Stadfæstelse af afslag på landzonetilladelse til helårsbolig, biavlervirksomhed og chokoladefabrikation

Sagen omhandler en klage over Helsingør Kommunes afslag på landzonetilladelse til opførelse af en helårsbolig med lokaler til biavlercenter og chokoladeværksted på en ejendom i Hornbæk. Ejendommen, der er på 5.250 m2, ligger i landzone og er udpeget som kulturmiljø i et værdifuldt og sårbart landskab. På ejendommen findes et sommerhus på 45 m2 opført i 2012 og et udhus på 24 m2 opført i 1970.

Ansøgningens indhold

Ansøger ønskede at opføre en helårsbolig på 100-200 m2 i to etager, der skulle erstatte det eksisterende sommerhus. Boligen skulle også indeholde faciliteter til biavlervirksomhed, herunder slyngerum, tapperum og vaskerum, samt chokoladefabrikation. Ansøger, der har været biavler i 15 år, har bistader spredt på 11 ejendomme i området og anså den ansøgte ejendom som centralt beliggende for formålet.

Kommunens afslag

Helsingør Kommune meddelte afslag den 3. juni 2015. Begrundelsen var, at byggeriet stred mod landzonebestemmelsernes formål om at modvirke byspredning og nybyggeri i det åbne land. Kommunen fremhævede, at det eksisterende fritidshus ikke kunne konverteres til erhvervsbygning eller helårsbolig. Desuden ville en to-etagers bygning visuelt påvirke det følsomme kulturmiljø, og en helårsbolig ville potentielt kunne udvides til 250 m2 uden yderligere tilladelse. En tilladelse til erhverv ville desuden skabe uønsket præcedens. Kommunen bemærkede også, at biavl baseret på bistader på flere ejendomme betragtes som et fællesanlæg, der kræver landzonetilladelse.

Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet

Ansøger påklagede afgørelsen og anførte, at ejendommen ikke lå i det åbne land, men var omgivet af skov. Klager mente, at en ny ejendom ikke ville blive bemærket visuelt. Det blev præciseret, at det eksisterende sommerhus ville blive revet ned, og at klager kunne acceptere en et-etagers bebyggelse uden udvidelse til 250 m2. Klager henviste også til andre ejendomme i området med erhverv og boliger i to etager.

Kommunens bemærkninger til klagen

Helsingør Kommune fastholdt, at ejendommen lå i landzone med marker omkring. Kommunen var ikke indstillet på at tillade byggeriet, selv i én etage, da beplantning kunne ændre sig over tid. Kommunen understregede sit ansvar for at varetage landskabelige og kulturhistoriske interesser og sidestillede biavl på flere ejendomme med landbrugsproduktion, der kræver landzonetilladelse. Kommunen bemærkede, at andre ejendommes anvendelse var i overensstemmelse med landzonereglerne for overflødiggjorte landbrugsbygninger.

Klagers supplerende bemærkninger

Klager accepterede, at der var tale om et fritidshus i landzone, men gentog intentionen om nedrivning og nybyggeri. Klager mente, at en ny lokalplan eller omgørelse af den eksisterende var nødvendig, hvilket kommunen ikke havde behandlet i sin afgørelse.