Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om afslag på landzonetilladelse til udstykning af parcelhusgrund i Holbæk Kommune

Ansøger har klaget over afslaget og anført, at der er tale om afrunding af landsbyen, hvilket sidestilles med huludfyldning, og at der ikke inddrages nye arealer. Klager er uforstående over for kommunens henvisning til lokalplanredegørelsen, når arealet efterfølgende fastslås ikke at være omfattet af landsbyens boligbebyggelse. Klager mener, at placeringen ikke vil medføre fortætning eller være i strid med landsbymiljøet eller kulturhistoriske interesser, og at den reelle årsag til afslaget er en reservation til en hovedlandevej.

Holbæk Kommune har fastholdt afslaget med henvisning til, at projektet ikke er i harmoni med landskabet, landsbyen og den omkringliggende bebyggelse, og at det er uforeneligt med Lokalplan 1.5's formål om at bevare landsbyens oprindelige karakter og afgrænsning. Kommunen vurderer, at der ikke er tale om huludfyldning, da det er det sidste hus i en række mod det åbne land. Kommunen har også lagt vægt på at bevare kulturmiljøet omkring Tølløse Kirke og [adresse1], da den ansøgte bebyggelse vil forringe kirkens betydning for landskabet. Udpegningen som værdifuldt landbrugsområde og den tidligere byggelinje langs Tølløsevej er ikke tillagt betydning. Kommunen har desuden bemærket, at reservationen for en fremtidig hovedlandevej ikke har indgået i deres vurdering.

Sagen er behandlet efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planloven § 35, stk. 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har stadfæstet Holbæk Kommunes afslag af 7. januar 2014 på landzonetilladelse til udstykning af en parcelhusgrund.

Nævnets vurdering af landzonebestemmelser

Nævnet bemærker, at afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1 træffes på grundlag af de planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, som ifølge lovens formål skal varetages ved administrationen af landzonebestemmelserne. Et centralt formål er at sikre, at landskabelige hensyn tilgodeses, og at udviklingen sker i overensstemmelse med planlægningen for området. For bebyggelse i landsbyer tages udgangspunkt i landsbyens afgrænsning mod det åbne land, som kan fremgå af kommuneplanen. Hvis kommuneplanen ikke indeholder specifikke planlægningsmæssige overvejelser, foretages en konkret afvejning i forhold til modstående hensyn.

Begrebet "huludfyldning"

Nævnet præciserer, at begrebet "huludfyldning" efter praksis har et meget begrænset anvendelsesområde, typisk hvor en ubebygget grund er omkranset af eksisterende bebyggelse. Denne situation foreligger ikke i den aktuelle sag, da den ansøgte udstykning er placeret for enden af en husrække og ud mod det åbne land.

Konklusion og begrundelse

Natur- og Miljøklagenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte Holbæk Kommunes vurdering. Nævnet lægger vægt på følgende:

• Udstykningen er i strid med formålet i Lokalplan 1.5 om at bevare landsbyens oprindelige karakter og dens intention om en begrænset boligudbygning i landsbyen [person1].
• Det ansøgte er ikke foreneligt med kommuneplanens udpegning af området som kulturmiljø og kirkeomgivelser, hvis formål er at bevare kulturmiljøet og kirkens betydning for landskabet.
• Der er lagt vægt på den uønskede præcedensvirkning, en tilladelse ville kunne få i lignende sager.

På baggrund af disse overvejelser stadfæstes Holbæk Kommunes afgørelse af 7. januar 2014.

Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.

Ansøgning og kommunens afslag

Ejendommens ejere ansøgte den 6. juni 2019 om opførelse af en bolig. Der blev ikke indsendt konkrete tegninger for byggeprojektet. Hillerød Kommune gav den 12. juni 2019 afslag på ansøgningen. Kommunen henviste til landzonevejledningen og praksis om, at landzonetilladelser til boliger som udgangspunkt kun gives, hvis det ansøgte ikke med rimelighed kan henvises til et område planlagt hertil i byzonen. Kommunen fremhævede, at der siden by- og landzonelovens vedtagelse i 1970 ikke har været praksis for at udstykke fritliggende grunde til beboelse i landzone uden forudgående planlægning. Selvom planlovens bestemmelser blev lempet i 2017 for at tillade huludfyldning i landsbyer, bemærkede kommunen, at ejendommen ikke ligger inden for en landsbyafgrænsning. Kommunen afviste desuden, at der var en byggeret på ejendommen, selvom den var udmatrikuleret.

Klagerens anbringender

Klageren påklagede afgørelsen til Planklagenævnet den 9. juli 2019. Klageren anførte, at der var dokumentation for, at grunden var udstykket som byggegrund med en byggeret, og vedlagde et måleblad fra 1949 samt et dokument fra samme år, der bekræftede salg som byggegrund. Klageren gjorde desuden ligebehandlingsprincippet gældende og anførte, at samtlige andre matrikler på vejen er bebygget.

Planklagenævnets kompetence og vurdering af genoptagelse

Planklagenævnet er kompetent til at behandle klager over kommunale afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1. Nævnet vurderede, at kommunen kunne træffe en ny afgørelse i sagen, da der var gået ca. 15 år siden Naturklagenævnets tidligere afgørelse, og der var sket ændringer i planloven i 2017. Dette betød, at de landskabelige og planlægningsmæssige forhold kunne have ændret sig, og ansøgningen kunne betragtes som en ny sag.

Generelle principper for landzonetilladelser

Planklagenævnet fremhævede, at hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning i det åbne land og sikre, at bymæssig udvikling sker gennem planlægning. Landzoneområder skal som udgangspunkt friholdes for spredt og uplanlagt bebyggelse, medmindre det er nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Nævnet lægger stor vægt på lovens almene formål og præcedensvirkning af afgørelser.

Særlige hensyn i landzone

Skovbyggelinjen

Ejendommen ligger inden for skovbyggelinjen, som forbyder bebyggelse inden for 300 m fra skove, jf. Naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 1. Selvom landzonetilladelser kan undtage fra dette forbud, jf. Naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 2, nr. 5, skal hensynet til skoven som landskabselement og levested for planter og dyr varetages ved administrationen af landzonereglerne.

Kystnærhedszonen

Ejendommen ligger også i kystnærhedszonen, som skal søges friholdt for bebyggelse, der ikke er afhængig af kystnærhed, jf. Planlovens § 5 a, stk. 1 og Planlovens § 35, stk. 3. Dette indebærer, at landskabelige, naturmæssige og rekreative interesser i kystområderne skal tillægges særlig betydning ved landzonetilladelser.