Stadfæstelse af afslag på lovliggørende landzonetilladelse til containere og telthal i Hillerød

Sagen omhandler Natur- og Miljøklagenævnets (NMK) afgørelse vedrørende Hillerød Kommunes afslag på lovliggørende landzonetilladelse til to sammenbyggede containere og en telthal på en ejendom i Uvelse By, Hillerød. Ejendommen, der er en beboelsesejendom på godt 1,1 ha, ligger i landzone i et udpeget landbrugsområde og huser to forskellige virksomheder.

Baggrund og Historik

Ejendommen har et enfamiliehus og et samlet etageareal på 971 m², herunder de omstridte containere (59 m²) og telthal (72 m²). Der har tidligere været gartneri på ejendommen.

I januar 2013 meddelte kommunen lovliggørende landzonetilladelse til en tilbygning og en kontorpavillon, men afslog tilladelse til de to sammenbyggede containere. Dette afslag blev stadfæstet af Natur- og Miljøklagenævnet den 5. august 2013. Afslaget på telthallen blev ikke påklaget. Efterfølgende påbød kommunen i august 2013 ejeren at fjerne containerne og telthallen.

Ansøgning og Kommunens Afgørelse

I december 2013 ansøgte ejeren kommunen om tilladelse til at bibeholde de ombyggede containere og telthallen. Klager anførte, at containerne nu var ombygget med sorte træfacader og anvendtes til kontordrift (DNA-tests), hvilket krævede et overtryksrum, som ikke kunne indrettes i boligen. Telthallen anvendtes til opbevaring af byggematerialer, værktøj og maskiner for en anden virksomhed, "[virksomhed1]" (byggeri og udlejning), og var nødvendig, da materialer ikke måtte stå udendørs. Klager henviste til Planlovens § 35a og argumenterede for, at der var tale om udvidelse af en lovligt etableret virksomhed, og at bygningerne burde sidestilles med udhuse under 50 m².

Kommunen opfattede dette som en ny ansøgning, men fastholdt afslaget. Kommunen vurderede, at virksomheden ikke var lovligt etableret i en tidligere driftsbygning, og at der allerede var tilstrækkeligt etageareal på ejendommen (971 m²) til at rumme virksomheden. Kommunen mente ikke, at maskineri og byggematerialer var nødvendige for kontorvirksomhed, og fastholdt, at bygningerne skulle fjernes.

Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet

Klager påklagede kommunens afgørelse til Natur- og Miljøklagenævnet. Klager gentog argumenterne om behovet for et overtryksrum til DNA-tests og nødvendigheden af telthallen til opbevaring for "[virksomhed1]". Klager mente, at kommunens afslag var baseret på et forkert grundlag og ikke tog individuelle hensyn, hvilket ville tvinge virksomhederne til at opgive driften fra hjemmet.

Kommunen bemærkede, at den ikke havde pligt til at sikre, at en virksomhed kunne drives på en ejendom, og at tilskud fra andre regelsæt ikke tilsidesatte planloven. Kommunen fastholdt, at der var tilstrækkeligt etageareal på ejendommen til virksomheden, som blev betragtet som liberalt erhverv foreneligt med beboelse.