Afslag på landzonetilladelse til udstykning i landsby, da det ikke blev anset for huludfyldning

Sagen omhandler en ansøgning om landzonetilladelse til at udstykke en grund på 4.072 m² fra en eksisterende ejendom i Gylling By. Formålet var at opføre et nyt enfamilieshus på ca. 160 m². Grunden er beliggende i landzone, men inden for et kommuneplanrammeområde udlagt til blandet bolig og erhverv. Den ligger desuden inden for kystnærhedszonen og er omfattet af åbeskyttelseslinjen langs Malskær Bæk.

Odder Kommune meddelte landzonetilladelse med den begrundelse, at der var tale om "huludfyldning" inden for kommuneplanrammen, og at byggeriet ikke ville påvirke den økologiske korridor langs bækken negativt.

Klagerne

Afgørelsen blev påklaget af en omboende samt Danmarks Naturfredningsforening (DN) på vegne af flere naboer. Klagerne fremførte flere bekymringer:

• Adgang til vandløb: Et nyt hus ville forhindre adgang for maskiner til at vedligeholde Malskær Bæk, især ved isdannelser, hvilket kunne føre til oversvømmelser.
• Vejforhold: Adgangsvejen, en gammel kirkesti, blev anset for at være for smal.
• Naturhensyn: DN påpegede, at grunden lå inden for åbeskyttelseslinjen, var et lavbundsområde og en vigtig del af en økologisk korridor, som ifølge kommuneplanen burde friholdes for byggeri.

Kommunen vurderede, at et arbejdsbælte på 3-4 meter langs bækken var tilstrækkeligt, og at kirkestien fortsat kunne anvendes som adgangsvej. Kommunen havde desuden givet tilsagn om dispensation fra åbeskyttelseslinjen.

Natur- og Miljøklagenævnet ændrer Odder Kommunes landzonetilladelse til et afslag. Nævnet baserer sin afgørelse på Planlovens § 35, stk. 1, som regulerer byggeri i landzone.

Hovedformålet med landzonebestemmelserne er at modvirke byspredning og sikre, at nybyggeri primært sker i områder, der er planlagt til det, typisk via lokalplaner. Praksis for boliger i det åbne land er restriktiv for at opretholde en klar grænse mellem by og land.

Vurdering af "huludfyldning"

Et flertal i nævnet (9 ud af 10 medlemmer) var uenig i kommunens vurdering af, at der var tale om "huludfyldning". Nævnet lagde vægt på, at grunden ikke var omkranset af eksisterende bebyggelse, men derimod lå i udkanten af landsbyen mod det åbne land. Da landsbyen ikke er formelt afgrænset i kommuneplanen, og der potentielt er andre udstykningsmuligheder, ville en tilladelse kunne skabe uønsket præcedens.

Flertallet konkluderede, at ny bebyggelse i landsbyen bør ske på baggrund af en samlet planlægning, f.eks. en lokalplan, hvor borgerne inddrages. Dette sikrer en mere gennemtænkt udvikling end enkeltstående landzonetilladelser. På denne baggrund blev kommunens afgørelse ændret til et afslag.