Planklagenævnets afgørelse om afslag på landzonetilladelse til husstandsmølle i Holstebro Kommune

Holstebro Kommune afslog den 7. april 2016 en ansøgning om landzonetilladelse til opstilling af en husstandsmølle på en ejendom beliggende i landzone inden for kystnærhedszonen og et bevaringsværdigt landskab. Ejendommen er en beboelsesejendom på 1,6 ha med fem bygninger og ligger ca. 266 m fra Natura 2000-område nr. 65 Nissum Fjord. Klagen over afgørelsen blev indgivet den 4. maj 2016 til Natur- og Miljøklagenævnet og overført til Planklagenævnet den 1. februar 2017. Klager gjorde gældende, at møllen ikke ville have en væsentlig negativ landskabelig indvirkning og ville opfattes som en del af ejendommens samlede bygningsmasse. Kommunen fastholdt sit afslag med henvisning til, at møllen ville være en væsentlig ændring, synlig og markant i nærområdet og fjordlandskabet, samt at den ville fremstå dominerende grundet skalaforskellen til eksisterende byggeri og terræn. Kommunen lagde desuden vægt på placeringen i kystnærhedszonen og det bevaringsværdige landskab. Klager henviste til visualiseringer, der angiveligt viste begrænset synlighed, og argumenterede for, at randbeplantning og et eksisterende ledningstrace ville mindske møllens indvirkning. Klager mente også, at kommunens afgørelse manglede konkret vurdering og opererede med en forbudszone for husstandsmøller. Kommunen præciserede, at der var foretaget en konkret vurdering, og at tidligere afgørelser omhandlede andre landskabskarakterer.

Planklagenævnet stadfæstede Holstebro Kommunes afgørelse af den 7. april 2016 om afslag på opstilling af en husstandsmølle. Afgørelsen blev truffet efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1 og Planlovens § 35, stk. 1.

Nævnets vurdering

Nævnet lagde særlig vægt på, at den ansøgte husstandsmølle ønskedes opstillet inden for kystnærhedszonen i et område, der er udpeget som bevaringsværdigt landskab. I kystnærhedszonen må der kun gives landzonetilladelse, hvis det ansøgte er af helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområdet, jf. Planlovens § 35, stk. 3.

Nævnet bemærkede, at kommunen efter flere besigtigelser havde vurderet, at området er karakteriseret ved et fladt terræn, der generelt vurderes sårbart over for høje tekniske anlæg. Husstandsmøllen ville derfor fremstå synlig, forstyrrende og dominerende i landskabet og påvirke det i en væsentlig negativ retning. Klare landskabelige hensyn talte afgørende imod opstilling af møllen.

Generelle principper for husstandsmøller

Planklagenævnet henviste til, at der ved planlægning for opstilling af vindmøller skal tages omfattende hensyn til natur, landskab og kulturhistoriske værdier, jf. Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller § 1. Selvom husstandsmøller med en totalhøjde på op til 25 m, der opstilles i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg, er undtaget fra kravet om udpegning i kommuneplanen, jf. , meddeles der efter hidtidig praksis afslag på opstilling af husstandsmøller i områder med særlige landskabsudpegninger, medmindre det kan udelukkes, at opstillingen vil få en væsentlig negativ indvirkning på oplevelsen af landskabet.