Afslag på landzonetilladelse til husstandsmølle i bevaringsværdigt landskab og kystnærhedszone

Sagen omhandler et afslag på en ansøgning om landzonetilladelse til opstilling af en 10 kW husstandsmølle med en totalhøjde på 21,5 meter. Ejendommen er beliggende i landzone, i kystnærhedszonen, inden for skovbyggelinjen og i et område udpeget som bevaringsværdigt landskab i kommuneplanen.

Kommunens afgørelse

Skive Kommune meddelte afslag på ansøgningen med henvisning til, at møllen ville være meget synlig og bryde med landskabets rolige linjer. Kommunen lagde vægt på, at der ikke var andre tekniske anlæg i det umiddelbare nærområde, og at en tilladelse ville skabe en uheldig præcedens.

Klagen

Ansøgeren klagede over afgørelsen og anførte, at der for nylig var givet tilladelse til en lignende mølle på en naboejendom. Klageren mente desuden, at den ansøgte mølles beskedne størrelse og de eksisterende møller i det bredere område betød, at den ikke ville have en væsentlig negativ indvirkning på landskabet. Kommunen fastholdt sin afgørelse og præciserede, at de andre møller i området ikke var placeret inden for de samme beskyttelsesudpegninger som den ansøgte placering.

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Skive Kommunes afgørelse om afslag på landzonetilladelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af de landskabelige hensyn.

Væsentlig negativ påvirkning af landskabet

Nævnet lagde afgørende vægt på, at ejendommen er beliggende i kystnærhedszonen og i et område, der er udpeget som bevaringsværdigt landskab. I henhold til nævnets praksis meddeles der som udgangspunkt afslag på opstilling af husstandsmøller i sådanne områder, medmindre det kan udelukkes, at møllen vil have en væsentlig negativ indvirkning. Nævnet var enig med kommunen i, at møllen ville påvirke landskabsoplevelsen negativt, og at de landskabelige hensyn derfor talte afgørende imod en tilladelse efter Planloven § 35, stk. 1.

Lighedsgrundsætningen og øvrige hensyn

Nævnet afviste klagerens henvisning til andre tilladelser i området. Da de andre møller ikke var placeret inden for de samme udpegninger som bevaringsværdigt landskab og skovbyggelinje, var sagerne ikke sammenlignelige. Hensynet til skoven som landskabselement, jf. Naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 1, skulle også varetages i landzoneadministrationen, hvilket yderligere støttede afslaget. Nævnet fandt sagen tilstrækkeligt oplyst og afviste anmodningen om besigtigelse.