Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler Kalundborg Kommunes afgørelse om at meddele dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 1 om søbeskyttelseslinjen og landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1 til opførelse af et drivhus på ca. 180 m² med et svømmebassin på 60 m². Ejendommen er en landbrugsejendom på ca. 53,2 ha beliggende ved Tissø.
Ejendommen ligger i landzone og er delvist omfattet af søbeskyttelseslinjen. Området er i kommuneplanen udpeget som:
Kalundborg Kommune gav tilladelse og dispensation med den begrundelse, at drivhuset ville blive opført i tilknytning til ejendommens eksisterende store driftsbygninger (over 3.000 m²) og derfor ikke ville fremstå dominerende. Kommunen lagde vægt på, at byggeriet ville blive afskærmet af eksisterende beplantning og anden bebyggelse, og at der ville blive anvendt antirefleksbehandlet glas i gavlen mod Tissø.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) påklagede afgørelsen med henvisning til, at:
Naturklagenævnet stadfæstede i 2008 et afslag fra Kalundborg Kommune til et lignende, men lidt større, projekt på samme ejendom. Begrundelsen var dengang, at der ikke forelå særlige forhold, der kunne begrunde en fravigelse af planlovens hovedregel om at modvirke spredt og uplanlagt bebyggelse.
Natur- og Miljøklagenævnet ændrede Kalundborg Kommunes afgørelse til et afslag. Nævnet fandt ikke grundlag for at dispensere fra søbeskyttelseslinjen eller meddele landzonetilladelse.
Et flertal i nævnet (9 ud af 10 medlemmer) vurderede, at et privat ønske om at opføre et drivhus på 180 m² med svømmebassin ikke udgør en tilstrækkeligt tungtvejende grund til at fravige forbuddet i . Flertallet lagde vægt på, at en fortætning af bebyggelsen inden for beskyttelseslinjen skulle undgås for at beskytte landskabsværdierne ved Tissø. Det blev anset for afgørende at undgå præcedens, og det blev ikke tillagt vægt, at der allerede fandtes bebyggelse tættere på søen.
Flertallet fandt, at drivhusets størrelse på 180 m² væsentligt overstiger, hvad der efter fast praksis kan tillades for udhuse og lignende bygninger til privat brug i landzone (normalt 50-100 m²). Der blev henvist til, at undtagelsen i Planlovens § 36, stk. 1, nr. 7 kun gælder for bygninger op til 50 m². Nævnet fandt ingen særlige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse fra denne praksis. Eksistensen af store driftsbygninger på ejendommen kunne ikke begrunde tilladelse til et så stort byggeri til privat formål.
Et enkelt medlem af nævnet stemte for at give tilladelse med henvisning til, at byggeriet var tilpasset landskabet og den eksisterende bebyggelse.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
Sagen omhandler en klage over Skanderborg Kommunes afslag på dispensation til opførelse af et nyt fritidshus inden for søbeskyttelseslinjen på en sommerhusejendom i landzone. Ejendommen, der er på ca. 975 m², ligger i første række til F2 og er fuldt omfattet af søbeskyttelseslinjen. Der findes et eksisterende fritidshus på ca. 50 m² fra 1925 på ejendommen.
Ejendommens ejer ansøgte om dispensation til at opføre et nyt fritidshus på ca. 64,5 m² med et overdækket areal på ca. 8 m², som erstatning for det eksisterende hus. Det nye hus skulle placeres på ejendommens sydøstlige hjørne og opføres i træ med sorte betonteglsten.
Skanderborg Kommune meddelte afslag på dispensation fra søbeskyttelseslinjen i henhold til og , samt afslag på landzonetilladelse efter . Kommunen begrundede afslaget med, at det ansøgte fritidshus' størrelse ville påvirke søen som landskabselement og forringe udsynet fra den offentlige vej. Kommunen lagde vægt på hensynet til områdets naturmæssige og landskabelige interesser og frygtede en uønsket præcedensvirkning. Kommunen bemærkede desuden, at tidligere tilladelser til helårshuse på naboejendomme ikke skabte præcedens, da praksis for helårshuse er mindre restriktiv end for fritidshuse.
Fredag d. 7. februar kl. 10:30 vil minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin besøge Greve Marina for at markere fremsættelsen af lovforslag om modernisering af Køge Bugt Strandpark.
For 45 år siden blev det syv kilometer lange strand- og naturområde, Køge Bugt Strandpark, anlagt på den sjællandske vestegn. Med sine mange natur- og strandområder, fire lystbådehavne og kunstmuseet Arken er strandparken allerede i dag et trækplaster for områdets op mod 200.000 indbyggere og gæster fra hele regionen.
Klageren påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet med følgende hovedpunkter:
Skanderborg Kommune fastholdt sin afgørelse og henviste til, at administrationspraksis for fritidshuse er mere restriktiv end for enfamiliehuse, både efter Planloven § 35 og Naturbeskyttelsesloven § 16. Kommunen understregede, at de tidligere sager om helårshuse ikke var sammenlignelige, da de involverede erstatning af eksisterende huse med samme placering, og at der i et tilfælde løb en vej mellem bebyggelsen og søen. Desuden kræves der dispensation til opførelse af bebyggelser inden for søbeskyttelseslinjen, uanset om de er undtaget krav om byggetilladelse.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Hedensted Kommunes afgørelse om lovliggørende landzonetilladelse og ...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Holstebro Kommunes tilladelse til opførelse af en helårsbolig i land...
Læs mere