Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til tilbygning af udhus og lovliggørelse af havehus i Haderslev Kommune

Planklagenævnet modtog en klage fra DN Haderslev vedrørende Haderslev Kommunes afgørelse af 18. september 2015. Afgørelsen omhandlede en landzonetilladelse til en tilbygning på 131 m2 til et udhus samt en lovliggørende landzonetilladelse til et havehus på 13 m2 på ejendommen [adresse1]. Sagen blev overført til Planklagenævnet den 1. februar 2017 i henhold til Lov om Planklagenævnet § 14, stk. 2.

Ejendommen er beliggende i landzone, i den sydligste del af en mindre landsby. Området er karakteriseret som morænelandskab med en stejl kystskrænt og udsigt til Lillebælt, og det fremstår fredeligt uden spredt landbrugsbebyggelse eller vejanlæg. Ejendommen ligger i kystnærhedszonen og er udpeget som værdifuldt kystlandskab, uforstyrret landskab, område med potentielle naturinteresser, særligt værdifuldt landbrugsområde samt konsekvensområde ifølge Kommuneplan 2013 Haderslev Kommune. Ejendommen grænser desuden op til et Natura 2000-område og ligger ca. 215 m fra et naturbeskyttet område (§ 3).

Ansøgningens indhold

Ansøgningen fra 24. juni 2015 omfattede:

• En tilbygning til et eksisterende udhus (bygning 5) med et bebygget areal på 131 m2 og et etageareal på 208 m2. Stueetagen var tiltænkt uopvarmet lagerplads, og 1. sal som et opvarmet disponibelt rum.
• En lovliggørende landzonetilladelse til et allerede opført udhus (bygning 6), anvendt som havehus, med et bebygget areal på 13 m2 og et etageareal på 13 m2, inklusiv en 7 m2 overdækning. Havehuset havde en kælder med WC, sauna og viktualierum, etableret for at bringe havehuset i terræn med en nærliggende sø.

Kommunens afgørelse og begrundelse

Haderslev Kommune meddelte den 18. september 2015 landzonetilladelse til begge dele af ansøgningen. Kommunen vurderede, at tilbygningen ikke var i konflikt med Planlovens § 35, stk. 1 om at modvirke spredt bebyggelse i det åbne land. I forhold til kommuneplanens retningslinjer vurderede kommunen, at tilbygningen var af "helt underordnet betydning" i kystnærhedszonen og værdifulde kystlandskaber. Kommunen fandt heller ingen konflikt med hensyn til uforstyrrede landskaber, naturinteresser, særligt værdifulde landbrugsområder eller konsekvensområder. Der blev ikke foretaget nabohøring i henhold til Planlovens § 35, stk. 4 og Planlovens § 35, stk. 5, da byggeriet blev anset for at være af underordnet betydning for naboerne.

Klagerens anbringender

DN Haderslev anførte i sin klage, at ejendommen er en beboelsesejendom i det åbne land, beliggende inden for kystnærhedszonen, værdifulde kystlandskaber og uforstyrrede landskaber. Klager gjorde gældende, at den betydelige forøgelse af bygningsmassen ikke var begrundet i særlige forhold og var i modstrid med planlovens landzonebestemmelser samt Natur- og Miljøklagenævnets praksis. Klager mente, at et byggeri af denne karakter og placering forudsatte omfattende planlægning, såsom kommuneplanrevision eller lokalplanlægning, frem for en landzonetilladelse.

Planklagenævnet har behandlet sagen i henhold til Planlovens § 35, stk. 1 og Planlovens § 5a vedrørende kystnærhedszonen, samt nævnets praksis for udhuse og landzonetilladelser.

Tilbygning til udhus

Planklagenævnet bemærkede, at den ansøgte tilbygning på 131 m2 til det eksisterende udhus ville øge udhusets samlede størrelse til 203 m2 bebygget areal og 331 m2 etageareal. Nævnet fastholdt sin generelt restriktive praksis med hensyn til at tillade opførelse af større udhuse i det åbne land, især hvor der allerede findes udhuse af en vis størrelse. Nævnet fandt, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en tilladelse til et byggeri af denne størrelse. Et flertal på 7 af nævnets medlemmer stemte for at ophæve kommunens landzonetilladelse og meddele afslag. Fire medlemmer ønskede en lempelse af praksis.

Havehus med kælder

For så vidt angår det allerede opførte havehus på 13 m2 med overdækning og kælder, vurderede Planklagenævnet, at havehuset på grund af den fulde kælder ikke fremstod som et traditionelt havehus og derfor krævede en landzonetilladelse, idet det ikke var omfattet af undtagelsen i Planlovens § 36, stk. 1, nr. 7. Nævnet tilsluttede sig kommunens vurdering af, at der ikke forelå planlægningsmæssige hensyn, der talte imod det ansøgte. Havehuset blev anset for at være af "helt underordnet betydning" i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystnærhedszonen og ville ikke forringe kystens værdier. Placeringen i tilknytning til eksisterende bygninger og de landskabelige forhold talte for en lovliggørende tilladelse. Et enigt Planklagenævn stadfæstede den lovliggørende landzonetilladelse for havehuset, dog med den betingelse, at havehuset ikke må anvendes til beboelse, medmindre der opnås en særskilt tilladelse hertil.

Planklagenævnets samlede afgørelse

Planklagenævnet ophævede Haderslev Kommunes afgørelse for så vidt angår landzonetilladelsen til tilbygningen til udhuset på 131 m2 i 1½ plan og meddelte afslag. Samtidig stadfæstede nævnet den del af afgørelsen, som angik den lovliggørende landzonetilladelse for havehuset på 13 m2 med overdækning, under forudsætning af, at det ikke anvendes til beboelse uden yderligere tilladelse. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Afgørelsen er truffet af nævnet, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 2.