre arealer. I kystnærhedszone B (pkt. 9.4.3) kan der som hovedregel ikke placeres større tekniske anlæg.

Kommunens Begrundelse for Tilladelsen

Kommunen begrundede sin afgørelse med, at masten placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse (max. 20 m fra driftsbygning), og at de naturmæssige, kulturhistoriske og landskabelige interesser ikke tilsidesættes. Kommunen vurderede, at gittermastens gennemsigtighed og udtryksmæssige ærlighed ville begrænse påvirkningen af det udpegede kulturarvsareal. Desuden blev det anført, at masten ville betjene både et nærliggende sommerhusområde og trafikanter på Rute 21, og at den ikke ville fremstå som et selvstændigt element i landskabet.

Klagerens Anbringender

Klageren gjorde gældende, at afgørelsen stred mod kommuneplanens retningslinjer for kulturarvsarealer (pkt. 4.5.1) og antennemaster i det åbne land (pkt. 8.3.11). Klageren henviste til tidligere praksis (NoMO 74/2012), der stiller store krav til kommunens undersøgelse af alternative placeringsmuligheder og dokumentation for mastens nødvendighed. Endvidere anførte klageren, at afgørelsen led af en høringsmangel, da klageren ikke fik fuld aktindsigt i sagens dokumenter inden kommunens afgørelse.

Kommunens Svar på Klagen

Kommunen fastholdt, at anlægget ikke var i strid med kommuneplanens udpegninger på grund af dets begrænsede omfang og gittermastens diffuse visuelle struktur. Kommunen vurderede, at afstanden til klagers stuehus ikke var unødigt indgribende, og at det ud fra en helhedsvurdering ikke var nødvendigt at afsøge alternative placeringer eller kræve yderligere redegørelse fra ansøger. Kommunen henviste til et proportionalitetshensyn, der tilsagde, at det ikke var påkrævet at afsøge alternative placeringer set i forhold til anlæggets karakter og de tekniske forudsætninger for at opnå den tilsigtede dækningsgrad.